Vil du starte med at præsentere dig selv og din baggrund?

Jeg hedder Lotte, og jeg bor sammen med min mand og vores hund Karla i et gammelt fiskerhus fra 1860 i Skotterup. Vores fritid går med vores hus, have, bøger, vandreture, rejser og ikke mindst strik. Nu hvor vores børn er flyttet hjemmefra, har jeg lavet mit eget strikkestudie i vores anneks.

Jeg har i mange år arbejdet i IT branchen, og jeg har en uddannelse indenfor datalogi og informationspsykologi. I min karriere har jeg og min familie derudover boet og arbejdet i USA, hvilket var en meget spændende og lærerig oplevelse.

Så hvor kommer min passion for strik fra?

Den kom fra min mor, som var meget glad for at strikke. På det tidspunkt var min interesse større henimod at brodere, som jeg var meget mere passioneret for. Jeg strikkede ligeledes lidt, da jeg selv fik mit første barn – det med at strikke, lå ikke rigtigt i tiden. Men nu er det blevet in – det med at skabe noget med sine hænder. Selv hjemmelavede gaver hitter, og heldigvis er det at kunne et håndværk og lave noget unikt, der ikke er masseproduceret, kommet tilbage. Jeg har de sidste 5 år strikket struktureret og gennemgået en række kurser i strikketeknik og strikdesign ved Københavns Professionshøjskole.

Hvorfor gik du i gang med at designe strikkeopskrifter?

Det hele startede med, at jeg skulle være mormor, og jeg ønskede at lave en gave, som var helt speciel. Jeg startede med at strikke et babytæppe og så en trøje…….og så kunne jeg ikke stoppe igen. Det skabte en dyb passion og et ønske om at lære mere, hvorfor jeg deltog i en række spændende kursusforløb i strik og design. For at kunne dele min passion og glæde for strik med andre, som også gerne ville strikke til deres skønne øjesten, kom beslutningen om at starte min webshop.

Fra begyndelsen har min passion drevet mig og fortsætter med at drive mig ud i fremtiden. Jeg udvikler hele tiden nye opskrifter. I dag har jeg opskrifter på dansk, engelsk og norsk. Og man kan følge Apple of My Eye på Instagram @appleofmyeye_knitwear, Pinterest og Facebook.

Hvordan vil du beskrive din stil og æstetik?

Jeg går efter et enkelt og klassisk design i tidens modetrend. Alle mine opskrifter er enkle og har enkle detaljer, som kan skabe et flot udtryk. Målet er at skabe design til kunder og følgere, som man selv kan bygge videre på. Det betyder, at mine designs kan anvendes på en sådan måde, at man kan tilføje eller fjerne detaljer afhængig af ønske. Jeg gør mit bedste for at lave modeller, der er unisex. Jeg ønsker brændende at videreføre traditioner og skabe noget, der går på tværs af generationer.

Hvor finder du inspiration til nye designs?

Jeg finder min inspiration på nettet på de sociale platforme, som Instagram og Pinterest. Derudover bruger jeg strikkebøger, podcasts, messer og workshops til at få inspiration om nyeste tiltag indenfor branchen. Jeg har netop i november været på den færøske Bindifestivalen i Fuglafjørður, som var en spændende og inspirerende oplevelse. Også mange andre steder bliver jeg inspireret, for eksempel når jeg bevæger mig i det offentlige rum eller ser en god film, hvor der tilfældigvis er noget smukt strik at se på. Jeg elsker også at kigge i gamle strikkebøger.

Hvilke materialer foretrækker du at arbejde med, og hvorfor?

Jeg går efter kvalitet. Jeg elsker at arbejde med naturmaterialer og -farver. Uld er en af mine favoritter, som jeg ofte kombinerer med forskellige garntyper. Det handler om at bære materialer, som kan ”følge” din krops temperatur, som kan anvendes i mange år og gå i arv.

Hvorfra kommer navnet ”Apple of My Eye”?

