Når regnen tromler på taget, og temperaturen minder mere om tidligt forår end sommer, kan det være fristende at gemme sig under et tæppe og hygge sig med kreative sysler, der er velegnede til at sidde med indenfor. Faktisk er det helt oplagt at bruge regnvejrsdage på kreative aktiviteter.
Man kan altid strikke eller hækle – og det kan man også fint sidde med udenfor, når vejret er godt – men måske var det en oplagt mulighed for at give sig i kast med nogle andre kreative syslerier?
I ferien er der ofte bedre tid til at afprøve nogle aktiviteter, man ikke er vant til at lave i en travl hverdag. Det er derfor nu, du skal sætte tid af til at øve dig i fx at lave pileflet eller at male med akvarel, hvis det er nogle kreative syslerier, du længe har drømt om at afprøve.
Mulighederne er mange!
Læs med her, og opdag nogle nye kreative aktiviteter, du måske ikke vidste, at du bare måtte afprøve.
Tag naturen med indenfor
Hvis du er forudseende, kan du samle nogle forskellige ting i naturen og have dem liggende klar til at bruge på regnvejrsdage. På den måde kan du stadig nyde naturens skatkammer, selvom det øser ned udenfor, og du sidder indenfor.
Så saml gerne sten, pinde og blade sammen og gem dem til senere brug, så du kan give dig i kast med nogle af disse kreative aktiviteter.
Pileflet
Normalpris 249,95 kr. Medlem: 162,46 kr.Pileflet
Var det noget med at prøve at flette med pil?
Pileflet er en smuk og æstetisk bog med over 20 projekter – blandt andet brødkurve, bakker, hegn, kurve og forskellige pyntegenstande. Naturlige materialer bliver den dag i dag stadig brugt til at skabe smukke brugsting i hjemmet, og pileflet er ingen undtagelse. Pilefletter Jenny Crisp fortæller dig her nogle af de vigtigste ting, man bør vide, hvis man ønsker at prøve pileflet, og viser mange smukke projekter, der passer til både nybegynderen og den øvede pilefletter. Det er nemt at gå til og kræver ikke avancerede redskaber. Teknikkerne er nemme at følge med de enkle trin for trin-instruktioner. Du får tilmed viden om, hvordan du selv kan dyrke pil.
Papirblomster med Almeja Space
Normalpris 299,95 kr. Medlem: 224,96 kr.Lav dine egne blomster i papir
Det er dejligt at kunne gå udenfor og plukke smukke blomster til en dejlig sommerbuket, der kan pynte på bordet. Men desværre holder plukkede eller afskårne blomster ikke så længe. Men så er det jo oplagt at lave sine egne blomster, der kan holde i evigheder.
Med denne bog kan du lære at lave dine egne, smukke papirblomster af crepepapir. Bliv inspireret til flotte farvesammensætninger, og få kreative ideer til, hvordan du styler dine blomster.
Almeja Space er kendt for deres smukke og unikke papirblomster, som lyser op og løfter blomsterpynt og -styling til et højere niveau. Denne gennemillustrerede bog præsenterer 15 vidt forskellige blomster, som spænder fra en helt enkel valmue til en imponerende papegøjeblomst. Blomsterne har varierende sværhedsgrad, og du lærer, hvordan du laver dem, tilpasser og udvikler dem, så de passer til lige præcis din setting.
Udover de 15 trin for trin-guides får du en overskuelig guide til materialer og teknikker, en grundig indføring i, hvordan du skaber dine egne flotte farveuniverser og masser af ideer til, hvordan du bruger dine blomster kreativt i dit hjem, til fest eller i buketter. Der er skabeloner i bogen, som du kan kopiere og gemme i en lomme bagerst i bogen, så de altid er lige ved hånden.
Kreativ bogfoldning
Normalpris 249,00 kr. Medlem: 186,75 kr.Skab kunstværker af gamle bøger
Hvis du elsker at gå på loppemarkeder eller i genbrugsbutikker, er det en idé at kigge efter gamle bøger, som du kan skabe små kunstværker af. Eller måske kender du nogen, som alligevel står og vil smide en masse bøger ud. Det er synd, og i stedet kan du bruge bøgerne til kunst. For ved at folde siderne i en bog på særlige måder, kan du skabe bogfoldningskunst.
Bogengle, bogfugle, boglandskaber og boghunde. Idéerne er mangfoldige, når der skal laves bogfoldningskunst. I denne bog finder du derfor et utal af opskrifter og idéer til søde pyntegenstande, der har én ting til fælles – de er alle lavet ud af gamle, kasserede bøger. Winnie Frederiksen har tidligere udgivet flere bøger med forskellige kreative idéer.
Visible mending
Normalpris 249,95 kr. Medlem: 162,46 kr.Reparer og dekorer dit tøj
Det kunne også være, det var i ferien, du endelig skulle bruge tid på at få repareret hullerne i blusen eller stoppet de strømper? Reapration af tøj er meget oppe i tiden lige nu, og det kan gøres på mange måder – også så det næsten bliver et lille kunstværk i sig selv.
