Gaveidéer til dyreelskeren
December er højtid for hjemmelavede gaver, og måske kender du en, der skal forkæles med strikkede eller hæklede dyr eller dukker? I så fald findes der mange fine bøger fyldt med opskrifter på søde, bløde, seje eller sjove dyr og dukker, man kan strikke eller hækle.
Vi her samlet nogle af dem her. Hvem ved, måske kan du finde ny inspiration til dit næste projekt eller til en julegave?
Pokémon – hækl dem alle!
Kender du de søde og seje pokémoner? Hvis ikke, kender du sikkert et barn, der gør. Og hvis du kender en, der er vild med Pokémon, så vil en hæklet Pokémon garanteret være et stort hit!
I denne bog får udførlige opskrifter på, hvordan du kan hækle for eksempel nuttede Pikachu, sjove Psyduck eller seje Flareon. Og der er flere sværhedsgrader, så alle kan være med.
Find bogen Din officielle Pokémon hæklebog lige her.
Kendte figurer
Hvis du er glad for at hækle kendte figurer fra film, bøger og computerspil, er serien ‘Hæklede venner’ det helt rigtige for dig. Her får du opskrifter på mange af de elskede figurer, som er elsket af store og små. Her kan for eksempel nævnes Paddington, Elsa, Totoro, Super Mario, Asterix, Peter Plys, Gurli Gris og mange flere!
Billedet ovenfor er fra bogen Hæklede venner for altid, men der findes flere i serien:
Hæklede venner for altid
Mine bedste hæklede venner for altid
Vores bedste hæklede venner for altid
Flere hæklede venner for altid
Hæklede kæledyr
Hvis du hellere vil hækle dyr og måske kæledyr, som børn kender fra venner og familie eller fra eget hjem, så kunne serien Hæklede kæledyr være en oplagt idé. Her er opskrifterne på dyr i ministørrelse, så dyrene fungerer fint som små kæledyr, der er lette at have med på farten. Serien indeholder de to bøger:
Supersøde dyr
Vi bliver i det søde univers, for der findes flere bøger med endnu mere inspiration til at hækle søde dyr. I bogen Supersøde hæklede dyr finder du hækleopskrifter på lige præcis det, som titlen fortæller: supersøde dyr. Denne bog er særligt oplagt, hvis du vil hækle nuttede dyr og tilbehør til de helt små. Udover adskillige opskrifter på forskellige søde dyr, finder du også opskrifter på rangler, uro og barnevognskæde. Bagerst i bogen er der et kort hæklekursus, så alle kan hækle de fine ting.
Strikkede krammedyr
Hvis du hellere vil strikke, findes der heldigvis også bøger for dig! Og denne bog er fyldt med nuttede dyr, der er lige til at kramme. Fra den kendte Klompelompe-serie findes bogen Krammedyr, som indeholder opskrifter på dyr fra hele verden. Desuden er bogen krydret med opskrifter på lidt forskelligt lækkert tøj og tilbehør til børn og babyer. Vi er for eksempel helt vilde med Valdemar Hval og Pelle Pingvin.
Strikkede dyrevenner
Gå på opdagelse i den vilde dyreverden med den engelske strikkedesigner Louise Crowthers samling af 12 søde krammedyr, som hver især har en helt vidunderlig garderobe og unik personlig stil. Her møder du bl.a. Løven Theo, der lige er blevet klippet og ser supersmart ud i sin behagelige pilotjakke, Zebraen Hugo, der er klar til en dag på stranden i sine smækbukser med stjernemotiv, og Tigeren Sophie, der har fødselsdag og er klædt i sin pæne, lyserøde flæsekjole. Om det er Løven Theo, Zebraen Hugo, Tigeren Sophie eller en af deres mange andre søde venner, du bliver vild med, så finder du udførlige trin for trin-instruktioner og billeder til montering og særlige teknikker til dem alle. Alle opskrifter på tøj og tilbehør kan du desuden blandes på kryds og tværs, da alle dyrene har samme størrelse. Dette er anden bog i serien, som indeholder titlerne:
Livagtige dyr
Hvis du hellere vil strikke nogle dyr, der ser mere naturtro uro, så er det Den forunderlige skov, du skal have fat i. Her får du en bog med de smukkeste opskrifter fra dyr, som lever i nordeuropæiske skove, for eksempel rådyr, fasan, kanin og ugle. Opskrifterne er udførlige, og man kan skabe de smukkeste, livagtige dyr.
Hold pulsen varm!
Har du fået kolde hænder? Det er der mange, der har – især dem, der arbejder ved computeren mange timer om dagen. Så er det oplagt at strikke eller hækle sig et par bløde og lune pulsvarmere. Vi har derfor her lavet en lille samling af fine pulsvarmere, som du selv kan kreere med nål eller pinde samt garn.

