Nu har du mulighed for at komme med på sejlads i Aarhus. I samarbejde med Aarhus Havnerundfart inviterer vi dig til julestrik til søs, som er en hyggelig havnrundfart, hvor du kan sidde og strikke på båden (eller hækle, brodere eller hvad du nu foretrækker).

Turen starter ved DOKK1, og båden sejler rundt om Aarhus Ø. Her får du mulighed for at se byen og havnen fra vandsiden. Undervejs vil en kyndig guide fortælle om nogle af de bygninger og omgivelser, som vi kommer forbi.

Det vil være muligt at købe varm glögg, kakao og æbleskiver på båden – og båden er overdækket og opvarmet, så du vil fint kunne holde varmen.

Kreaklubben vil også være til stede, og vi vil medbringe et udvalg af vores kreabøger, så du kan købe nogle julegaver med hjem fra sejladsen.

Hvornår: Tirsdag d. 19. december kl. 17.00-18.10.
Hvor: Vi sejler fra Hack Kampmanns Plads 2, DOKK1, 8000 Aarhus C.
Hvor meget: 150 kr.

Vi er glade for at kunne fortælle, at alle medlemmer af Kreaklubben får 15 % rabat på billetprisen.

For at få medlemsrabat på billetten skal du først sende os en mail på kontakt@kreaklubben.dk med emnet ‘Havnerundfart’ og oplyse os den e-mailadresse, som du er registreret med, og så vil vi give dig din unikke rabatkode, som du skal bruge for at opnå rabat på din billet.

Du booker din billet lige her: