Dronningestrik på slottet

Dronninge Strik

Du kender sikkert allerede Koushi Radhakrishnan for hans uophørlige smil og krøllede hjerne i TV Syd-programmet “Den store strikkedyst,” hvor han først var deltager og siden vært?

Måske er du allerede stødt på de søde engle og flotte herresweatre i bøgerne “Koushis engle” og “Lidt farve på drengen”, som han begge har skrevet sammen med ægtemanden Kim Jepsen?

Han har nu leget kluddermutter med hjernevindingerne i selskab med en anden deltager fra strikkedysten, Ulla Madsen.

De to har lavet 28 strikkede værker inspireret af dronning Margrethes kjoler og kunstværker, som de udstiller i anledning af dronningens 80 års fødselsdag. Udstillingen hedder “Dronningestrik – De royale masker,” og den kan ses på Gram Slot fra den 5. til den 13. april.

Dronningen er selvfølgelig inviteret, men Koushi og Ulla har endnu ikke fået svar fra majestæten.

Du kan se mere om udstillingen i dette indslag fra TV Syd:

Kreaklubben

En fordelsklub for folk der elsker at være kreative. Som medlem af Kreaklubben vil du altid få gode rabatter på alle vores varer.

Kontakt

Kreaklubben
Hveensgade 1, 3
8000 Aarhus C
kontakt@kreaklubben.dk

CVR: 40227059

Sikker betaling og fragt
Visa Mastercard MobilePay
Dao GLS PostNord