Den første halvdel af 2025 har været fyldt med masser af inspirerende bøger og spændende krea-projekter. Vi nyder at sende bøger ud til det krea-elskende folk, og derfor har vi lavet denne liste med vores bestsellere fra januar til juni 2025! Læs med og se, om du mon finder inspiration til dit næste projekt?

1.Yoga for stive fugle – Marion Deuchars

I denne bog præsenterer bestsellerforfatter og prisvindende kunstner Marion Deuchars en sjov tegnet tilgang til yoga for at hjælpe dig til at løsne op og få et smil på læberne. Marion Deuchars har dyrket yoga i mange år og kender udmærket til de positive effekter, som yoga kan have. I denne bog inviterer hun dig til – sammen med sin stive fugl – at lave en række klassiske stillinger, udstrækning- og åndedrætsøvelser, der garanteret kan give fornyet energi.

Yoga for stive fugle afviser klichéerne om smukke billeder fra et yogastudie til fordel for et venligere tegnet udtryk. Med nogle få penselstrøg hjælper Deuchars fuglen Bob ud i hver stilling fra Trebenet hund til Træet – og du får lyst til at gøre det efter.

Se mere her

2.Strik med ét enkelt fed – Mette Hvitved

Strik med ét enkelt fed er perfekt til dig, der ønsker at få brugt garnresterne eller måske de smukke fed, du købte på en garnmesse eller som souvenir fra ferien.

Bogen indeholder opskrifter på 25 design med et nordisk strejf. Hvert af dem kan strikkes ved brug af blot ét enkelt fed på 100 g. Her finder du smukke og brugbare tørklæder, sjaler, strømper, vanter og meget mere.

Se mere her

3.Bernt. Strik med garnrester – Erica Berntsen

Bernt. Strik med garnrester er en anderledes strikkebog. Her bliver du inspireret til at bruge det garn, du har, i stedet for at købe en masse nyt. Strikdesigner Erica Berntsen har lavet Gatelangs-kollektionen og Zero Waste-kollektionen, hvor det hele er strikket med garnrester. I denne bog får du alle opskrifterne; her er sweatere, jakker, toppe, en totebag og en taske. Du lærer at sammensætteforskellige garntyper på nye måder og får derudover en masse kreative og miljøvenlige tips. Den striktrøje, du aldrig bruger, kan trevles op igen og blive til en ny, smart sweater, og hvorfor ikke bytte garnrester med en ven?

Se mere her

4.Du kan tegne, når du er færdig med denne bog – Jake Spicer

Hvis du gerne vil tegne, men ikke ved, hvordan du skal gribe det an, er dette bogen for dig. Jake er en succesfuld kunstner og underviser, og han formidler sin erfaring på hver eneste side af denne bog.
Uden behov for en særskilt skitsebog vil du straks kunne omsætte hans forklaringer til praksis. Jakes lektioner vil ledsage dig på rejsen med enkle råd og masser af tricks, og før du ved af det, vil du selvsikkert begynde at skitsere!

Se mere her

5.En guide til linoleumstryk – Jane Spink

Med denne bog lærer du, hvordan du selv kan lave flotte linoleumstryk. Her får du mulighed for at udforske de redskaber og materialer, du skal bruge for at gå ombord i dit eget kunstneriske eventyr. Lær også, hvordan du overfører træk og teksturer fra fugle, blomster, blade og andet til linoleum og forvandler dem til mesterværker.

Bogen indeholder 10 smukke projekter og trin for trin-vejledninger som gradvist bliver mere udfordrende, så du kan opbygge et kreativt repertoire.

Se mere her

6.Journaling – Puk Hyllested

Journaling kræver ikke særlige skills, for at du kan komme i gang. Med få midler kan du lave dig en kasse med de nødvendige materialer og være i gang samme eftermiddag. Denne bog giver konkrete idéer til, hvordan du kommer i gang med at skabe smukke collager, og hvordan man kan bruge sin journal som et rum for fordybelse, afstresning og personlig udvikling. Du får en grundig introduktion til journaling og inspiration til at skabe din egen visuelle dagbog – uanset om du er begynder eller allerede har lavet collage og dagbøger før.

Se mere her

7.Hæklede oldemorfirkanter – Claire Montgomerie

Dette kortsæt giver en helt unik måde at lave de populære oldemorfirkanter på. Her får du en æske med 50 design til oldemorfirkanter i form af kort – og ikke som en klassisk bog. På forsiden af hvert kort er der et billede af den færdige oldemorfirkant, mens du på bagsiden finder et farvediagram, som viser dig, hvordan du hækler firkanten, hvordan du hækler dem sammen, og anden nyttig information, du kan få brug for. Det smarte ved kortene er også, at de er lette at have med på farten.

Se mere her

8.Abstrakt akvarelmaling – Kate Rebecca Leach

I denne unikke bog får du trin for trin-vejledninger i akvarelteknikker samt tips og tricks til at skabe levende, abstrakt kunst med akvarelmaling. Desuden bliver du vejledt i redskaber og materialer, så du kan komme godt i gang. Igennem 16 forskellige projekter som enkle former, stiliserede planter og udtryksfulde landskaber vil du lære at kombinere akvarelfarver og udsmykning, der giver dit maleri et ekstra pift.

Se mere her

9.Strikket fra kyst til kyst – Erika Åberg

I denne smukke bog kommer du med til fire udvalgte kystområder: Gotland, Roslagen, Shetlandsøerne og De Ydre Hebrider, og du får et indblik i landskabet, fårene, ulden og livet de forskellige steder. Med udgangspunkt i ulden og naturen har Erika Åberg skabt projekter for både nybegynderen og den mere erfarne strikker, som for eksempel fiskertrøjer i grafiske mønstre, flerfarvede vanter og huer og en pæn og elegant kofte.

Se mere her

10.Bærestykker – Olga Putano

I denne bog får du 12 forskellige design, alle med rundt bærestykke, som vil give dig lyst til at fatte pindene og strikke de smukke bluser. Designer Olga Putano har skabt tre forskellige trøjer med hver deres strikkefasthed, så der er noget for enhver smag og årstid. Til hver af de tre trøjer har hun designet fire forskellige bærestykker. Du vælger derfor først, hvilket af de flotte bærestykker, du ønsker at strikke, og derefter følger du opskriften for resten af trøjen, der passer til det udvalgte bærestykke.

Se mere her

Kreaklubbens bøger

Kreaklubben

En fordelsklub for folk der elsker at være kreative. Som medlem af Kreaklubben vil du altid få gode rabatter på alle vores varer.

Kontakt

Kreaklubben
Hveensgade 1, 3
8000 Aarhus C
kontakt@kreaklubben.dk

CVR: 40227059

Sikker betaling og fragt
Visa Mastercard MobilePay
Dao GLS PostNord