Bedste hæklebøger i 2024

2024 har været et år fyldt med flotte og inspirerende håndarbejds- og hobbybøger. Der er nok at vælge imellem! Vi har derfor fundet 10 hæklebøger, som vi synes er nogle af de bedste hæklebøger, der er udkommet i år.

Hvem ved? Måske finder du nogle bøger, du skal ønske dig eller selv give i gave til jul …

Ingunn Birkeland HÆKLER

Ingunn Birkeland HÆKLER

I bogen Ingunn Birkeland HÆKLER får du 25 farverige hækleopskrifter på sommerkjoler, tasker, hatte, toppe, bikini, alpehue, jakke, morgenkåbe, dækkeservietter, håndklæde, grydelapper og gulvtæppe. Det velkendte mønster CITY går igen i flere af opskrifterne, og derudover finder du mønstre som striber, frynser, netmønstre, oldemorfirkanter samt hækling i garnrester. De forskellige design er en videreføring af det visuelle udtryk fra de to første bøger; Ingunn Birkeland STRIKKER og Ingunn Birkeland SYR. På den måde kan for eksempel et par bukser eller en nederdel fra sybogen fint kombineres med en top fra hæklebogen, både når det gælder farveforslag og pasform. Både nybegyndere og erfarne hæklere kan finde noget at lave i denne bog!

Se mere her

Hæklet klassisk julepynt 2

Heidi B. Johannesen og Pia H. H. Johannesen: Hæklet klassisk julepynt 2

Hæklet klassisk julepynt 2 er fortsættelsen til bestselleren Hæklet klassisk julepynt, som fik stor succes i både Danmark, USA og Frankrig. I Hæklet klassisk julepynt 2 deler Heidi B. Johannesen og Pia H. H. Johannesen nye hækleopskrifter på traditionel og klassisk julepynt. I bogen er der hækleopskrifter på det sødeste lille peberkagehus med pynt, en glitrende nøddeknækker og fine trommer, som kan indeholde en overraskelse. Til julebordet kan der hækles honninghjerter og servietringe af små mistelten. Bogen indeholder også opskrifter på sløjfer, stribede julekugler, svampe, mini-julesokker og gaveposer med fine julemotiver.

Se mere her

Hæklede sweatre med et tvist

Linda Skuja: Hæklede sweatre med et tvist

Træd ind i en inspirerende verden af hæklede sweatre med hækledesigner Linda Skuja, og skab de flotteste hæklede design, du kan forestille dig. Hvis du har længtes efter at løfte dine hæklefærdigheder til et nyt niveau, så er dette bogen for dig. Her får du mulighed for at hækle flotte sweatre, der ikke ligner noget hæklet tøj, du har set før.

Bogen indeholder 15 hækleopskrifter, og Linda Skuja vil guide dig gennem teknikkerne til at hækle alle de flotte design. Du vil komme til at mestre nyskabende teknikker til formgivning og iøjnefaldende, tredimensionelle mønstre, mens du skaber en håndlavet smuk garderobe.

Nytænk raglansømme på den betagende Ēna-sweater, eller udforsk den nuancerede tekstur, som relief- og pufmasker giver Malduguns-sweateren. Opdag det fascinerende ved asymmetriske detaljer, mens du arbejder dig igennem Ainava-sweateren. Du vil endda afsløre hemmelighederne ved tunesisk hækling med den forførende Nakts tunesisk sweater. Uanset hvilket design du vælger først, er der en ting, der er sikker: Din hæklerejse vil aldrig blive den samme!

Se mere her

Hæklede plysdyr

Ashley Parker: Hæklede plysdyr

Lav 12 søde, bløde og krammevenlige dyrevenner med pelsgarn.

Nu har du muligheden for at hækle de sødeste, bløde bamser og tøjdyr, som ligner dem, man kan købe i legetøjsbutikkerne. I denne skønne bog viser hækleekspert Ashley Parker dig alt, du har brug for at vide for at komme i gang.

Bogen er fuld af uvurderlige tips og tricks til at få succes med at arbejde med pelsgarn. Her får du opskrifter på 12 forskellige skønne dyr, du kan hækle – i størrelsen fra mindre bamser på 18 cm og op til større venner i krammestørrelse på op til 55 cm. Du kan blandt andet vælge mellem et får, en bjørn, et dovendyr, et stinkdyr og en axolotl.

Alle de hæklede masker forklares med tydelige instruktioner. Teknikkerne er vist i glat garn, så det er nemmere at se. Opskrifterne er nemme at følge, og der medfølger trin-for-trin-instruktioner til montering.

Se mere her

Rose Svanes hæklekunst

Rose Svane: Rose Svanes hæklekunst

Med garn, farver og glimmer har Rose Svane udviklet 15 seje, overraskende hæklede design.

For Rose Svane er hækling kunst, en vej til at vise sin personlighed og et værktøj til at passe på sig selv. I bogen fortæller hun om at være ung og bl.a. hækle sig igennem kærestesorg, tankemylder og til at opnå et godt forhold til sin krop, så hun med stolthed kan klæde sig kreativt.

Rose Svanes Hæklekunst er til nybegynderen og den mere øvede hækler, og den rummer alle de grundlæggende hækleteknikker. Bogens mange illustrationer gør, at processen og produktet bliver en succes.

Rose Svane har hæklet til internationale stjerner. Hendes første bog, Rose Svanes Hæklerier, er udkommet i Tyskland, Holland, England og USA.

Se mere her

Naomi og vennerne

Christine Maria Sonnenschein: Naomi og vennerne

Christine Maria Sonnenschein har endnu en gang skabt en fantastisk hæklebog med 15 uimodståelige hæklede dyr, som alle børn vil elske.

Allerførst møder du Naomi, som er den søde lillesøster til Frida fra den populære debutbog Frida og vennerne – 15 yndige hæklede dyr. Herefter følger alle Naomis vidunderlige venner, bl.a. den magiske drage Samuel, den nysgerrige mus Josefine og det søde pindsvin Pilou.
Bogens opskrifter indeholder grundige trin for trin-instruktioner og billedvejledninger og kan nemt tilpasses – både i forhold til farver og kombinationer.

Uanset om du er nybegynder eller erfaren hækler, kan du snart skabe dine egne unikke hæklede dyr, så glæd dig til at træde ind i en verden fyldt med kreativitet, leg og magi.

Se mere her

Moderne flerfarvehækling

Brenda K.B. Anderson: Moderne flerfarvehækling

I Moderne flerfarvehækling deler Brenda K.B. Anderson ud af sin store kærlighed til flerfarvehækling med 150 unikke mønstre inspireret af naturen, popkulturen, billedkunsten og en skæv form for humor.

Bogen rummer en stor mønstersamling, fra moderne grafiske mønstre til mønstre, som bringer smilet frem. Med alt fra donuts til dinosaurer, muffins til skyer, sakse til kranier, narhvaler til ninjaer og meget, meget andet er der noget for enhver smag.

Ud over de mange mønstre, der hver især ledsages af et diagram, indeholder bogen også en introduktion til alt det grundlæggende inden for flerfarvehækling – lige fra valg af garn til basale masker og teknikker. Du lærer desuden at rette fejl, så du er sikker på at få et resultat, du kan være stolt af.

Sidst i bogen finder du fem fantastiske hækleprojekter på tidløst design, som du kan afprøve de mange mønstre på.

Se mere her

Hæklede stjernetegn

Carla Mitrani: Hæklede stjernetegn

Til alle, der elsker horoskoper – og at hækle! Nu kan du hækle dit helt eget stjernetegn med disse 12 nuttede opskrifter. Med denne samling af hækleopskrifter kan du hækle den perfekte gave til familie og venner.
Hver figur har karakteristiske elementer fra hvert stjernetegn, så de er lette at kende – uanset om det er Vandmanden, Krebsen eller Skytten.

Du får også en kort beskrivelse af hvert stjernetegns personlighed, lykkefarve og lykkesten. Bogen er fuld af trin for trin-instruktioner og fotos til de mere avancerede teknikker, så alle stjernetegnene er både nemme og sjove at hækle.

Lad stjernerne bestemme, hvilken du skal hækle først!

Se mere her

Hæklede minidyr til vands

Sarah Abbondio : Hæklede minidyr – til vands

I Hæklede minidyr – til vands deler Sarah Abbondio sin passion for hækling med 26 hækleopskrifter på bittesmå søde og farverige havdyr. Uanset om du er nybegynder eller erfaren hækler, kan du glæde dig til at hækle bl.a. hajer, hvaler, vandmænd, en blæksprutte, søhest, skildpadde, søstjerne og forskellige skaldyr.

Du behøver ikke meget for at komme i gang – en hæklenål, lidt garnrester og nogle få grundlæggende hækleteknikker er alt, hvad du skal bruge. Alle opskrifter indeholder detaljerede instruktioner, som ledsages af forklaringer af alle anvendte teknikker, så du nemt kan skabe en farverig flok af søde hæklede dyr.

