Hvis du mangler et kreaprojekt til vinterferien, hvad end det er i selskab med børnene eller kreativ alenetid, så får du her Kreaklubbens bud, på projekter der med sikkerhed vil skabe hyggelige rammer for feriens kreatid!
Husk, at du som altid kan opnå gode rabatter som medlem af Kreaklubben. Læs mere om vores medlemskab her.

Lær at tegne Kawaii manga-figurer
Denne bog er den perfekte måde at dykke ned i det sjove og udtryksfulde manga-univers, og er skabt af den prisbelønnede Misako Rocks!
I denne bog lærer du både at tegne kawaii manga-figurer, og at bruge din fantasi på en kreativ måde. Bogen indeholder simple trin for trin-instruktioner, og QR-koder, som du kan scanne og få adgang til flere skabeloner og guides!
Lær at tegne Kawaii manga-mode
I denne bog lærer Misako Rocks dig at tegne en masse forskelligt tøj og tilbehør til dine manga-figurer. Det er en interaktiv tegnebog, hvor du foruden de gode trin for trin-instruktioner, lærer at udfolde din kreativitet og egne idéer.
Bogen indeholder ligeledes QR-koder, der giver dig adgang til endnu flere skabeloner og guides.
Stenmaling for børn
Denne bog er den perfekte introduktion til stenmaling, der er en sjov og legende kombination af kreativ fordybelse og udendørs leg.
I bigen giver den kendte stenkunstner F. Sehnaz Bac tips, tricks og simple og overskuelige trin for trin-vejledninger til enkle projekter man kan skabe, af sten fundet i naturen.
Lav blandt andet forskellige tal og bogstaver, naturmotiver, ansigter og tøj eller interaktive spil som domino, skak og kryds og bolle.
Vær med til at hækle
Vinterferien er et godt tidspunkt til at lære en ny hobby, og dette er den perfekte begynderbog før børn, der gerne vil lære at hækle!
Bogen giver en grundig introduktion til alle nødvendige redskaber og materialer, samt de grundlæggende masker der bruges i bogen, og indeholder 25 projekter på alt fra nøgleringe, kurve og tasker til hårpynt, armbånd og et havfruetæppe!
Strikkesjov for børn
Har man lyst til at begive sig ud i strikkens verden, er dette den perfekte bog! Bogen er både pædagogisk og legende, og henvender sig til alle børn der vil lære at strikke i deres helt eget tempo.
I bogen får du 20 begyndervenlige opskrifter på blandt andet forskellige dyr, nøgleringe, håndledsvarmere og bæltetasker. Derudover er der selvfølgelig også grundig vejledning til alle de nødvendige redskaber, materialer og teknikker for at lave bogens projekter.
Makramé for børn
Denne bog indeholder børnevenlige instruktioner til fede og sjove makramé-projekter, der er kendetegnet ved, at man binder knuder i snor eller garn for at skabe forskellige udtryk og mønstre.
Bogen guider børnene til, hvordan man laver de forskelige knuder, der bruges i bogen, samt enkle beskrivelser og trin for trin-vejledninger. Bogens projekter spænder blandt andet over nøgleringe, billedrammer og smykker.

Powerpinde med WeKnit
Nogle gange har man bare brug for et projekt på store pinde, der går lidt hurtigere at strikke og er mere skånsomt for hænder og skuldre.
I denne bog får du derfor 21 opskrifter på chunky og stilfulde sweatre, cardigans og veste i smukke farvesammensætninger.
De fleste modeller i bogen strikkes på pind 6 eller større, hvilket mindsker belastningen på hænder og skuldre.
Strik med et enkelt fed
Måske drømmer du om at bruge vinterferien på små, overskuelige projekter? Så skal du tage et kik på denne bog!
Strik med et enkelt fed indeholder opskrifter på 25 design, der alle kan strikkes ved brug af ét enkelt fed på 100g. Du får blandt andet opskrifter på tørklæder, sjaler og vanter, og selvfølgelig guider bogen dig til valg af det rette garn, tips og teknikker.
Hønsestrik
Vinterferien kan også bruges på at fordybe sig i den forunderlige verden af hønsestrik! Med denne nye bog af kan du udforske Hanne Rimmens nyfortolkning af den farverige og smukke hønsestrik, med et helt nyt mønsterbibliotek!
Upcycling
Drømmer du om at begive dig ud i upcycling af tøj, eller at få brugt noget af stoffet på lageret? Så lad denne bog danne temaet for din vinterferie!
I Upcycling udfordrer forfatter og dameskrædder Signe Eriksen konceptet bag fast fashion og sætter i stedet fokus på tøjets personlige værdi. Gennem bogens 26 syprojekter, der spænder lige fra tasker og toppe til bukser og nederdele, lærer du at upcycle tøj og stofrester med inspiration og syteknikker fra skrædderiet og forvandle selv den kedeligste sweatshirt til nyt, lækkert designertøj.
RSN Stingsamling
Skal du bruge vinterferien på at fordybe dig i broderi? Her får du grundbogen!
Denne bog gennemgår de 200 vigtigste broderisting fra the Royal School of Needlework’s samling. Derudover indeholder bogen historiske broderistykker fra RSN’s imponerende samling, som giver inspiration samt et indblik i fortidens dygtighed og sans for detaljen. Med detaljerede forklaringer og illustrationer for hvert enkelt sting er RSN stingsamling nem at gå til og bruge, samtidig med at den åbner op for et væld af kreative muligheder!
Hooked på hækling
I denne bog har Helle Holtop, der er kendt fra Instagram med over 60 tusind følgere, samlet nogle enkle og begyndervenlige hækleopskrifter, der kan opfriske enhver grå dag!
Bogen indeholder næste 20 farverige hækleopskrifter, der alle er lette at gå til og tilpasse lige netop dig. Du blandt andet opskrifter på forskellige toppe, en kjole, en nederdel og en masse forskellige tasker!
Hæklede oldemorfirkanter
Skal vinterferien bruges på at designe dit helt eget projekt af oldemorfirkanter? Dette kortsæt giver en helt unik måde at lave de populære oldemorfirkanter på. Her får du en æske med 50 design til oldemorfirkanter i form af kort – og ikke som en klassisk bog.
Brug for eksempel kortene til at lægge en plan for, hvordan du selv vil kombinere de forskellige design: Du kan ganske enkelt lægge dem ud og hygge dig med at flytte rundt på dem for at finde ud af, hvad du kan lide, og hvordan du vil lave dit eget unikke design.
Skab dig fri
Med denne bog vil du genfinde roen i vinterferien, med en grundig introduktion til teorien om craft-psykologi og masser af hyggelige projekter, du kan lave derhjemme. Bogen henvender sig til dig, der længes efter et gearskifte. Et sted at begynde. Et sted, hvor hænderne og materialerne inviterer til fordybelse – og hvor du hverken skal være ekspert eller kreativ af natur for at være med.