Det kom fra min datter og svigersøn. De talte om, at navnet skulle sende tankerne hen på, hvem det var, man strikkede til, og hvorfor man strikker. Det at strikke er et håndværk – det er unikt, og det tager tid. Selvom man følger en strikkeopskrift, er resultatet stadigt helt unikt, da vi alle har vores egen strikkestil. Derfor får resultatet altid et personligt udtryk. Man kan ikke få en mere personlig gave end hjemmestrik. Man strikker ofte til nogen, man har kær, dvs. sine små øjesten. Jeg synes, navnet var lige mig, da min passion kom, fordi jeg ønskede at lave noget unikt til mine børnebørn, men også fordi jeg har valgt at fokusere på strikkeopskrifter til børn.

Hvad kan du bedst selv lide ved at strikke?

Det bedste ved at strikke er at være kreativ og skabe noget med mine hænder, som andre kan få glæde af. Det er for mig det ypperste. Udfordringen er, at jeg ikke kan stoppe. Jeg synes, det er fantastik. Jeg har gennem hele mit arbejdsliv haft stor passion for at udvikle, opbygge og implementere nye områder. Det er netop det, jeg synes strikken også kan bidrage med.

Samarbejdet

”Vi kommer med nogle vidt forskellige kompetencer. Og det har bare vist sig at være hamrende heldigt, da vi valgte at starte et firma, der producerer økologisk og bæredygtigt garn og designs, der passer til. Og selvom vi selvfølgelig samarbejder om forretningen og tager fælles beslutninger om visionerne og idéerne, så stoler vi 100% på hinandens specifikke evner. Vi passer hvert vores kompetenceområde, og vi har stor respekt for at dét, den ene ikke ved noget om, har den anden styr på. Vi kan godt udfordre hinanden, men vi har samtidig så meget tillid til hinandens viden og evner, at vi ikke går ind på hinandens områder.”

Visionerne

”Det er lysten og kreativiteten, der driver værket – og mangler vi en bestemt type garn til et projekt, vi drømmer om, så kaster vi os over at udvikle det helt rigtige produkt. Vi producerer det garn, vi mangler til de designs, vi gerne vil lave. Så det kommer altid i lidt omvendt rækkefølge.”

”Når vi vil udvikle noget garn, så skal det være noget, der ikke er på markedet i forvejen. For det første skal det være bæredygtigt, og hvis det er muligt, skal det også være GOTS-certificeret. Når jeg siger ´hvis det er muligt´, så handler det om, at det ikke er alle fibre, der arbejder med GOTS-certificeringen. Så er der nogle andre certificeringer, vi arbejder med. Men det skal være høj kvalitet uanset hvad. Det skal være bæredygtigt. Og det skal være noget, der efterlader så lille et aftryk på vores klode som overhovedet muligt. Vi vil gerne gøre det nemt at vælge et bæredygtigt luksusgarn, hvor der bliver taget hensyn til både mennesker, dyr og ikke mindst miljøet.”

”Vi har fra begyndelsen besluttet, at vi ikke kommer til at gå på kompromis med kvaliteten. Vi vil ikke springe over, hvor gærdet er lavest. Vi kommer kun til at lave det, der giver os den rigtige mavefornemmelse, og som vi kan stå 100% inde for.”

Håndarbejdet og kreativiteten

”Det er bare sådan noget, der altid har været der. Det handler helt klart om at finde ro. Men samtidig har vi en drivkraft og en uro i kroppen, der betyder, at hvis ikke vi skaber noget, så bliver vi begge meget rastløse. Og det gælder alt fra projekter i haven, i huset, på børneværelset til håndarbejde.”

”Vi fodrer hinanden med inspiration, som vi hele tiden bygger videre på. Tidligere havnede vi tit i nogle små, sjove interne konkurrencer. Men det er dét, der gør, at det er så berigende i dag at arbejde sammen. Vi oplever tit, at 2 + 2 giver 5, fordi vi altid sammen finder løsninger og udvikler produkter, der får en ekstra dimension.”

