2025 lakker så småt mod enden, og vi har derfor taget et kik på hvilke bøger, der har været Kreaklubbens bestsellere dette efterår. Læs med og se, om du mon finder inspiration til dit næste projekt?

1.RSN stingsamling – Royal School of Needlework

Den ultimative grundbog for alle, der elsker at brodere!
RSN stingsamling gennemgår de 200 vigtigste broderisting, der spænder fra praktiske teknikker til mere dekorative mønstre. Uanset om du er nybegynder eller erfaren inden for broderi, vil denne bog give dig den nødvendige viden og inspiration til at udforske broderiets verden og udvikle dine egne færdigheder.
Med detaljerede forklaringer og illustrationer for hvert enkelt sting er bogen nem at gå til og bruge, samtidig med at den åbner op for et væld af kreative muligheder.

Hvert sting er klassificeret efter anvendelse – fra skyggesyning til kantbroderi – hvilket gør det let at finde de rigtige teknikker til dit eget arbejde. Derudover indeholder bogen historiske broderistykker fra RSN’simponerende samling, som giver inspiration samt et indblik i fortidens dygtighed og sans for detaljen.

Se mere her

2.Journaling – Puk Hyllested

Journaling kræver ikke særlige skills, for at du kan komme i gang. Med få midler kan du lave dig en kasse med de nødvendige materialer og være i gang samme eftermiddag. Snart vil du mærke glæden og kreativiteten boble i dig, når du skaber noget.

Denne bog giver konkrete idéer til, hvordan du kommer i gang med at skabe smukke collager, og hvordan man kan bruge sin journal som et rum for fordybelse, afstresning og personlig udvikling. Du får en grundig introduktion til journaling og inspiration til at skabe din egen visuelle dagbog – uanset om du er begynder eller allerede har lavet collage og dagbøger før.

Se mere her

3.Strik med ét enkelt fed – Mette Hvitved

Strik med ét enkelt fed er perfekt til dig, der ønsker at få brugt garnresterne eller måske de smukke fed, du købte på en garnmesse eller som souvenir fra ferien.

Bogen indeholder opskrifter på 25 design med et nordisk strejf. Hvert af dem kan strikkes ved brug af blot ét enkelt fed på 100 g. Her finder du smukke og brugbare tørklæder, sjaler, strømper, vanter og meget mere.

Du får hjælp til at vælge det rette garn – og måske får du lyst til at prøve noget nyt. Du får også grundige strømpetips og lærer om forskellige teknikker. Opskrifterne er tilpasset både begyndere og erfarne strikkere, så alle kan være med.

Se mere her

4.Hæklede oldemorfirkanter kortsæt – Claire Montgomerie

Dette kortsæt giver en helt unik måde at lave de populære oldemorfirkanter på. Her får du en æske med 50 design til oldemorfirkanter i form af kort – og ikke som en klassisk bog. På forsiden af hvert kort er der et billede af den færdige oldemorfirkant, mens du på bagsiden finder et farvediagram, som viser dig, hvordan du hækler firkanten, hvordan du hækler dem sammen, og anden nyttig information, du kan få brug for.

Brug for eksempel kortene til at lægge en plan for, hvordan du selv vil kombinere de forskellige design: Du kan ganske enkelt lægge dem ud og hygge dig med at flytte rundt på dem for at finde ud af, hvad du kan lide, og hvordan du vil lave dit eget unikke design. Det smarte ved kortene er også, at de er lette at have med på farten.

Se mere her

5.Upcycling – Signe Eriksen

I Upcycling udfordrer forfatter og dameskrædder Signe Eriksen konceptet bag fast fashion og sætter i stedet fokus på tøjets personlige værdi. Gennem bogens 26 syprojekter, der spænder lige fra tasker og toppe til bukser og nederdele, lærer du at upcycle tøj og stofrester med inspiration og syteknikker fra skrædderiet og forvandle selv den kedeligste sweatshirt til nyt, lækkert designertøj.

Sværhedsgraden svinger fra nybegynder til erfaren synørd, og syningen foregår både på symaskine og i hånden. Til nogle af bogens projekter lærer du at lave symønstre fra bunden, mens andre tager udgangspunkt i symønstre eller færdigt tøj, du enten har liggende eller køber til det enkelte projekt.