Sarah Abbondio er en dansk/schweizisk designer, der har haft lyst til at skabe ting, siden hun var ganske ung. Hun er uddannet civilingeniør i industrielt design og har arbejdet som selvstændig designer og produktudvikler for flere danske brands. Sarah holder meget af at hækle, og Hæklede minidyr – til vands er hendes femte hæklebog og efterfølgeren til Hæklede minidyr – i luften.

Se mere her

En hæklet have

Chris Norrington: En hæklet have

En farverig samling af 100 hæklede blomster, planter og kronblade – alle inspireret af farverne og teksturerne i forfatterens egen cottagehave. Hver hækleopskrift indeholder detaljerede instruktioner, som ledsages af et diagram.

Genskab en af de ti smukke havekompositioner, der vises i bogen, eller lav dine egne design ved at sætte dine yndlingsmotiver sammen på forskellige måder, og træd ind i en vidunderlig verden af hæklet kunst.

Se mere her


Bedste strikkebøger i 2024

Året lakker efterhånden mod enden, og det er et oplagt tidspunkt at gøre status og samle op på året, der er gået. Vi har derfor kigget tilbage på 2024 og samlet 10 strikkebøger, som vi synes har været årets bedste.

Hvem ved? Måske finder du nogle bøger, du skal ønske dig eller give i gave til jul …

Farverig turstrik

Une Cecilie Oksvold: Farverig turstrik

Kom med ind i Une Cecilie Oksvolds verden, hvor naturen er hendes mentale pusterum, og hvor farverig beklædning er med til at berige friluftslivet. I denne bog får du 11 opskrifter på smukke sweatre og 12 opskrifter på spændende småstrik, som varmer både krop og sjæl, og som vil blive trofaste følgesvende på dine små og store eventyr. Med farverige sweatre, kreativ småstrik og sjove zero waste-projekter er der noget for enhver smag og sværhedsgrad. Bogen indeholder også en teknisk del, som er et nyttigt opslagsværk, hvis du trænger til hjælp undervejs. Derudover fører Une Cecilie os gennem sin rejse med livets op- og nedture via små indledende historier til opskrifterne, og hun fortæller om de øjeblikke, som tøjet er inspireret af.

Se mere her

Strik i struktur

Thea Vesterby: Strik i struktur

Thea Vesterbys opskrifter er en verden af hulmønstre og snoninger, bølger og bobler. Fra den dag Thea Vesterby søsatte @vesterbycrea på Instagram, har hun haft et stort publikum til sine smukke, detaljerige strikkeopskrifter. Dem samler vi nu et udvalg, med fokus på strukturstrik. Hver opskrift understøttes af stemningsfulde billeder og en let tilgængelig, velformidlet strikkeopskrift, så både garvede strikkere og de mere uerfarne inspireres og har mulighed for at lære noget nyt. Bogen er smukt indbundet og appellerer både til hånden og øjet, hvilket gør den til en smuk gave både til andre og strikkeren selv. Thea strikkede sig vej ud af en alvorlig stress-sygemelding, så hun kender om nogen processens potentiale til at skabe ro, fokus og klarhed, og det er netop det, hun ønsker at dele med de mange danske strikkere igennem sine opskrifter.

Se mere her

Arktisk strik

Annika Konttaniemi: Arktisk strik

Bliv fortryllet af smukke Lapland og dets årstider i form af 20 tidløse strikdesign – fra efterårets rødbrune nuancer til vinterens dybe toner, forårssne, der blænder i solen og dragende lyse nætter om sommeren.

Her kan du sikkert finde dine nye yndlingsmønstre, mens du bliver ført til en verden af rolige skovklædte bakker, tågede tørveområder og snedækkede fjelde. Her får du opskrifter til både børn og voksne, og voksenmodellerne kommer i hele otte størrelser. Her er noget for både begyndere og øvede strikkere: Strik en hue, hvis du er på udkig efter en lettere udfordring, slå op til en hyggelig vest eller et sjal, eller vær kreativ med flerfarvestrik.
I starten af bogen får du en introduktion til farveteori, så du kan lade dig inspirere af naturens symfoniske nuancer og lære, hvordan du kan bruge kontraster og farver på en harmonisk måde. Med disse professionelle tips vil du kunne skabe unikt strik, der tager udgangspunkt i magiske skove og fejende himmelstrøg.

Bogen er krydret med utroligt smukke og betagende billeder af flot strik i billedskønne omgivelser i den laplandske natur. Her får man lyst til at sidde og strikke i de finske skove hele dagen lang.

Se mere her

Bernt. Strik med garnrester

Erica Berntsen: Bernt. Strik med garnrester

Bernt. Strik med garnrester er en anderledes strikkebog. Her bliver du inspireret til at bruge det garn, du har, i stedet for at købe en masse nyt. Strikdesigner Erica Berntsen har lavet Gatelangs-kollektionen og Zero Waste-kollektionen, hvor det hele er strikket med garnrester. I denne bog får du alle opskrifterne; her er sweatere, jakker, toppe, en totebag og en taske. Du lærer at sammensætte forskellige garntyper på nye måder og får derudover en masse kreative og miljøvenlige tips. Den striktrøje, du aldrig bruger, kan trevles op igen og blive tilen ny, smart sweater, og hvorfor ikke bytte garnrester med en ven? På den måde får både garn og tøj et længere liv.

Se mere her

Friedrich på pindene

Ditte Larsen: Friedrich på pindene

Med sin enestående sans for farver og stilistiske detaljer har Ditte Larsen igen skabt en smuk bog, der udover smukke designs giver et indblik i Caspar David Friedrichs værker.

Inspirationen til bogens 36 strikkeopskrifter er hentet i tretten billeder af den tyske landskabsmaler C.D. Friedrich. Foruden opskrifter til strikket beklædning og tilbehør er der i bogen mønstre til broderede puder. Alle modeller er fremstillet i garn fra Isager, og de smukke billeder er taget i Bakkehuset på Frederiksberg.

I 2024 fejres 250-året for Caspar David Friedrichs fødsel i 1774 med udstillinger i Hamborg, Berlin og Dresden. Som ung studerede han på Kunstakademiet i København, og i sine skildringer af naturen er han en central repræsentant for romantikken, bl.a. hans maleri af den vandrende: Der Wanderer über dem Nebelmeer, ca. 1818.

Se mere her

Strik dig glad med Runa

Runa Sommerfelt: Strik dig glad med Runa

I Strik dig glad med Runa deler norske Runa Sommerfelt, som er kendt for sit unikke og farverige strikkeunivers, 40 af sine mest populære opskrifter på bløde sweatre og cardigans.

Her kan alle være med. Har du aldrig strikket før, kan du trygt gå i gang, men bogen vil også inspirere den garvede strikker. Bogen er dog mere end bare strikkeopskrifter – den er også en skattekiste af tips og tricks, bl.a. til farvesammensætning, pleje af dit strik, tilpasning af opskrifterne og garnalternativer til enhver pengepung. Bogen indeholder alt, en strikkeelsker har brug for at vide.

Se mere her

Cardigans

Maja Karlsson: Cardigans

Strikdesigner Maja Karlssons flotte bog indeholder 20 opskrifter på smukke og behagelige cardigans til enhver anledning og årstid. Mangler du en blød sommercardigan, eller en lun vintercardigan, der føles som et stort kram? Du finder dem her, sammen med en masse forårs- og efterårsfavoritter! Inspireret af nordisk mønstertradition har Maja skabt cardigans med forskellige konstruktioner og mønstre: cardigans med flerfarvemønstre, ensfarvede cardigans og cardigans med snoninger eller hulmønstre.Fordyb dig i bogens stemningsfulde billeder, og find frisk inspiration, strikkelyst og nye yndlingsprojekter. Opskrifterne er i forskellige sværhedsgrader, så der både er noget for nybegyndere og erfarne strikkere. Flere af bogens opskrifter er gradueret fra XS til 4XL. Bogen er suppleret med en pædagogisk strikkeskole. Maja Karlsson lærte at strikke, da hun var seks år gammel – lige siden er hendes fascination af strik vokset. I dag arbejder hun hovedsageligt som strikdesigner, forfatter og foredragsholder. Hun bor med sin mand og datter i Arvika i Sverige og arbejder i et studie med et knirkende trægulv og et dragende rosentapet. Gennem smukke billeder og udtryksfulde, ofte poetiske tekster deler Maja sine kreationer via Instagram-kontoen @majasmanufaktur med mere end 33.000 følgere.

Se mere her

Strik med fluff og farver

Anne-Grethe Embrå og Julie Embrå: Strik med fluff og farver

Strik med fluff og farver er en samling iøjnefaldende strikkeopskrifter med spraglede farvekombinationer, der tager dig tilbage til 80’ernes modebillede.