”Vi er meget kreative inden for alt muligt – det handler ikke alt sammen om håndarbejde, men om alle ting, vi interesserer os for. Hvis vi eksempelvis bliver interesseret i at sylte, så går det helt amok med at sylte. Så skal alt bare syltes, og processen skal fintunes.”

Julen

Samværet

”På vores ældre dage er julen begyndt mest at handle om at samles. Vi bor i hver vores ende af landet: Jeg bor på Sjælland, og resten af familien er spredt rundt i Jylland. Så julen handler om at samles og bare være sammen.”

Traditionerne

”Når vi kommer hjem til vores forældre, hvor vi mødes i juledagene, så starter vi altid med at tælle alle nisserne. Vores mor har ”nisse-tossethed” – hun ELSKER nisser. Og der kommer hele tiden nye til.”

”Der er virkelig noget ro i, at alting er som det plejer at være, når det kommer til julen: Vi spiser det samme, vi spiser på de samme tidspunkter, ser Disneys juleshow, og pynten er placeret på de faste pladser. Der er en ro i traditionerne. Vores jul er meget en ”Hr. og Fru Danmark”-jul. Helt klassisk med juleaften og risalamande og juleslik på bestemte tidspunker og julefrokost dagen efter. Det er totalt traditionelt. Helt som alle andre også gør det med kalkun og flæskesteg. Pia har så godt nok koblet en and på, men det er også dét…”

Julepynten

”Der er en helt særlig hygge og nostalgi i at finde julepynten frem hvert år. Der bliver lagt lag på lag af minder knyttet til julepynten. Og lige pludselig er nogle af dem fra de ældre generationer, som ikke er her længere – og så betyder nogle af juletingene og pynten bare mere, de bliver endnu vigtigere.”

”Vi har altid hygget os med at lave julepynt. Og vi har nok altid lavet så meget af både det og påskepynt, fordi vi har forbundet det meget med hygge og kvalitetstid. Så det var helt naturligt for os lave Hæklet nordisk julepynt. Vi havde faktisk rigtig svært ved at begrænse os, så allerede dengang vidst vi, at der ville komme en bog mere.”

”Vi kommer til at holde meget fast i højtiderne, fordi det simpelthen er så hyggeligt. Vi kan ikke rigtig lade være. Og vi er meget drevet af, hvad vi har lyst til at lave.”

Bøgerne

”Hæklet nordisk julepynt afspejler meget, hvor vi var på det tidspunkt. Vi ville gerne prøve noget andet end de klassiske rød-grønne-farver. Og vores indretning bar desuden meget præg af den nordiske stil.”

”Der skete jo noget med os alle sammen under corona. Der var noget, der hev i os tilbage mod det traditionelle og de klassiske julefarver. Dem, der også altid har hængt på juletræet hos vores forældre. Den klassiske hæklede julepynt kan noget særligt med sit udtryk – det bringer bare mere nostalgi frem.”

”Da vi sad og brainstormede idéer til bogen, tænkte vi meget på vores egen jul, da vi var børn. Som børn lavede vi altid julekort, og så købte julemærker, der støttede Julemærkehjemmene.”

Det var altså den nostalgiske stemning og børneminderne, der blev centrale for bogen, og samtidig ville de gerne knytte det endnu tættere på deres egne minder om at købe julemærker. Derfor besluttede vi sammen med Turbine Forlaget, at vi ville donere noget af overskuddet fra Hæklet klassisk julepynt til Julemærkehjemmene. Det hang så godt sammen med de værdier, der ligger bag bogen. Så vi håbede bare på, at der også var andre, der synes, at bogen var god, så vi kunne bidrage med så meget som muligt. Vi ville gerne støtte op om en sag, der betyder meget for os – nemlig at børn skal have det godt.”

