Mette har været håndarbejdsnørd, siden hun var lille. “I SFO’en i Ringkøbing sad jeg gerne og broderede korssting eller lavede perlesmykker. Der blev jeg i en tidlig alder bekendt med den kreative skaberglæde,” fortæller Mette, der er uddannet cand.mag. i Litteraturhistorie fra Aarhus Universitet.

Mette både strikker, hækler, broderer og syr. Den symaskine, der står hjemme ved Mette i dag, er den, hun som barn lærte at sy på. Maskinen var oprindeligt hendes mors, der købte den i slutfirserne med penge fra sin første løn. Og nu er symaskinen gået i arv til Mette, og den virker stadig fortrinligt. Det der med at tingene går i arv og genbruges er lige i Mettes ånd. Hun går nemlig ind for slow fashion, som er en tendens, der bryder med konventionel tøjproduktion og tidens ekstreme overforbrug. Bæredygtighed og økologi er nøgleord for bevægelsen, hvor man argumenterer for tøjproduktion, der tager hensyn til mennesker, miljø og dyr.

”Jeg glæder mig meget til at arbejde med blandt andet nyhedsbrevet, hvor læserne kan forvente at finde interviews med forfattere eller andre seje personligheder fra håndarbejdsverdenen. Som sædvanlig vil læserne også finde inspiration, tips, tricks og guides til deres egne projekter;” fortæller Mette.

Glæden ved fremstillingen

Mette kunne godt tænke sig, at man gav lidt mere værdi til de ting, man laver og omgiver sig med. At man passer på sine ting, værdsætter dem og giver processen opmærksomhed. ”Altså, selve det at udføre håndarbejdet må man gerne glæde sig over. Det skal ikke kun handle om produktet, men også om aktiviteten. Det må godt tage lang tid. Det må også gerne gå galt, og man må også gerne lave det om igen. Det skal ikke nødvendigvis være en produktion, men i stedet en kreativ proces. Jeg værdsætter det element af mindfulness, der er i det monotone arbejde, som eksempelvis strik og hækling er. De gentagne bevægelser og langsomme fremgang er utroligt afslappende for mig. Så er der andre gange, hvor jeg hellere vil udfordres af nye materialer, teknikker og udtryk. For mig handler det om at finde balancen mellem de to sider, og det er derfor jeg bruger tid på så mange forskellige ting,” fortæller Mette.

Vil lægge vægt på klubfornemmelsen

Mette vil gerne opbygge en klubfornemmelse omkring Håndarbejdsklubben. ”Vores medlemmer og de små 3.000 læsere, der modtager vores nyhedsbreve, følger os på Instagram og Facebook, må gerne føle, at de er en del af et fælleskab, hvor man nørder håndarbejdet – sammen. Et fællesskab, hvor man kan få forbindelse til de andre entusiaster. Jeg vil gerne være med til at skabe dette fællesskab og udbrede inspiration, viden og glæde på tværs af de forskellige typer af håndarbejde. Håndarbejdsfolket har tendens til være temmelig segmenteret: Der er for eksempel strikkeklubber og sy-workshops i alle mulige forskellige sammenhænge, men et fællesskab, hvor man samler håndarbejde på tværs, ser man ikke ofte. Det vil jeg gerne arbejde med.”

”Altså, selve det at udføre håndarbejdet må man gerne glæde sig over. Det skal ikke kun handle om produktet, men også om udførelsen. Det må godt tage lang tid. Det må også gerne gå galt. Man må også gerne lave det om igen."

En reaktion mod et fortravlet samfund

Mette lærte selv at strikke for tre år siden af en veninde fra universitetet. Man kan derfor roligt sige, at hun er en del af en bølge, hvor håndarbejdet er blevet genfundet og ikke mindst genopdaget af yngre generationer. Også her er der fokus på det mere bæredygtige forbrug: ”Man bevæger sig væk fra at købe nye ting i samme omfang som tidligere. Når man selv laver noget, tager det meget længere tid. Hvis man selv syr en kjole, smider man den ikke bare ud, når man har brugt den én gang, som man eksempelvis kan komme til at gøre med tøj, der er købt meget billigt i H&M. Man kan også se håndarbejdsbølgen som en modreaktion på vores travle, forjagede samfund. Alting går meget hurtigt. Alting er online. Alting er meget stressende og strømlinet.

Håndarbejde er det stik modsatte. Håndarbejde foregår ikke online, men er tværtimod meget analogt – det er en langsommelig beskæftigelse, der foregår i hænderne, og som kan give ro, og hvor ens tanker får mulighed for at finde et fokus. Hvis man eksempelvis hækler, strikker eller broderer, er det jo den samme bevægelse, man gør igen og igen. Det kan man slappe af i. Det kræver ikke så meget hele tiden, og man kan lade tankerne fare. Med syning er lidt anderledes – i hvert fald for mig. Når jeg syr, er jeg optaget af lige præcist af dét, jeg laver. Det går hurtigere og er mindre monotont, og jeg kommer ofte i en tilstand, hvor jeg ikke mærker, at tiden går. Begge dele kan noget særligt, og derfor er jeg glad for både det monotone glatstrik og for at sy udfordrende plisseringer,” siger Mette.

Dejligt at møde andre håndarbejdsnørder

Mette har allerede været i ilden for Håndarbejdsklubben på messen “Sy & Strik med mere” i Hillerød. ”Jeg stod der i standen og mødte for første gang nogle af klubbens medlemmer. Det var rigtigt hyggeligt og meget bekræftende at få lov at snakke med folk og have supernørdede samtaler med andre, der brænder lige så meget for håndarbejde, som jeg selv gør. Vi snakkede om, hvad der er den bedste måde at gå til et eller andet projekt på; hvor man finder de bedste opskrifter, mønstre, vejledninger; eller hvad man skal bruge af tips og tricks. Det er en fornøjelse at møde folk og dele den passion, man har, med andre, der også har håndarbejdet som hobby. Håndarbejdsfolkene er jo søde og rare, så jeg havde nogle hyggelige dage i Hillerød”. Redaktøren skal snart på farten igen. Læserne af nyhedsbrevet kan møde Mette i Håndarbejdsklubbens stand på ”Kreative Dage” i Fredericia den 29. til 31. oktober.

 

 

Fotograf: Julie Kristensen