Se mere her

6.Træ i bevægelse – Julie Lundgaard & Simone Lundgaard

Denne bog er en praktisk og inspirerende guide til at arbejde med vådt træ som levende materiale. I stedet for at kontrollere eller skjule træets bevægelser og revner viser bogen, hvordan disse naturlige forandringer kan indgå som en del af det æstetiske udtryk – med inspiration fra den japanske filosofi wabi-sabi, hvor ufuldkommenhed og forandring ses som noget smukt.

Bogen kombinerer håndværksmæssig viden med refleksioner over form, funktion og æstetik. Den gennemgår hele processen – fra valg og forberedelse af træet til formgivning, drejeteknikker, kreative reparationer og overfladebehandlinger. Den viser, hvordan man kan skabe unikke skåle, fade og vaser i samspil med materialets naturlige bevægelse.

Se mere her

7.Tusch & akvarel i haven – Camilla Damsbo Brix

Med Tusch & akvarel i haven får du 22 smukke projekter, der fører dig gennem en botanisk verden fyldt med liv. Fra farverige fugle som spætter, ravne og rødhalse til summende insekter som humlebier, ildfluer og mariehøns – her er masser af motiver, som du straks kan gå i gang med.

Bogen kombinerer den præcise tuschtegning med den løse og organiske akvarel og giver både begyndere og mere erfarne mulighed for at udforske begge teknikker. Hvert projekt er opbygget som en trin for trin-vejledning, hvor du lærer en ny teknik, samtidig med at du får mulighed for at udvikle din egen stil. Bogen indeholder desuden øvelser, der opfordrer til at omfavne det uperfekte og fokusere på den kreative proces frem for en stræben efter perfektion. Hver side åbner dørene til nye kreative muligheder – perfekt til at skabe noget smukt til dit hjem eller give videre som en personlig gave.

Se mere her

8.Resten gør forskellen – Tine Schjelde Møberg

I Resten gør forskellen viser Tine Schjelde Møberg, hvordan selv de mindste læderrester, der ellers ville blive betragtet som spild, kan forvandles til smukke og funktionelle projekter. Med inspiration fra det skandinaviske designunivers indeholder bogen 29 projekter – 11 syprojekter, mens de øvrige kun kræver lim og få værktøjer. Sidst i bogen finder du 4 strikkeopskrifter, der viser, hvordan strik og læder kan kombineres på en elegant måde.

Projekterne spænder fra praktiske punge og tasker til både hverdag og fest til dekorative kreationer til jul og påske samt små hjælpere til andre hobbyer som strik, hækling og broderi. Læderet, der anvendes, er blødt møbelskind, som nemt kan syes på en almindelig symaskine.

Alle projekterne er lette at gå til, uanset om du er nybegynder eller har erfaring med læderarbejde. Bogen guider dig gennem de nødvendige teknikker og værktøjer, og du får grundige instruktioner til hvert projekt, pro tips til alternative løsninger samt en indledende gennemgang af materialer og værktøjer.

Se mere her

9.Bliv en fit fugl – Marion Duchars

Forfatter og illustrator Marion Deuchars tager denne gang sin elskede fugl, Bob, gennem et dagligt træningsprogram, der handler om at gøre kroppen stærk og smidig. Fra holistisk 10-minutters træning til mere specifikke rutiner, der fokuserer på forskellige dele af kroppen, bringer hendes skæve karakterer og dejlige håndskrift en humor, der skiller sig ud fra andre bøger i denne populære genre. Sig farvel til træningsangst, og lær de mest væsentlige træningsøvelser med et smil på læben. Hvis denne fugl kan gøre det, så kan alle!

Bogen er en naturlig opfølger til forgængeren Yoga for stive fugle og er den perfekte gave til alle, der foretrækker at blive charmeret – ikke beordret – til at begynde at træne.

Se mere her

10.Hæklede minidyr kortsæt – Sarah Abbondio

Kom med ind i Sarah Abbondios verden af amigurumi på land, til vands og i luften. I dette fine kortsæt samler vi 50 af den danske hæklers bedste opskrifter på søde, farverige hæklede minidyr. På hvert kort finder du et billede af det færdige projekt samt opskriften på, hvordan du selv hækler det.

Er du ny i hækleverdenen, medfølger også et hæfte med en introduktion til, hvordan du selv kommer i gang med at hækle. Her får du en kort gennemgang af de forskellige materialer, værktøjer og nødvendige masketyper samt vejledning i at læse hækleopskrifterne på kortene.