”Da vi havde besluttet det og aftalt det med Julemærkehjemmene, fik vi også en følelse af, at bogen fik en dybere betydning. Nu forpligtede det altså. Vi skulle lave en god bog, der kunne sælge godt – for nu var det ikke kun os selv, det handlede om, der var noget mere på spil. Derfor betyder denne bog også bare mere for os end noget andet, vi har lavet.”

Yndlingsopskrifterne

”Pias yndlings er de flettede hjerter og trommerne – som faktisk er ret geniale i forhold til teknik-delen, hun har fundet på der. Min yndlings er tinsoldaten. Den er så sød. Og den lille klokke er jeg også helt fascineret af, den er bare så fin!”

Kan man få for meget hjemmelavet julepynt?

”Det tror jeg ikke rigtigt, er muligt. Nogle ting skal selvfølgelig bare op. Og så har man nogle gange lyst til at gå lidt mere amok. Jeg er også begyndt at gå uden for døren: Jeg hænger julekugler i vores magnoliatræ og binder sløjfer på grenene.”

”Det bliver faktisk lidt vildere for hvert år, også selvom børnenes interesse daler. Men jeg kan mærke, at det faktisk er vigtigt for mig selv at holde fast i de her ting for på den måde at skabe traditionerne for mine børn – så de oplever det samme ved julen, som jeg har gjort. Altså glæden ved, at det altid bare lidt er det samme.”

”Vi havde svoret, at vi ikke skulle lave nisser, for vores mor har simpelthen SÅ mange nisser. Men så voksede de alligevel på os, som vi blev ældre. Og så blevet der lavet et lille sæt nisser, der kom med i Hæklet klassisk julepynt. Og dem er vi faktisk rigtig glade for. Vi troede, vi havde fået nok gennem vores mor. Men når man når de 40+, er man åbenbart moden nok til at kigge på nisser igen.”

”Men INGEN farvede lys. Det er simpelthen forbudt. Ingen blinkende Rudolf og andet kitsch. Det skal være fint og æstetisk, og er det håndlavet, skal det være lavet ordentligt. Medmindre det er ungerne, der har været i gang, selvfølgelig – det skal frem uanset hvad.”

Den snoede karrierevej

Vivian Høxbro har arbejdet som strikdesigner i over 35 år, både for garnfirmaer og som selvstændig. Det er blandt andet blevet til i 12 strikkebøger, hvoraf nogle også er udgivet i udlandet. Derudover har hun undervist og holdt foredrag, hvilket da også var planen for år 2020, indtil corona-nedlukningen satte en stopper for den slags. Det gav hende tiden til at kaste sig over Finurlig strik, som bliver hendes sidste store strikkebog. Det var en blanding af tilfældigheder og gåpåmod, tilsat en stor portion viden og passion, der satte gang i karrieren som strikkebogsforfatter.

Vivian Høxbro fik besøg af en norsk designer, som opfordrede hende til at lave en bog om ’det der dominostrik’, som hun havde gang i. Hun mente dog ikke selv, at forlagene i Danmark overhovedet ville opdage hendes forslag, hvis hun sendte det ind til dem. Men vennen tog tilbage til Norge og snakkede med sit forlag, J.W. Cappelens forlag:

”Så blev jeg inviteret til Oslo, og på færgen hjem om aftenen stod jeg med en kontrakt i hånden.”

Bogen blev en succes, og der blev lagt mærke til Vivians arbejde i udlandet. Det ledte til udgivelser i Japan med vejledninger til dominostrik specielt tiltænkt de japanske strikkere. Til sidst fik også de danske forlag øjnene op for Vivian Høxbros evner til at formidle håndarbejde til sine læsere, og i 2004 udgav hun Politikens Strikke- og Hæklebog. Og derfra er det blevet til mange flere.