Er du træt af den samme gamle farvepalet og svære mønstre uden plads til fejl? Vil du strikke funky og farverigt tøj, som hele familien vil elske?

Med denne bog kan du kaste dig ud i sjovt mønsterstrik til både store og små. Du kan strikke bredt, kort, smalt og langt i alt fra fluffy mohair til merinould og håndfarvet garn – og der er noget til både begyndere og mere erfarne stikkere. Derudover får du masser af tips til, hvad du kan gøre med dit restegarn fra andre strikkeprojekter.

Bag de farverige opskrifter står mor og datter – Anne-Grethe og Julie Embrå – som sammen har skabt et strikkeunivers, der ikke ligner noget andet, og som følges af 137.000 på Instagram.

Se mere her

Refined Knitwear.

Rikke Bangsgaard: Refined Knitwear

18 strikkeopskrifter på smukke, tidløse designs præsenteret i og inspireret af forfatterens personlige yndlingssteder.

Bag Refined Knitwear står Rikke Bangsgaard, der er kendt for sine populære strikkedesigns med en tydelig moderne nordisk og samtidig enkel, feminin stil. Refined Knitwear – Kærlighed til strik og steder er en samling af Rikkes yndlingsopskrifter, heraf en håndfuld nydesignede. Bogens 18 strikkedesigns spænder over bluser, sweatre, cardigans, en slipover og en top samt tilbehør i form af en hue og et tørklæde. Alle har fokus på pasform, klassiske snit og fine detaljer.

Det er strik, der rækker ud over en enkelt sæson og vil kunne bruges igen og igen. Opskrifterne er alle udførligt beskrevet og understøttet af instruktionsvideoer.

En ny strikkebog til både nybegynderen og den dedikerede strikker – med designs med hjerte for håndværket og fine steder og gennemillustreret med smukke billeder.

Se mere her

Nye masker fra Wiola

Kristin Wiola Ødegård: Nye masker fra Wiola

Lad dig inspirere af Kristin Wiola Ødegårds nye og legende modeller i denne smukke strikkebog. Her finder du trendy beklædningsgenstande, der er strikket på både store og små pinde og med garn i forskellige tykkelser og kvaliteter.

Bogen byder på tøj med strukturstrik og glatstrik, nogle ensfarvede og nogle flerfarvede. Du får 22 opskrifter på lækre trøjer og jakker, bløde toppe, veste og nederdele, men også tilbehør som varme huer, sjaler og halsrør – og såmænd også en balaclava!

Kristin Wiola Ødegårds stil er unik, og som ingen anden kombinerer hun farver med overraskende og charmerende detaljer. Hun opfordrer til, at du bruger rester fra dit garnlager i kombination med nyt garn og til at være kreativ og sætte dit eget præg på det færdige resultat.

Alle de smukke billeder er igen taget af Sofie Ødegård.

Se mere her


10 bøger, vi glæder os til dette efterår

Efterår og vinter er højsæson for kreative indendørssysler som for eksempel strikning, brodering og syning. Og heldigvis udkommer der en perlerække af nye flotte kreabøger i årets sidste måneder. Smukke bøger, som man kan få en masse nye inspiration fra. Vi har kigget i krystalkuglen og set nærmere på efterårets kommende udgivelser og udvalgt nogle af de titler, vi glæder os allermest til at få fingrene i.

Hvem ved? Måske finder du nogle bøger, du skal ønske dig eller give i gave til jul …

Ingunn Birkeland HÆKLER

Ingunn Birkeland HÆKLER

I bogen Ingunn Birkeland HÆKLER får du 25 farverige hækleopskrifter på sommerkjoler, tasker, hatte, toppe, bikini, alpehue, jakke, morgenkåbe, dækkeservietter, håndklæde, grydelapper og gulvtæppe. Det velkendte mønster CITY går igen i flere af opskrifterne, og derudover finder du mønstre som striber, frynser, netmønstre, oldemorfirkanter samt hækling i garnrester. De forskellige design er en videreføring af det visuelle udtryk fra de to første bøger; Ingunn Birkeland STRIKKER og Ingunn Birkeland SYR. På den måde kan for eksempel et par bukser eller en nederdel fra sybogen fint kombineres med en top fra hæklebogen, både når det gælder farveforslag og pasform. Både nybegyndere og erfarne hæklere kan finde noget at lave i denne bog!

Se mere her

Sy yndlingstøj

Signe Eriksen: Synoter

Alle har ret til godt tøj, der passer. Pasformen er en af de vigtigste faktorer, når vi vælger, hvad for noget tøj vi tager på. En god pasform i dit tøj gør dig gladere og mere tilfreds både med tøjet og dig selv. En god pasform får dig også til at bruge tøjet i længere tid og er med til at mindske overforbrug og tøjaffald, hvilket er helt essentielt i dag.

Den gode pasform er netop det, du får i denne bog. Bogen tager dig trin for trin igennem den proces, professionelle skræddere bruger, når de syr efter mål. Du lærer at tage dine egne mål korrekt, at tegne symønstre fra bunden og at variere designet i bogens bluser, t-shirts, toppe, kjoler, nederdele og bukser, så du kan sætte dit eget personlige præg på dit tøj og skabe lige præcis den garderobe, du drømmer om.

Se mere her

Farverig turstrik

Une Cecilie Oksvold: Farverig turstrik

Kom med ind i Une Cecilie Oksvolds verden, hvor naturen er hendes mentale pusterum, og hvor farverig beklædning er med til at berige friluftslivet. I denne bog får du 11 opskrifter på smukke sweatre og 12 opskrifter på spændende småstrik, som varmer både krop og sjæl, og som vil blive trofaste følgesvende på dine små og store eventyr. Med farverige sweatre, kreativ småstrik og sjove zero waste-projekter er der noget for enhver smag og sværhedsgrad. Bogen indeholder også en teknisk del, som er et nyttigt opslagsværk, hvis du trænger til hjælp undervejs. Derudover fører Une Cecilie os gennem sin rejse med livets op- og nedture via små indledende historier til opskrifterne, og hun fortæller om de øjeblikke, som tøjet er inspireret af.

Se mere her

Hæklet klassisk julepynt 2

Heidi B. Johannesen og Pia H. H. Johannesen: Hæklet klassisk julepynt 2

Hæklet klassisk julepynt 2 er fortsættelsen til bestselleren Hæklet klassisk julepynt, som fik stor succes i både Danmark, USA og Frankrig. I Hæklet klassisk julepynt 2 deler Heidi B. Johannesen og Pia H. H. Johannesen nye hækleopskrifter på traditionel og klassisk julepynt. I bogen er der hækleopskrifter på det sødeste lille peberkagehus med pynt, en glitrende nøddeknækker og fine trommer, som kan indeholde en overraskelse. Til julebordet kan der hækles honninghjerter og servietringe af små mistelten. Bogen indeholder også opskrifter på sløjfer, stribede julekugler, svampe, mini-julesokker og gaveposer med fine julemotiver.

Se mere her

Abstrakt akvarelmaling

Kate Rebecca Leach: Abstrakt akvarelmaling

Lær at skabe abstrakt kunst med enkle teknikker. I denne unikke bog får du trin for trin-vejledninger i akvarelteknikker samt tips og tricks til at skabe levende, abstrakt kunst med akvarelmaling. Desuden bliver du vejledt i redskaber og materialer, så du kan komme godt i gang. Igennem 16 forskellige projekter som enkle former, stiliserede planter og udtryksfulde landskaber vil du lære at kombinere akvarelfarver og udsmykning, der giver dit maleri et ekstra pift. Så slip kreativiteten løs, og begynd at lave kunst uden at gå op i detaljer og nøjagtigheder – men giv dig selv lov til at eksperimentere, have det sjovt og lege med farver, former og teksturer. Bogen henvender sig til både begyndere, såvel som de mere øvede malere, der søger ny kreativ inspiration.

Se mere her

Bernt. Strik med garnrester

Erica Berntsen: Bernt. Strik med garnrester

Bernt. Strik med garnrester er en anderledes strikkebog. Her bliver du inspireret til at bruge det garn, du har, i stedet for at købe en masse nyt. Strikdesigner Erica Berntsen har lavet Gatelangs-kollektionen og Zero Waste-kollektionen, hvor det hele er strikket med garnrester. I denne bog får du alle opskrifterne; her er sweatere, jakker, toppe, en totebag og en taske. Du lærer at sammensætte forskellige garntyper på nye måder og får derudover en masse kreative og miljøvenlige tips. Den striktrøje, du aldrig bruger, kan trevles op igen og blive tilen ny, smart sweater, og hvorfor ikke bytte garnrester med en ven? På den måde får både garn og tøj et længere liv.