Kortene er nemme at tage med i projekttasken, så du hurtigt og let kan hækle dit nye yndlingsdyr på farten. Amigurumierne er også en fantastisk måde at få brugt dine garnrester på, så intet går til spilde!

Se mere her

11.Papirfryd – Charlotte Virkelyst

Følg med Charlotte Virkelyst ind i en blomstrende verden af papir, og lær at skabe naturtro blomster af crepepapir. Trin for trin leder hun dig igennem den fascinerende proces, det er at skabe smukke blomster af papir. Bogens 20 blomster følger årstiderne, og du vil blandt andet møde elegante anemoner, blomstrende æblegrene, prangende pæoner og julens klassikere som amaryllis og julestjerner.

“Papirfryd” er til dig, der kan lide at arbejde med hænderne og fokusere på detaljer. Bogen løfter papirblomster til en kunstart, hvor de detaljerede og naturtro blomster er lidt mere udfordrende, men de grundigt illustrerede instruktioner fører dig sikkert i mål – uanset om du er begynder eller en mere erfaren blomstermager.

Se mere her

12.Strik fra Astrid Lindgrens verden designet af KlompeLOMPE – Hanne Andreassen Hjelmås & Torunn Steinsland

I denne fantastiske strikkebog finder du strik inspireret af Pippi, Emil, Ronja Røverdatter, børnene i Bulderby og mange andre af Astrid Lindgrens elskede fortællinger.

KlompeLOMPE-designerne har ladet sig inspirere af Astrid Lindgrens fortællinger og udviklet 50 helt nye strikkeopskrifter til børn og voksne.
Her er strikkeopskrifter inspireret af de kendte og elskede karakterer i Astrid Lindgrens vidunderlige univers: Familiens egen Emil kan få en hue og trøje, og Lottes gris kan blive en ny favorit hos den allermindste.

I Strik fra Astrid Lindgrens verden finder du opskrifter på trøjer, sweatre, jakker, huer, vanter, sokker og meget andet – alt sammen i forskellig sværhedsgrad og med forskellige garntykkelser.

Se mere her

13.Når Lyset bryder frem – Annette Danielsen

Inspirationen til bogens 16 striktrøjer til kvinder er hentet i naturens fine detaljer, indfanget af et kamera: Dugdråber på strå, små blomster i duftende mos og de finurlige former og farver, som kun naturen kan skabe.

Annette Danielsen har arbejdet med forskellige strikketeknikker som snoninger, vævestrik og overfladestrukturer for at indfange og formidle disse stemninger. Teknikkerne er nøje beskrevet, så både erfarne og nysgerrige strikkere får en god og fornøjelig oplevelse undervejs.

Se mere her

14.52 uger med strømper Vol. 2 – Laine

Lad dig igen inspirere af Laines fantastiske bog med opskrifter på strømper fra 47 af verdens mest talentfulde strikdesignere. Dette er opfølgeren til den ultrapopulære bog 52 uger med strømper.

Designerne bag de 52 nye opskrifter på strømper og sokker kommer fra hele verden. De bruger forskellige teknikker og forskelligt garn i deres design, som enten er intuitive og afslappende – eller mere udfordrende – at strikke.

Laine er kendt for eksklusive og smukke magasiner og design, og her videreføres stilen i en bog, der imponerer med både stemningsfyldte billeder og smukke strømper, så enhver strømpeskeptisk strikker må lade sig overbevise.

Se mere her

15.Strukturstrik – Paula Pereira

I denne bog får du 12 forskellige design, alle med rundt bærestykke, som vil give dig lyst til at fatte pindene og strikke de smukke bluser. Designer Olga Putano har skabt tre forskellige trøjer med hver deres strikkefasthed, så der er noget for enhver smag og årstid. Til hver af de tre trøjer har hun designet fire forskellige bærestykker. Du vælger derfor først, hvilket af de flotte bærestykker, du ønsker at strikke, og derefter følger du opskriften for resten af trøjen, der passer til det udvalgte bærestykke.

Se mere her

Kreaklubbens bøger

Kreaklubben

En fordelsklub for folk der elsker at være kreative. Som medlem af Kreaklubben vil du altid få gode rabatter på alle vores varer.

Kontakt

Kreaklubben
Hveensgade 1, 3
8000 Aarhus C
kontakt@kreaklubben.dk

CVR: 40227059

Sikker betaling og fragt
Visa Mastercard MobilePay
Dao GLS PostNord