Med strik i ascendanten

Det virker ikke helt tilfældigt, at Vivian kom til at arbejde med håndarbejde og strikning, da hun er tredje generation af en håndarbejdsslægt. Hendes mormor havde en stor manufakturforretning i Fredericia, med alt lige fra kjoler og lange underbukser og hatte med fjer til broderi og strik. Vivians mor havde sin egen brodeributik, hvor hun arbejdede, til hun var 75. Og da hun som 21-årig mødte sin biologiske mor – hun er nemlig adopteret – viste det sig, at også hun havde en håndarbejdsbutik, bare med strik.

”Så selvom jeg har prøvet at være kontoruddannet og pædagog, så var der ikke noget at gøre. Jeg havnede der, hvor jeg skulle være.”

Strikning skal være underholdende

Der er sket meget med den danske og internationale strikkekultur i Vivian Høxbros levetid. Da hun var barn, var det en selvfølge, at man strikkede, for det var en nødvendighed, hvis man ville have tøj på kroppen.

I dag er strikning en underholdende aktivitet, hvor man kan udtrykke sin personlighed og kreativitet. Som hun siger, så ”har vi så meget tøj, at selv hvis vi forærede halvdelen væk, ville vi alligevel ikke mangle noget.” Derfor foretrækker hun, at de håndstrikkede kreationer er mere unikke end dét, man kan købe i butikkerne. Og det er selvfølgelig uden at gå på kompromis med æstetik, kvalitet og finish. Det er dét, der er hendes motivation for hele tiden at blive bedre og lære nye teknikker.

”Det der med at slå 385 masker op og strikke 87 cm og tage ind og ud, det gider jeg ikke. For mig skal strikning være sjovt og underholdende. Og det bliver det så også mere kompliceret af. Men for eksempel dominostrik, det er jo hamrende sjovt, og der sker hele tiden noget nyt.”

Strikket kunsthåndværk

Dominostrik er en strikketeknik, hvor man strikker mindre dele, der så strikkes sammen undervejs. I bogen Finurlig strik kan man blive klogere på mange forskellige måder at gøre netop dette på. Og Vivian Høxbros design viser, hvor varierede udtryk man kan skabe med de forskellige teknikker. Bogen er dog ikke “blot” en opskriftssamling, men en grundig indføring i strikketekniske skoler og metoder – den er altså lige noget for strikkenørder, der ønsker at forbedre deres evner og udvide deres horisont.

Bogen er opbygget med 8 ”skoler”’, som hver især opfordrer til, at man laver strikkeprøver med den omtalte teknik. Efter hver skole er der to opskrifter, som forudsætter, at man har strikket med den pågældende teknik. Men der er også lagt op til frihed og leg i bogen. Du kan nemlig vælge at strikke efter opskrifterne i bogen eller inkorporere teknikkerne i dine designs.

Fornyet farveunivers

Finurlig strik er som alt andet, Vivian Høxbro rører ved, spækket med farver – men hun skriver i bogen, at hun denne gang har ladet sig inspirere af sit barnebarn Sophia til at forny sin stil og bevæge sig ind i en ny farveverden.

”Det har været sjovt at have hende til at lege med. Og så har jeg brugt hendes farver bogen igennem, så der er en sammenhæng. Det er Sophias fortjeneste.”

Farverne i Firnurlig strik karakteriserer Vivian selv som stille, douche, lækre og delikate. Bladrer man bogen igennem, vil man fornemme et naturligt tema med farver fra træerne, havet, planterne og solen, som alle er holdt i afdæmpede nuancer. Og så er der selvfølgelig et indspark med kontrastfarver, så man på ingen måde er i tvivl om, at det er Høxbro-design.

”Jeg plejer jo at have fuld knald på – ’fuld spragl’, som det hedder hos os – men jeg nyder også, at den her bog er mere stille. Det skal dog ikke være nogen hemmelighed, at jeg har strikket Trekant-sjalet i rød til mig selv.”