Se mere her

Personlige broderier

Anne Mette Christensen: Personlige broderier

Lad kreativiteten blomstre i dine broderiprojekter Træd ind i en verden af ubegrænsede kreative muligheder med ”Personlige Broderier”. Bogen inviterer dig til at ud forske broderiets magi uden faste regler eller begrænsninger. Anne Mette, en passioneret håndværker og kunstner, deler sin ekspertise og sin lidenskab for broderi på en måde, der vil inspirere både nybegyndere og erfarne brodere. I ”Personlige Broderier” præsenteres du for et mangfoldigt udvalg af broderimønstre og teknikker, men der er ingen faste regler at følge.Dette er din mulighed for at lade din kreativitet blomstre frit, udforske dine egne ideer og skabe unikke broderiprojekter, der afspejler din personlighed og stil.Bogen guider dig gennem processen med at skabe smukke broderier uden at fastlægge nøjagtige farvekoder eller materialeanbefalinger. I stedet opfordres du til at følge din egen inspiration og lade din fantasi tage dig med på en kunstnerisk rejse. Uanset om du ønsker at skabe dekorative værker til dit hjem, personlige gaver til venner og familie eller bare udforske broderiet som en form for kreativ terapi, vil ”Personlige Broderier” være din pålidelige følgesvend.

Se mere her

Patchwork passion

Emma Lilliendahl van Rijn: Patchwork passion

Emma Lilliendahl van Rijn præsenterer i denne bog et helt nyt take på det etablerede håndværk patchwork. I Patchwork passion bliver du introduceret til en nyfortolkning af patchwork, hvormed du kan opgradere eksisterende tøj og kreere nye, smukke design. Sekskanten er den gennemgående form, som tilføjer et spændende, personligt udtryk til en række trendy og bæredygtige styles. Bag det seje patchwork-univers står en kun 17-årig selvlært designer, som drømmer om at udbrede det smukke, gamle håndværk. I 2023 var hun som den yngste deltager med i tv-programmet ”Danmarks næste tøjdesigner”. Alt patchwork i bogen er syet i hånden, og alle kan være med. De 16 opskrifter på blandt andet bælter, tasker, jeans og kjoler er opdelt i forskellige sværhedsgrader, og det hele er grundigt forklaret i både tekst og billeder. Håndsyet patchwork kan skabes alle steder, så tag gerne dine sekskanter med on-the-go, og begynd at kreere dine egne unikke design.

Se mere her

Strik i struktur

Thea Vesterby: Strik i struktur

Thea Vesterbys opskrifter er en verden af hulmønstre og snoninger, bølger og bobler. Fra den dag Thea Vesterby søsatte @vesterbycrea på Instagram, har hun haft et stort publikum til sine smukke, detaljerige strikkeopskrifter. Dem samler vi nu et udvalg, med fokus på strukturstrik. Hver opskrift understøttes af stemningsfulde billeder og en let tilgængelig, velformidlet strikkeopskrift, så både garvede strikkere og de mere uerfarne inspireres og har mulighed for at lære noget nyt. Bogen er smukt indbundet og appellerer både til hånden og øjet, hvilket gør den til en smuk gave både til andre og strikkeren selv. Thea strikkede sig vej ud af en alvorlig stress-sygemelding, så hun kender om nogen processens potentiale til at skabe ro, fokus og klarhed, og det er netop det, hun ønsker at dele med de mange danske strikkere igennem sine opskrifter.

Se mere her

Perleblomst

Anja Takacs: Perleblomst

De seneste år er det blevet yderst populært at lave smukke 3D-blomster af almindelige rørperler. Derfor er Anja Takacs’ nye bog fyldt med mønstre, der tager dig med til perleblomsternes verden. Anja har gjort det nemt og enkelt at få lavet sine helt egne perleblomster, så det, der måske ser kompliceret og svært ud, bliver noget, familien kan samle sig om, når der kreahygges derhjemme. Anjas PERLEBLOMSTER rummer alle favoritterne lige fra tulipaner, magnolia og smilende morgenfruer til julestjerner, mistelten og juledekorationer.Bogen kommer omkring alle 4 årstider og sørger med sine forskellige mønstre for, at du kan pynte op med blomsterperlerier hele året rundt.

Se mere her


Det blå garn

Boganmeldelse: Det blå garn

Vil du gerne strikke løs i din sommerferie, men også fylde dagene med gode bøger? Så kunne en løsning være bogen ‘Det blå garn’. Læs vores anmeldelse af bogen her.

Opret et medlemskab her for at få adgang til dette indhold.

Er du allerede medlem og ser dette, log da blot ind på din konto og vend tilbage til siden.


Event: Strik & sejlads

Så er foråret lige om hjørnet! 🌼

Derfor vil vi gerne invitere jer til en super hyggelig sejltur rundt i Aarhus Havn, hvor I kan mødes med andre strikkere eller hæklere og hygge jer med jeres strikke- eller hækleprojekter og nyde den smukke udsigt.

Vi har nemlig slået os sammen med Aarhus Havnerundfart og FjordTours, og du har derfor mulighed for at komme med på denne tur for kun 150 kr.!

Og som medlem af Kreaklubben får du 15 % rabat. Det eneste, du skal gøre for at få rabatten, er at skrive en mail til kontakt@kreaklubben.dk.

Kreaklubben er selvfølgelig også med ombord, hvor vi tager nogle af vores flotte kreabøger med, så du/I kan få lidt inspiration.

Dato: 6. april 2024
Tidspunkt: kl. 17-18:10
Sted: Havnen ved DOKK1, Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus C
Pris: 150 kr.


Kom med ud at sejle!

Nu har du mulighed for at komme med på sejlads i Aarhus. I samarbejde med Aarhus Havnerundfart inviterer vi dig til julestrik til søs, som er en hyggelig havnrundfart, hvor du kan sidde og strikke på båden (eller hækle, brodere eller hvad du nu foretrækker).

Turen starter ved DOKK1, og båden sejler rundt om Aarhus Ø. Her får du mulighed for at se byen og havnen fra vandsiden. Undervejs vil en kyndig guide fortælle om nogle af de bygninger og omgivelser, som vi kommer forbi.

Det vil være muligt at købe varm glögg, kakao og æbleskiver på båden – og båden er overdækket og opvarmet, så du vil fint kunne holde varmen.

Kreaklubben vil også være til stede, og vi vil medbringe et udvalg af vores kreabøger, så du kan købe nogle julegaver med hjem fra sejladsen.

Hvornår: Tirsdag d. 19. december kl. 17.00-18.10.
Hvor: Vi sejler fra Hack Kampmanns Plads 2, DOKK1, 8000 Aarhus C.
Hvor meget: 150 kr.

Vi er glade for at kunne fortælle, at alle medlemmer af Kreaklubben får 15 % rabat på billetprisen.

For at få medlemsrabat på billetten skal du først sende os en mail på kontakt@kreaklubben.dk med emnet ‘Havnerundfart’ og oplyse os den e-mailadresse, som du er registreret med, og så vil vi give dig din unikke rabatkode, som du skal bruge for at opnå rabat på din billet.

Du booker din billet lige her:


Foredrag med Ingunn Birkeland

Foredrag med Ingunn Birkeland

Nu har du muligheden for at møde den berømte norske designer Ingunn Birkeland, når hun kommer til Danmark og fortæller om sit liv som designer – både inden for strik og syning.

Eventet er et samarbejde mellem Kreaklubben, Klostergadecentret og Anja Storkholm fra @faelles_strik. Som medlem af Kreaklubben får du 30 % rabat på billetprisen. Du kan melde dig ind i Kreaklubben inden eventet og få billetten til en unik pris. Det gør du her: https://kreaklubben.dk/medlemskab/

Ingunn Birkelands nyeste bog, Ingunn Birkeland SYR, udkommer d. 6. oktober på dansk på det århusianske forlag Bogoo. Det er en sy-bog fyldt med mønstre på bluser, kjoler, bukser og badetøj til alle former og størrelser. Og ligesom hendes forrige bog, Ingunn Birkeland STRIKKER, er bogen en visuel fryd for øjet med flotte billeder og farverige design.


Denne aften vil Ingunn Birkeland holde et foredrag med udgangspunkt i begge sine bøger, og du vil blive taget med på en rejse gennem hendes designproces, farvevalg og liv som designer.

Til eventet vil du også møde Anja Storkholm, der vil fortælle om strikkefællesskabet Fællesstrik samt Kreaklubben, der til denne aften vil have gode tilbud med og selvfølgelig sælge Ingunn Birkelands bøger til en særlig god pris.

Du er velkommen til at tage dit strikke-/ hækle-/sy-tøj med og nørkle under foredraget.

Klostergadecentret vil sælge vin og kaffe/te.

Hvornår: Mandag d. 30. oktober, kl. 19.30-21.30.
Hvor: Klostergadecentret, Klostergade 37, 8000 Aarhus C.

Billetpris:
Pris: 250 kr.
Medlemmer af Kreaklubben: 175 kr.
Unge til og med 30 år: 175 kr.
Medlemmer af Klostergadecentret: 175 kr.