Tusch & akvarel i haven
Brug ferien på at fordybe dig i akvarellens magiske verden, og skab smukke botaniske motiver!
Med Tusch & akvarel i haven får du 22 smukke projekter, der fører dig gennem en botanisk verden fyldt med liv. Fra farverige fugle som spætter, ravne og rødhalse til summende insekter som humlebier, ildfluer og mariehøns – her er masser af motiver, som du straks kan gå i gang med.
Hvert projekt er opbygget som en trin for trin-vejledning, hvor du lærer en ny teknik, samtidig med at du får mulighed for at udvikle din egen stil.
Tegning for sjælen
Få en afslappende vinterferie med fokus på mindfulness! I denne bog lærer du, hvordan du bruger tegning til at berolige din sjæl. Bogen giver dig en frisk tilgang til tegneprocessen, der ser den som et middel til at stresse af og slappe af.
Projekterne spænder fra simple bogmærker, kort og små tegninger til at hænge på væggene til større kunstværker, som, du aldrig ville have troet, var mulige – alt sammen udført med fokus på afslapning – hvilket er så vigtigt i dag med vores hurtige og stadig mere digitale verden.
Abstrakt akvarelmaling
Slip kreativiteten løs i ferien og lav kunst uden at gå op i detaljer og nøjagtigheder!
I denne unikke bog får du trin for trin-vejledninger i akvarelteknikker samt tips og tricks til at skabe levende, abstrakt kunst med akvarelmaling. Desuden bliver du vejledt i redskaber og materialer, så du kan komme godt i gang. Igennem 16 forskellige projekter som enkle former, stiliserede planter og udtryksfulde landskaber vil du lære at kombinere akvarelfarver og udsmykning, der giver dit maleri et ekstra pift.
Sådan tegner du flora og fauna
Hvad enten du er begynder eller på udkig efter nye ideer og inspiration, vil denne bog guide dig til flotte resultater, du kan være stolt af! Gå på opdagelse i 20 skønne projekter inspireret af naturen, heriblandt et udvalg af blomster, insekter, fugle og smådyr.
Hvert projekt er bygget op i enkle trin, så du nemt kan skabe nogle dejligt detaljerede tegninger og udvikle dine færdigheder, efterhånden som du kommer frem i bogen.
Leila Dulys smukke planet
Leila Dulys smukke planet tager dig med på en rejse gennem vores fantastiske verden, hvor blomster, dyr og naturens utallige skatte venter på at blive farvelagt.
Bogen rummer en masse livlige motiver – fra farverige blomster og frodige planter til havdyr, fugle og insekter – der venter på at blive opdaget og bringe liv til siderne. Både nybegyndere og erfarne farvelæggere kan fylde de billederne med deres egne farver og skabe unikke, livlige scenarier.
Leila Dulys gåtur i skoven
Leila Dulys gåtur i skoven inviterer dig til at fordybe dig i en smuk farvelægningsoplevelse. Med detaljerede håndtegnede illustrationer af skovens dyr og planter skaber Leila Duly et rum, hvor du kan lade din kreativitet flyde frit.
Hver side er fyldt med masser af finurlige detaljer – fra insekter og fugle til træer, svampe og blomster – som giver plads til timevis af rolig fordybelse. De smukke illustrationer, der er designet til at blive farvelagt med farveblyanter, inviterer til en meditativ proces, hvor du langsomt kan træde ind i en verden fyldt med naturens magi.




