Og denne bog, Visible Mending, kan hjælpe dig godt på vej. Som modsvar til tidens brug og smid væk-kultur opfordrer bogen dig netop til at fatte nålen og genopdage glemte teknikker og glæden ved at reparere. Visible mending er propfyldt med inspiration til, hvordan du kan give elskede beklædningsgenstande nyt liv, reparere slitager og forny glemte skatte.
Trin for trin-vejledninger afmystificerer reparationsteknikkerne, som kan bruges til at give tøjet i bunden af garderoben et friskt, moderne udtryk, mens bogens projekter giver konkrete forslag til, hvordan du kan reparere, forny og genbruge dit yndlingstøj – fra lapning af jeans og stopning af strømper til bloktryk og overfarvning, der kan maskere pletter.
Akvarel
Normalpris 299,95 kr. Medlem: 239,96 kr.Kom i gang med at male
Måske er du en af mange, der egentlig godt kan lide at male, men bare har så svært ved at komme i gang? Fortvivl ikke! Regnvejrsdage er oplagte til at sidde indenfor og fordybe sig med malerpenslen. Og hvis du gerne vil eksperimentere med akvarel, er dette bogen for dig.
»AKVAREL« er ikke til at komme uden om, hvis du vil i gang med at male akvarel. Bogen forklarer alt, hvad du har brug for at vide, om redskaber, farver, papir og pensler. Med trin for trin-tegninger og enkle øvelser bliver du introduceret til akvarelmaleriets forskellige teknikker, processer og virkemidler. Bogen gennemgår begreber som kontrast, komposition, perspektiv, transparens, proportioner og meget mere.
Der er mange tilgange til at male akvarel, fra det forfinede og sarte til det ekspressive med masser af kolorit, og fra det konkrete til det fabulerende. I bogen vises eksempler på forskellige malemåder, du kan have glæde af at udforske, og som kan bringe dig på sporet af dit eget personlige udtryk.
Kreativ med børn
Nogle kreative aktiviteter er oplagte at hygge sig med sammen med børn. Børn vil ofte gerne hygge sig sammen med forældre, bedsteforældre eller andre voksne, der står dem nær, så inddrag endelig børnene i dine nye kreative sysler.
Meditativ stenkunst
Normalpris 249,95 kr. Medlem: 162,46 kr.Mal på dine strandfund
Hvis du kan lide at gå lange ture på stranden eller andre steder, hvor du kan finde sten i alle størrelser, så var det måske en idé at indsamle nogle af de sten, du finder på din vej. For dem kan du nemlig male på.
I denne bog tager kunstner Maria Mercedes Trujillo Arango dig med ud på en meditativ rejse for nye så vel som øvede tegnere. Her deler hun ud af sine unikke og elegante design, som du kan dekorere dine egne sten med. Meditativ stenkunst byder på 44 illustrerede trin for trin-projekter – 21 beroligende mandalaer og 23 naturinspirerede motiver.
Med sine smukke fotografier og letforståelige instruktioner, som hjælper dig med at få detaljerne helt på plads, samt information om at finde de perfekte sten, redskaber og materialer vil Meditativ stenkunst snart få dig til at føle dig inspireret, fokuseret og afslappet.
Sommerperler
Normalpris 149,00 kr. Medlem: 111,75 kr.Hyg dig med perler - alene eller sammen med børn
At lave perleplader er en hyggelig og afslappende aktivitet for både børn og voksne.
I denne perlebog er der fokus på sommermotiver. Byd solen velkommen med et væld af søde perlemønstre inspireret af den danske sommers natur og dyreliv. Bogen indeholder 30 originale perlemønstre, samt en redskabsliste og introduktion til metoden, så alle kan være med, når der skal lægges perler med hele familien. Sommerperler er første bog i Betina Houlind Kruses serie af sæsonbaserede perlebøger. Find hendes andre bøger her.
P.H.s dragebog for børn fra 8-128 år
Normalpris 199,95 kr. Medlem: 149,96 kr.Byg flotte drager
Bliver du også helt fascineret, når du ser en flok drager flyve rundt på sommerhimlen? Der er noget magisk ved at løbe hen ad sandstranden med en flot drage for enden af den lange snor. Og du kan sagtens bygge din drage selv!
PH’s klassiske dragebog har nemlig fået nyt liv. Han var selv en stor drageentusiast, og i bogen samlede han en lang række af sine yndlingsdrager, så andre kunne få glæde af anvisningerne. Ud over de forskellige drageopskrifter er der alt, hvad man skal vide for at blive en kvalificeret drageflyver. I sensommeren holdes der i det ganske land dragefestivaler, hvor folk flokkes og sværme af fantastiske drager fylder himlen.