”De skulle bare vide …”

Sådan har Vivian og hendes redaktør sagt til hinanden, når de har siddet begravet i arbejde og lange diskussioner om sprog og formuleringer: Alt det arbejde, der ligger bag den færdige bog, vi andre sidder med i hænderne. Og netop derfor holder Vivian Høxbro fast på, at Finurlig strik bliver den sidste, hun skriver. For det er hårdt arbejde at udgive en god bog.

”Det at lave en bog handler jo ikke bare om at strikke noget. Når jeg er færdig med at strikke tingene og har skrevet opskrifterne og overvejet, hvordan bogen skal se ud, så tager jeg på forlaget, og vi bliver enige om, hvordan vi gør. Og så kommer den lange redigeringsproces.”

Vivian fortæller om den lange vej, der er fra idé til færdig bog. Der er nemlig mange processer og forskellige mennesker inde over sådan et arbejde. Der er både forfatteren selv, der er redaktøren og fotografen og grafikeren og korrekturlæserne – og til sidst trykkeriet. Og det er ikke nødvendigvis en lige vej, for så snart man laver en ændring eller rettelse ét sted, så skal alt det andet tilpasses.

Fordelen ved at arbejde sammen med et team er, ifølge Vivian Høxbro, at alle er gode til lige præcis dét, de laver. Og den kombination giver det bedste produkt i hendes øjne. Så selvom bogen selvfølgelig ikke var blevet til noget uden forfatteren, så mener Vivian Høxbro heller ikke, at den var blevet til dét, den er, hvis ikke det havde været for alle de andre. Derfor mener hun også, at deres navne skulle stå på forsiden:

”For jeg føler ikke, det kun er min bog, det er teamets bog. Hvis jeg skulle lave noget om, skulle hele rækken frem på forsiden i stedet for at stå skjult omme bagi i kolofonen.”

Taknemmelighed og teamwork

For Vivian Høxbro har det været en helt særlig oplevelse at udgive sine strikkebøger på forlaget Turbine. I samarbejde med det aarhusianske forlag har hun lavet bøgerne Strik danske stjernetrøjer, Strikkebog – strik fra før og nu og nu også bogen Finurlig strik.

De første to bøger har et kultur- og strikkehistorisk afsæt. Bogen Strik danske stjernetrøjer har fokus på de striktrøjer, der hørte til fortidens folkedragter. Og i Strikkebog – strik fra før og nu genudgiver Vivian Høxbro den første danske strikkebog, som er fra 1845 og skrevet af Sine Andresen. I bøgerne giver hun læseren indblik i dansk strikke- og dragthistorie og inspiration til at benytte de gamle teknikker og mønstre i moderne design. Derudover har hun lavet opdaterede opskrifter, der passer til nutidens mål og farver.

”For mig var det en kærlighedshistorie” siger Vivian Høxbro om at formidle historien om de gamle trøjer og strikketeknikker. ”Det har været en gave, at jeg kunne give den videre til de danske strikkere.”

Strikkekøbing – Danmarks fremtidige strikkecentrum

Selvom Vivian Høxbro siger, at Finurlig strik bliver hendes sidste strikkebog, har hun bestemt ikke lagt pindene på hylden. I Stubbekøbing på Falster, hvor hun bor, er de i gang med at etablere Danmarks første strikkemuseum. Vivians vision for museet er dog, at det ikke blot skal være udstillinger, men også et sted, hvor de kan afholde kurser og foredrag.

I år er planen, at Ditte Larsen skal udstille sine modeller fra bøgerne Hammershøi på pindene og Anna Ancher på pindene, en samling af Bodil Moestrups og Vivian Høxbros antikke strik og strikkeredskaber, og en udstilling med 70 år gamle opskrifter, som Vivian har opdateret, så man selv kan strikke dem. Og drømmen er, at museet skal fortsætte med at have fokus på strikkehistorie og -kultur i fremtiden. ”Og så skal vi have lavet navnet om til Strikkekøbing,” siger Vivian og griner.