Bogklubmedlem nr. 1

Bogklubben Håndarbejdsbøger.dk åbnede den 31. januar på Alt om Håndarbejde messen i København. En af de første gæster på standen var Helle Freeman fra København. Hun blev så glad for de mange bøger, at hun på stedet tegnede et medlemskab og dermed også blev bogklubbens første medlem. Vi byder Helle velkommen og håber, at hun bliver glad for bogklubben og finder inspiration blandt vores 700 forskellige bøger om strik, hækling, syning og broderi.