Hvordan:
Du booker en billet ved at indbetale din billetpris til Anja Storkholm/Fællesstrik via MobilePay til 26557700 og skrive “Ingunn Birkeland” i kommentarfeltet.


Anerkendt navn i Norge

Den norske designer Ingunn Birkeland (f. 1979) er kendt for at skabe eksklusive kjoler til den røde løber, og hendes kreationer er blevet båret af både norske kulturpersonligheder og medlemmer af det norske kongehus.

Birkeland er uddannet beklædningsdesigner ved Norges Håndværks- og Kunstindustriskole (nu KHiO), og har hovedfag (MA) i tøj og kostumer. Siden 2005 har hun designet tøj, sko, smykker og tekstilkunst under eget navn. I to sæsoner har hun været at se som gæstedommer og farveekspert i Syshowet på NRK.

Ingunn har erfaring med maskinstrik, men hendes kærlighed til håndstrik er størst. Hun er optaget af, at folk gennem strik selv lærer processen bag en beklædningsgenstand at kende. Dette kan inspirere dig til at værdsætte – og passe bedre på – dit tøj, og derudover give en mere bæredygtig og farverig garderobe, som der er grund til at være stolt af.


Inspirerende og farverige bøger

‘Ingunn Birkeland SYR’ er fyldt med farver og indeholder 17 unikke mønstre, som er prøvet og tilpasset forskellige kropsbygninger igennem en årrække.

I denne bog har hun samlet sine mest populære og klassiske mønstre, og foruden kjoler er der også bukser, bluser, frakker, nederdele og badetøj.

Mønstrene ligger i hele 17 forskellige størrelser, fra 32 til 64. Det karakteristiske ternede CITY-mønster går igen i noget af tøjet i form af lappeteknik, og A-frakken på bogens forside er syet i norsk uld, fremstillet til anledningen i begrænset mængde af Røros Tweed.

Opskrifterne varierer i sværhedsgrad, og de passer fint til både nybegyndere og mere erfarne syere. Mønsterdele fra de forskellige stykker tøj kan kombineres på flere måder, og bogen byder derfor på store variationsmuligheder. Mønsterark i fuld størrelse medfølger.

Med ‘Ingunn Birkeland SYR’ håber Birkeland at inspirere dig til at sy din egen garderobe med tøj, du kan være glad i, og som holder længe.

__________

‘Ingunn Birkeland STRIKKER’ er en flot strikkebog, hvori Birkeland har fortolket sine designs ind i en række strikkeopskrifter.

I bogen finder du 29 opskrifter til både børn og voksne, og der er opskrifter på både jakker, kjoler, sweatre, huer og tørklæder. Udsøgte detaljer, tidsopslugende teknikker og et kunstnerisk udtryk er kendetegnende for Birkelands stil – i kombination med hendes helt egen farvepalette bestående af pasteller og pangfarver.

Alle designs er strikket i garn fra Rauma Garn, og der er designs i både forskellige typer af uld og sommerlige bomuldsvarianter.

Birkeland gør det enkelt at lege med forskellige farver, mønstre og faconer, og til alle opskrifterne kan du vælge mellem flere forskellige farvekombinationer. Hele hendes farveunivers er nøje sammensat og balancerer mellem mørke og lyse, kolde og varme toner. Sværhedsgraden på opskrifterne varierer, og der findes noget for enhver strikker uanset smag, niveau og tålmodighed.


Vil du bare gerne købe bøgerne?

Hvis du hverken har tid eller lyst til at møde Ingunn Birkeland, men gerne vil have fat i en af begge af hendes bøger, så kan du købe dem lige her. Og hvis du er medlem af Kreaklubben, kan du selvfølgelig købe dem til en god medlemspris.



Nyt i klubben: Månedens tilbud

Nu lancerer vi et nyt tiltag i Håndarbejdsklubben – kun for medlemmer.
Hver måned vil du kunne købe en særligt udvalgt vare til ekstra nedsat pris.

Opret et medlemskab her for at få adgang til dette indhold.

Er du allerede medlem og ser dette, log da blot ind på din konto og vend tilbage til siden.


Gaveidéer til dyreelskeren

December er højtid for hjemmelavede gaver, og måske kender du en, der skal forkæles med strikkede eller hæklede dyr eller dukker? I så fald findes der mange fine bøger fyldt med opskrifter på søde, bløde, seje eller sjove dyr og dukker, man kan strikke eller hækle.
Vi her samlet nogle af dem her. Hvem ved, måske kan du finde ny inspiration til dit næste projekt eller til en julegave?

Pokémon – hækl dem alle!

Kender du de søde og seje pokémoner? Hvis ikke, kender du sikkert et barn, der gør. Og hvis du kender en, der er vild med Pokémon, så vil en hæklet Pokémon garanteret være et stort hit!

I denne bog får udførlige opskrifter på, hvordan du kan hækle for eksempel nuttede Pikachu, sjove Psyduck eller seje Flareon. Og der er flere sværhedsgrader, så alle kan være med.

Find bogen Din officielle Pokémon hæklebog lige her.


Kendte figurer

Hvis du er glad for at hækle kendte figurer fra film, bøger og computerspil, er serien ‘Hæklede venner’ det helt rigtige for dig. Her får du opskrifter på mange af de elskede figurer, som er elsket af store og små. Her kan for eksempel nævnes Paddington, Elsa, Totoro, Super Mario, Asterix, Peter Plys, Gurli Gris og mange flere!

Billedet ovenfor er fra bogen Hæklede venner for altid, men der findes flere i serien:

Hæklede venner for altid
Mine bedste hæklede venner for altid
Vores bedste hæklede venner for altid
Flere hæklede venner for altid


Hæklede kæledyr

Hvis du hellere vil hækle dyr og måske kæledyr, som børn kender fra venner og familie eller fra eget hjem, så kunne serien Hæklede kæledyr være en oplagt idé. Her er opskrifterne på dyr i ministørrelse, så dyrene fungerer fint som små kæledyr, der er lette at have med på farten. Serien indeholder de to bøger:

Hæklede kæledyr
Hæklede vilde kæledyr


Supersøde dyr

Vi bliver i det søde univers, for der findes flere bøger med endnu mere inspiration til at hækle søde dyr. I bogen Supersøde hæklede dyr finder du hækleopskrifter på lige præcis det, som titlen fortæller: supersøde dyr. Denne bog er særligt oplagt, hvis du vil hækle nuttede dyr og tilbehør til de helt små. Udover adskillige opskrifter på forskellige søde dyr, finder du også opskrifter på rangler, uro og barnevognskæde. Bagerst i bogen er der et kort hæklekursus, så alle kan hækle de fine ting.

Supersøde hæklede dyr


Strikkede krammedyr

Hvis du hellere vil strikke, findes der heldigvis også bøger for dig! Og denne bog er fyldt med nuttede dyr, der er lige til at kramme. Fra den kendte Klompelompe-serie findes bogen Krammedyr, som indeholder opskrifter på dyr fra hele verden. Desuden er bogen krydret med opskrifter på lidt forskelligt lækkert tøj og tilbehør til børn og babyer. Vi er for eksempel helt vilde med Valdemar Hval og Pelle Pingvin.

Klompelompe Krammedyr


Strikkede dyrevenner

Gå på opdagelse i den vilde dyreverden med den engelske strikkedesigner Louise Crowthers samling af 12 søde krammedyr, som hver især har en helt vidunderlig garderobe og unik personlig stil. Her møder du bl.a. Løven Theo, der lige er blevet klippet og ser supersmart ud i sin behagelige pilotjakke, Zebraen Hugo, der er klar til en dag på stranden i sine smækbukser med stjernemotiv, og Tigeren Sophie, der har fødselsdag og er klædt i sin pæne, lyserøde flæsekjole. Om det er Løven Theo, Zebraen Hugo, Tigeren Sophie eller en af deres mange andre søde venner, du bliver vild med, så finder du udførlige trin for trin-instruktioner og billeder til montering og særlige teknikker til dem alle. Alle opskrifter på tøj og tilbehør kan du desuden blandes på kryds og tværs, da alle dyrene har samme størrelse. Dette er anden bog i serien, som indeholder titlerne:

Strikkede vilde dyrevenner
Strikkede dyrevenner


Livagtige dyr

Hvis du hellere vil strikke nogle dyr, der ser mere naturtro uro, så er det Den forunderlige skov, du skal have fat i. Her får du en bog med de smukkeste opskrifter fra dyr, som lever i nordeuropæiske skove, for eksempel rådyr, fasan, kanin og ugle. Opskrifterne er udførlige, og man kan skabe de smukkeste, livagtige dyr.

Den forunderlige skov



Hold pulsen varm!

Har du fået kolde hænder? Det er der mange, der har – især dem, der arbejder ved computeren mange timer om dagen. Så er det oplagt at strikke eller hækle sig et par bløde og lune pulsvarmere. Vi har derfor her lavet en lille samling af fine pulsvarmere, som du selv kan kreere med nål eller pinde samt garn.

Brug, hvad du har

Pulsvarmerne på billedet ovenfor er strikket i Håndarbejdsklubbens økologiske merinogarn. Men fordi pulsvarmere er et mindre projekt, er det oplagt at bruge garn fra lageret eller endda små garnrester.

Du kan finde mange opskrifter rundt omkring på pulsvarmere med forskellig struktur og udtryk. Og hvis du er lidt kreativ, kan du også bruge en opskrift på vanter, der er strikket eller hæklet nedefra. Så skal du bare lade være med at strikke/hækle vantens spids, men lukke af, når din pulsvarmer har en passende længde.

Vores pulsvarmere er strikket med udgangspunkt i Ingunn Birkelands CITY Vanter. Du kan selv gøre kunsten efter ved at følge opskriften, men undlade at strikke spidsen. Find opskriften i bogen her.

Du kan selvfølgelig også hækle dig nogle pulsvarmere. Vi er helt forelskede i disse smukke pulsvarmere, der er hæklet af sekskanter. Find opskriften i bogen Hækl med sekskanter.

Kristin Wiola Ødegård er kendt for sine smukke og unikke designs og med de flotte ‘Leo Pulsvarmere’ kan du give din puls en snert af leopard. Pulsvarmerne findes i bogen Wiola – Strik og brug.

Hvis du mere er til det enkle og ensfarvede, kan du strikke dig nogle ribstrikkede pulsvarmere. Her kan selv begynderen være med. Du finder opskriften i bogen Strik fra de nordiske lande. I den bog finder du flere opskrifter på pulsvarmere.

Pulsvarmere er også geniale projekter til at få brugt nogle af dine mange garnrester. Hvis du er til flerfarvestrik, er disse smukke pulsvarmere kaldet ‘Farve på pulsen’ et projekt for dig. De er designet af Kristin Wiola Ødegård og er at finde i hendes flotte bog Wiola – Strik og brug.

Flerfarvestrik kan se ud på mange forskellige måder med forskellige mønstre og farver. Her kredser designet sig om blade og blomster. Disse pulsvarmere er også at finde i bogen Strik fra de nordiske lande.

Hvis du gerne vil give dig i kast med snoninger, er det bestemt også muligt at strikke snoninger på sine pulsvarmere. Det er måske et projekt for den lidt mere øvede strikker, men samtidig er pulsvarmere et perfekt projekt at øve sig i at strikke snoninger. Også disse pulsvarmere er fra bogen Strik fra de nordiske lande.


Så mulighederne er mange! Der findes så mange smukke og dejlige pulsvarmere, så der skulle nok være noget for enhver smag, så alle kan holde pulsen varm denne kolde vinter.

God fornøjelse med det!


Ingunn Birkeland STRIKKER

Kom og mød Ingunn Birkeland

Nu kan du møde en af Norges største strikdesignere, nemlig Ingunn Birkeland. Hun kommer til Danmark i anledningen af, at hendes strikkebog udkommer på dansk.

Opret et medlemskab her for at få adgang til dette indhold.

Er du allerede medlem og ser dette, log da blot ind på din konto og vend tilbage til siden.


Kreative idéer til regnvejrsdage

Når regnen tromler på taget, og temperaturen minder mere om tidligt forår end sommer, kan det være fristende at gemme sig under et tæppe og hygge sig med kreative sysler, der er velegnede til at sidde med indenfor. Faktisk er det helt oplagt at bruge regnvejrsdage på kreative aktiviteter.

Man kan altid strikke eller hækle – og det kan man også fint sidde med udenfor, når vejret er godt – men måske var det en oplagt mulighed for at give sig i kast med nogle andre kreative syslerier?

I ferien er der ofte bedre tid til at afprøve nogle aktiviteter, man ikke er vant til at lave i en travl hverdag. Det er derfor nu, du skal sætte tid af til at øve dig i fx at lave pileflet eller at male med akvarel, hvis det er nogle kreative syslerier, du længe har drømt om at afprøve.

Mulighederne er mange!
Læs med her, og opdag nogle nye kreative aktiviteter, du måske ikke vidste, at du bare måtte afprøve.


Tag naturen med indenfor

Hvis du er forudseende, kan du samle nogle forskellige ting i naturen og have dem liggende klar til at bruge på regnvejrsdage. På den måde kan du stadig nyde naturens skatkammer, selvom det øser ned udenfor, og du sidder indenfor.

Så saml gerne sten, pinde og blade sammen og gem dem til senere brug, så du kan give dig i kast med nogle af disse kreative aktiviteter.

Pileflet

Pileflet

Normalpris 249,95 kr.
Basismedlem
224,95 kr.
Spar 10%
Plusmedlem
139,97 kr.
Spar 44%

Pileflet

Var det noget med at prøve at flette med pil?
Pileflet er en smuk og æstetisk bog med over 20 projekter – blandt andet brødkurve, bakker, hegn, kurve og forskellige pyntegenstande. Naturlige materialer bliver den dag i dag stadig brugt til at skabe smukke brugsting i hjemmet, og pileflet er ingen undtagelse. Pilefletter Jenny Crisp fortæller dig her nogle af de vigtigste ting, man bør vide, hvis man ønsker at prøve pileflet, og viser mange smukke projekter, der passer til både nybegynderen og den øvede pilefletter. Det er nemt at gå til og kræver ikke avancerede redskaber. Teknikkerne er nemme at følge med de enkle trin for trin-instruktioner. Du får tilmed viden om, hvordan du selv kan dyrke pil.


Intet fundet.

Lav dine egne blomster i papir

Det er dejligt at kunne gå udenfor og plukke smukke blomster til en dejlig sommerbuket, der kan pynte på bordet. Men desværre holder plukkede eller afskårne blomster ikke så længe. Men så er det jo oplagt at lave sine egne blomster, der kan holde i evigheder.

Med denne bog kan du lære at lave dine egne, smukke papirblomster af crepepapir. Bliv inspireret til flotte farvesammensætninger, og få kreative ideer til, hvordan du styler dine blomster.

Almeja Space er kendt for deres smukke og unikke papirblomster, som lyser op og løfter blomsterpynt og -styling til et højere niveau. Denne gennemillustrerede bog præsenterer 15 vidt forskellige blomster, som spænder fra en helt enkel valmue til en imponerende papegøjeblomst. Blomsterne har varierende sværhedsgrad, og du lærer, hvordan du laver dem, tilpasser og udvikler dem, så de passer til lige præcis din setting.

Udover de 15 trin for trin-guides får du en overskuelig guide til materialer og teknikker, en grundig indføring i, hvordan du skaber dine egne flotte farveuniverser og masser af ideer til, hvordan du bruger dine blomster kreativt i dit hjem, til fest eller i buketter. Der er skabeloner i bogen, som du kan kopiere og gemme i en lomme bagerst i bogen, så de altid er lige ved hånden.


Kreativ bogfoldning

Kreativ bogfoldning

Normalpris 249,00 kr.
Basismedlem
224,10 kr.
Spar 10%
Plusmedlem
149,40 kr.
Spar 40%

Skab kunstværker af gamle bøger

Hvis du elsker at gå på loppemarkeder eller i genbrugsbutikker, er det en idé at kigge efter gamle bøger, som du kan skabe små kunstværker af. Eller måske kender du nogen, som alligevel står og vil smide en masse bøger ud. Det er synd, og i stedet kan du bruge bøgerne til kunst. For ved at folde siderne i en bog på særlige måder, kan du skabe bogfoldningskunst.

Bogengle, bogfugle, boglandskaber og boghunde. Idéerne er mangfoldige, når der skal laves bogfoldningskunst. I denne bog finder du derfor et utal af opskrifter og idéer til søde pyntegenstande, der har én ting til fælles – de er alle lavet ud af gamle, kasserede bøger. Winnie Frederiksen har tidligere udgivet flere bøger med forskellige kreative idéer.


Intet fundet.

Reparer og dekorer dit tøj

Det kunne også være, det var i ferien, du endelig skulle bruge tid på at få repareret hullerne i blusen eller stoppet de strømper? Reapration af tøj er meget oppe i tiden lige nu, og det kan gøres på mange måder – også så det næsten bliver et lille kunstværk i sig selv.

Og denne bog, Visible Mending, kan hjælpe dig godt på vej. Som modsvar til tidens brug og smid væk-kultur opfordrer bogen dig netop til at fatte nålen og genopdage glemte teknikker og glæden ved at reparere. Visible mending er propfyldt med inspiration til, hvordan du kan give elskede beklædningsgenstande nyt liv, reparere slitager og forny glemte skatte.

Trin for trin-vejledninger afmystificerer reparationsteknikkerne, som kan bruges til at give tøjet i bunden af garderoben et friskt, moderne udtryk, mens bogens projekter giver konkrete forslag til, hvordan du kan reparere, forny og genbruge dit yndlingstøj – fra lapning af jeans og stopning af strømper til bloktryk og overfarvning, der kan maskere pletter.


Akvarel

Akvarel

Normalpris 299,95 kr.
Basismedlem
269,95 kr.
Spar 10%
Plusmedlem
254,96 kr.
Spar 15%

Kom i gang med at male

Måske er du en af mange, der egentlig godt kan lide at male, men bare har så svært ved at komme i gang? Fortvivl ikke! Regnvejrsdage er oplagte til at sidde indenfor og fordybe sig med malerpenslen. Og hvis du gerne vil eksperimentere med akvarel, er dette bogen for dig.

»AKVAREL« er ikke til at komme uden om, hvis du vil i gang med at male akvarel. Bogen forklarer alt, hvad du har brug for at vide, om redskaber, farver, papir og pensler. Med trin for trin-tegninger og enkle øvelser bliver du introduceret til akvarelmaleriets forskellige teknikker, processer og virkemidler. Bogen gennemgår begreber som kontrast, komposition, perspektiv, transparens, proportioner og meget mere.
Der er mange tilgange til at male akvarel, fra det forfinede og sarte til det ekspressive med masser af kolorit, og fra det konkrete til det fabulerende. I bogen vises eksempler på forskellige malemåder, du kan have glæde af at udforske, og som kan bringe dig på sporet af dit eget personlige udtryk.


Kreativ med børn

Nogle kreative aktiviteter er oplagte at hygge sig med sammen med børn. Børn vil ofte gerne hygge sig sammen med forældre, bedsteforældre eller andre voksne, der står dem nær, så inddrag endelig børnene i dine nye kreative sysler.

Intet fundet.

Mal på dine strandfund

Hvis du kan lide at gå lange ture på stranden eller andre steder, hvor du kan finde sten i alle størrelser, så var det måske en idé at indsamle nogle af de sten, du finder på din vej. For dem kan du nemlig male på.

I denne bog tager kunstner Maria Mercedes Trujillo Arango dig med ud på en meditativ rejse for nye så vel som øvede tegnere. Her deler hun ud af sine unikke og elegante design, som du kan dekorere dine egne sten med. Meditativ stenkunst byder på 44 illustrerede trin for trin-projekter – 21 beroligende mandalaer og 23 naturinspirerede motiver.

Med sine smukke fotografier og letforståelige instruktioner, som hjælper dig med at få detaljerne helt på plads, samt information om at finde de perfekte sten, redskaber og materialer vil Meditativ stenkunst snart få dig til at føle dig inspireret, fokuseret og afslappet.


Sommerperler

Sommerperler

Normalpris 149,00 kr.
Basismedlem
134,10 kr.
Spar 10%
Plusmedlem
119,20 kr.
Spar 20%

Hyg dig med perler - alene eller sammen med børn

At lave perleplader er en hyggelig og afslappende aktivitet for både børn og voksne.

I denne perlebog er der fokus på sommermotiver. Byd solen velkommen med et væld af søde perlemønstre inspireret af den danske sommers natur og dyreliv. Bogen indeholder 30 originale perlemønstre, samt en redskabsliste og introduktion til metoden, så alle kan være med, når der skal lægges perler med hele familien. Sommerperler er første bog i Betina Houlind Kruses serie af sæsonbaserede perlebøger. Find hendes andre bøger her.


P.H.s dragebog for børn fra 8-128 år

P.H.s dragebog for børn fra 8-128 år

Normalpris 199,95 kr.
Basismedlem
179,95 kr.
Spar 10%
Plusmedlem
159,96 kr.
Spar 20%

Byg flotte drager

Bliver du også helt fascineret, når du ser en flok drager flyve rundt på sommerhimlen? Der er noget magisk ved at løbe hen ad sandstranden med en flot drage for enden af den lange snor. Og du kan sagtens bygge din drage selv!

PH’s klassiske dragebog har nemlig fået nyt liv. Han var selv en stor drageentusiast, og i bogen samlede han en lang række af sine yndlingsdrager, så andre kunne få glæde af anvisningerne. Ud over de forskellige drageopskrifter er der alt, hvad man skal vide for at blive en kvalificeret drageflyver. I sensommeren holdes der i det ganske land dragefestivaler, hvor folk flokkes og sværme af fantastiske drager fylder himlen.



Find din nye yndlingsbog

Jeg elsker at finde ny inspiration til nye strikkeprojekter. Der kan gå lang tid med at kigge internettet og de sociale medier igennem i jagten på det næste strikkeprojekt, men hvis du spørger mig, så er der noget særligt ved at sidde med en fysisk bog i hænderne.

Derfor vil jeg her dele nogle bøger med jer, som jeg synes er særligt inspirerende.


Hvis du læste den korte præsentation af mig i nyhedsbrevet midt i juni måned, ved du også, at jeg har en forkærlighed for at strikke sweatere – til mig selv.

Derfor er jeg også særlig glad for at finde inspiration til nye sweaterprojekter. Her vil jeg gerne fremhæve bogen ‘Cocoknits Sweater Workshop’. I bogen kan du lære Julie Weisenbergers anderledes måde at til at strikke sweatere og cardigans oppefra og ned. Så hvis du har mod på selv at konstruere din sweater ud fra en anden metode, så er denne bog også noget for dig.

Bestil bogen her

Denne bog kender du måske. Det er lige før, at den er blevet den nye “strikkebibel”. I hvert fald kan du i denne bog få en masse hjælp til al det tekniske inden for strik. Vi har derfor her at gøre med en slags opslagsbog og ikke en opskriftsbog. Der er nemlig ingen opskrifter i bogen, men en masse forklaringer og vejledninger på forskellige strikketeknikker. En guldgrube at have stående i dit personlige strikkebibliotek.

Bestil bogen her

I længere tid har jeg fulgt Claire Garland på Instagram og ladet mig fortrylle af hendes forunderlige dyreunivers. Hun strikker de mest nuttede, men samtidig meget livagtige dyr, og hver gang hun viser et nyt dyr frem, får jeg lyst til at strikke det til mine børn. Især hendes rådyrlam og kaniner har vundet mit hjerte. I denne bog får du 12 opskrifter på livagtige dyr, og der følger selvfølgelig grundige strikkevejledninger med.

Bestil bogen her

For flere år siden deltog jeg i mit første farvekursus. Her lærte jeg at plantefarve garn, og jeg blev straks fascineret og grebet af det gamle håndværk. Siden da har jeg selv leget med farvegryderne, og hver gang bliver jeg fortryllet af den magiske følelse, der opstår, når man trækker garnet op fra farvebadet og ser, hvilken farve det har fået. Det er lige forunderligt hver gang!

Det er ikke svært at plantefarve garn, men du skal lige sætte dig ind i nogle praktiske og tekniske ting først, og der er det godt at have en bog, der kan forklare dig, hvordan du skal gøre.

Bestil bogen her

Der skal selvfølgelig også lidt børnestrik på listen. Efterhånden udgives der flere og flere opskrifter med børnestrik, og det kan være svært at navigere i det store udvalg. Trine Påskesen – også kendt under navnet Knit by Trine P – er dygtig til at skabe enkelt design, men med interessante detaljer, og mange af hendes designs kan bruges af børn af alle køn.

Bestil bogen her


Uld er Færøernes guld

Der er får overalt på Færøerne. Selv på de yderste klippekanter med flere hundrede meters frit fald, kan man spotte et får højt oppe helt yderst på kanten. Bare der en lille smule stribe grønt græs at se på skråningerne, skal fårene nok finde vej. Men man undrer sig. Hvordan finder de vej hen til græsset over klipper, der er så forrevne og stejle, at de virker ufremkommelige? Det giver et sug i maven ved tanken om, hvordan fårene finder fæste på klippehylder, der måske højst er 10-15 centimeter brede. Respekten for dyrene vokser uvilkårligt ved tanken om, hvor adræt, modigt og risikovilligt dyret må bevæge sig op og ned ad klipperne for at nå frem til græsset.

Der findes 75.000 får på øerne. Det er klart, at fåret derfor fylder ikke kun i naturen, men også i færingernes historie og bevidsthed. Der findes et gammelt færøsk ordsprog: Ull er føroya gull. Det betyder, at uld er Færøernes guld. Uld var et værdsat og dyrebart materiale i gamle dage. Det er det stadig.

Ulden er tyk, og når den er renset og spundet til garn, kan man strikke de dejligste trøjer, der holder kroppen varm om vinteren. Trøjernes åndbarhed holder modsat kroppen kølig om sommeren, og fedtstoffet i ulden, virker også godt mod regnen. Ulden har derfor op gennem tiden været et godt og naturligt stykke beklædning.

Uldens historiske betydning

Får og produktionen af uld har af samme grund fået en naturlig præsentation på Færøernes Nationalmuseum Tjóðsavnið i Thorshavn. På museet kan man læse om fåreopdræt, uldproduktion og om, hvad fåret betyder i Færøernes kulturhistorie. Vidste du eksempelvis, at man kan farve uld med lav, og at lavplanter kan blive op til 5.000 år gamle? Eller at vikingernes sejl blev vævet af grov uld fra de nordatlantiske korthårede får? Ulden er meget elastisk og har et højt indhold af lanolin. Sejlene blev tættede med en blanding af rød okker, talg, fedt eller tjære og havde en levetid på flere år, hvis de blev opbevaret rigtigt.

Man antager, at der skulle bruges uld fra 2.000 får til et sejl. Det tog også mange, mange timer at rense ulden og væve sejlet ved væven, så det var en bekostelig affære. Hvis man omregner omkostningerne ved at producere sejlet i nutidskroner, ville det ifølge museet koste mellem 11 og 14 millioner nutidskroner at producere sejlet. Udstillingen på Tjóðsavnið kan bestemt anbefales, hvis man interesserer sig for uld.

Uld og garn i kunstens verden

Hvis man er mere kunstnerisk anlagt, er det en god ide at lægge vejen forbi kunstmuseet Listasavn Føroya i Thorshavn, der rummer verdens største samling af færøsk billedkunst. Den permanente udstilling er delt op i 12 centrale temaer, blandt andet: havet, landskabet, dyr, portrætter, uld, sten, tro og religion og mange flere. Her kan man opleve Færøerne gennem billeder og skulpturer.

Temaet uld præsenteres bl.a. gennem nutidige værker af Randi Samsonsen, der har strikket en række værker, der minder om fårenes indvolde og organer. Et stort smukt akrylmaleri skabt af Beinta Av Reini ”Minde om min bedstefar” viser en bonde, der har grebet godt fat i et får. Om fåret skal aflives, klippes eller bare er fanget i en kærlig omfavnelse overlader kunstneren til beskueren selv at bedømme. Et smukt farverigt og ekspressivt maleri er det i hvert fald. Et andet sammenstrikket værk af Astrid Andreassen består af trøjer, der er flettet sammen i en vægudsmykning. Værket minder om et kæmpe smykke og symboliserer på sin vis, hvordan ulden eller fåret bidrager til at holde det færøske folk sammen eller i hvert fald at give den nordatlantiske befolkning et særkende.

Den færøske garnproducent Navia

En ting er historie og kunst. En anden ting er nutiden, dagligdagen og hvordan ulden bruges i dag. Der findes to garnproducenter på Færøerne. Den største og mest markante producent er Navia, der ligger i den lille by Toftir.

Navia blev grundlagt som del af et handelsskoleprojekt af Óli Kristian á Torkilsheyggi, der begyndte som en lille virksomhed med to tusindkronesedler i egenkapital. Óli Kristian á Torkilsheyggi, der driver Navia med sine tre søskende, er en fjerde generations-producent af færøsk garn- og trøjeproduktion og følger i fodsporene på sin oldemor og oldefar. I dag er Navia et stort og anerkendt brand kendt af strikkere i hele Skandinavien med forsendelse af produkter til et dusin lande internationalt. Navia samler sin færøske uld fra landets lokale bønder, men ulden bearbejdes i Tyrkiet.

Hvis man strikker og er på ferie i Færøerne, er det absolut værd at tage et smut omkring Navias fine butik og showroom i Toftir. Der er frisk kaffe på kanden, venlighed og smil i rummet og en masse garn og strikvarer at kigge på. Trænger man til en pause fra garnet, kan man bare sætte sig ned i butikkens lille café og nyde den formidable udsigt ud over Skálafjørðurs munding.

Snældan – Færøernes eneste spinderi

Lige overfor Navia ved fjorden i den lille by Strendur ligger Færøernes eneste spinderi Snældan. Det blev grundlagt i 1949. Her har tre generationer ubrudt specialiseret sig i at behandle den rå færøske uld.

Snældan startede ud med et par spindemaskiner til at forarbejde uld til garn til kunder, hvilket dengang var møllernes hovedfunktion. Kort efter udvidede Snældan til at producere håndstrik i traditionel færøsk stil, før man købte sine første strikkemaskiner i midten af ​​tresserne.

I dag er maskinerne udskiftet for at imødekomme de øgede krav til Snældans uld, garn og strik. Kunderne ønsker også blødere uld, hvilket har ført til, at produktionen blander færøsk uld med uld fra Falklandsøerne.

Man kan virkelig mærke spinderiets historie, når man besøger butikken og det eneste fungerende spinderi på Færøerne. Halvdelen af ​​ulden sælges som garn og omkring 20-30 % strikkes til ark med færøsk mønster og bearbejdes til tøj af Snældans eget designerteam.

Strikvarerne sælges derefter online og fra en butik ved spinderiet i Strendur og en i Tórshavn.

Verdens eneste hovedgade med fire garnbutikker

Inden rejsen slutter, er det værd at tage forbi Klaksvig. En by med 5.000 indbygger. Her finder man, som nok det eneste sted i verden, fire garnbutikker på hovedgaden, hvor man kan købe traditionelt færøsk strik. Her er det fx oplagt at købe en dejlig lun strikhue i butikken Hja Vimo. Så har man lidt at lune sig på, når den danske vinter melder sig igen med slud, frost og sne. Den færøske strikhue vil varme godt om ørerne, men man vil også kunne lune sig ved minderne om en dejlig tur til et af verdens smukkeste steder, nemlig Færøerne.



Farv dit eget garn

Den nye bog ‘Strik & plantefarvning‘ af Signe Siemsen er lige noget for dig, hvis du gerne vil i gang med selv at farve garn og bagefter strikke smukt tøj af garn, du selv har farvet.

Bogen har et lækkert tekstilt omslag, der allerede der fortæller dig, at her har du noget særligt i hænderne. Den indleder med en fortælling om plantefarvning og om det at plukke og farve med vilde planter. Du kan også plantefarve med børn, og forfatter Signe Siemsen fortæller om flere måder, hvorpå du kan have børnene med i farveprocessen.

Herefter følger et kapitel om materialer, hvor Signe Siemsen også gennemgår de forskellige garnkvaliteter og giver sine anbefalinger.

Før du går i gang med at farve garnet, skal garnet oftest også bejdes, og forfatteren giver dig i bogen forskellige vejledninger til, hvordan du kan bejdse dit garn.

Farv med madvarer

Så er det blevet tid til at farve! Vidste du, at du også kan finde farvematerialer hjemme i dit eget køkken? Madvarer som fx løg og avokado kan du bruge til at farve med. Og du kan også farve med te. Signe Siemens giver dig en grundig guide i, hvordan du kan farve med disse materialer.

Og så er det ellers tid til at komme ud i naturen og finde farvematerialer. I bogen kan du læse, hvordan du farver med fx birkeblade, men også valnøddeskaller og krap. Og hvis du er glad for farven blå, bliver du heller ikke snydt, for der er også et afsnit om at farve med indigo. Det er spændende at farve med indigo! Men det gøres på en lidt andet måde end de andre farvematerialer, så det kræver en anden forberedelse. Til gengæld kan det give rigtig flotte resultater, så du må bestemt ikke lade dig skræmme af, at det foregår anderledes.

Er du også blevet bidt af ‘speckled’ garn? Altså garn med små prikker eller pletter, om man vil. Så er der er også noget for dig i denne farvebog. Farvekapitlet slutter nemlig af med en vejledning til, hvordan du kan lave de såkaldte ‘speckles’ på garnet – også ved hjælp af plantefarvning. Og det kan give rigtig flotte resultater!

Efter den grundige vejledning i, hvordan du selv kan farve dit garn, er det blevet tid til at strikke. Bogen indeholder 10 opskrifter på smukt strik, du selv kan skabe af dit farvede garn. Her på redaktionen har vi fx. forelsket os i den elegante Tåge Nederdel og Min Søhalsedisse. Det er selvfølgelig også muligt at strikke opskrifterne i garn, som du ikke selv har farvet.


Vi har faktisk også tidligere skrevet om det gamle håndværk, som plantefarvning jo er.
Det kan du læse om lige her:

Læs mere om plantefarvning

Strik & plantefarvning – Uld, krap og grønne blade
Af Signe Siemsen
160 sider
Turbine Forlaget
Udkommet i juni 2022


Kreaklubben

En fordelsklub for folk der elsker at være kreative. Som medlem af Kreaklubben vil du altid få gode rabatter på alle vores varer.

Kontakt

Kreaklubben
Hveensgade 1, 3
8000 Aarhus C
kontakt@kreaklubben.dk

CVR: 40227059

Sikker betaling og fragt
Visa Mastercard MobilePay
Dao GLS PostNord