Brug, hvad du har
Pulsvarmerne på billedet ovenfor er strikket i Håndarbejdsklubbens økologiske merinogarn. Men fordi pulsvarmere er et mindre projekt, er det oplagt at bruge garn fra lageret eller endda små garnrester.
Du kan finde mange opskrifter rundt omkring på pulsvarmere med forskellig struktur og udtryk. Og hvis du er lidt kreativ, kan du også bruge en opskrift på vanter, der er strikket eller hæklet nedefra. Så skal du bare lade være med at strikke/hækle vantens spids, men lukke af, når din pulsvarmer har en passende længde.
Vores pulsvarmere er strikket med udgangspunkt i Ingunn Birkelands CITY Vanter. Du kan selv gøre kunsten efter ved at følge opskriften, men undlade at strikke spidsen. Find opskriften i bogen her.
Du kan selvfølgelig også hækle dig nogle pulsvarmere. Vi er helt forelskede i disse smukke pulsvarmere, der er hæklet af sekskanter. Find opskriften i bogen Hækl med sekskanter.
Kristin Wiola Ødegård er kendt for sine smukke og unikke designs og med de flotte ‘Leo Pulsvarmere’ kan du give din puls en snert af leopard. Pulsvarmerne findes i bogen Wiola – Strik og brug.
Hvis du mere er til det enkle og ensfarvede, kan du strikke dig nogle ribstrikkede pulsvarmere. Her kan selv begynderen være med. Du finder opskriften i bogen Strik fra de nordiske lande. I den bog finder du flere opskrifter på pulsvarmere.
Pulsvarmere er også geniale projekter til at få brugt nogle af dine mange garnrester. Hvis du er til flerfarvestrik, er disse smukke pulsvarmere kaldet ‘Farve på pulsen’ et projekt for dig. De er designet af Kristin Wiola Ødegård og er at finde i hendes flotte bog Wiola – Strik og brug.
Flerfarvestrik kan se ud på mange forskellige måder med forskellige mønstre og farver. Her kredser designet sig om blade og blomster. Disse pulsvarmere er også at finde i bogen Strik fra de nordiske lande.
Hvis du gerne vil give dig i kast med snoninger, er det bestemt også muligt at strikke snoninger på sine pulsvarmere. Det er måske et projekt for den lidt mere øvede strikker, men samtidig er pulsvarmere et perfekt projekt at øve sig i at strikke snoninger. Også disse pulsvarmere er fra bogen Strik fra de nordiske lande.
Så mulighederne er mange! Der findes så mange smukke og dejlige pulsvarmere, så der skulle nok være noget for enhver smag, så alle kan holde pulsen varm denne kolde vinter.
God fornøjelse med det!
Hækl figurer fra kendte film, tegneserier og bøger
Den magiske hæklebog
Den magiske hæklebog er skrevet af Jacqueline Annecke er spækket med fine figurer fra Harry Potter-universet. Her finder du både alle dine yndlingskarakterer fra bøgerne og en masse sjove og magiske genstande. Det kunne eksempelvis være den imponerende fønix, en tryllestav, en skrigende alrune eller koste og det gyldne lyn til en god omgang quidditch.

Med denne hæklebog fra forlaget Legind kan du virkelig dykke ned i det magiske univers omkring Skolen for Heksekunster og Troldmandsskab. Rigtig mange voksne, der var børn, da bøgerne udkom i slut 90’erne og starten af 00’erne, er stadig store fans i dag. Og for mange, der har læst bøgerne, set filmene og ellers været begejstrede for universet, vil med sikkerhed kunne sætte pris på at have en lille, nuttet Dumbledore stående i reolen eller skrivebordet.

Mine bedste hæklede venner for altid
Endnu et af de nyeste skud på stammen fra Legind er bogen Mine bedste hæklede venner for altid skrevet ad Alexandre Schwarz. I denne bog finder du 22 opskrifter på hæklede versioner af karakterer fra kende tegneserier, film og bøger. Bogen er delt op i 3 sektioner; ”Nutidens favoritter”, ”Favoritter fra 80’erne og 90’erne” og ”Tidløse favoritter”.
Blandt ”Nutidens favoritter” kan du finde karakterer fra nogle af de nyeste Disney-film, såsom Inderst inde, Frost og Sådan tæmmer du din drage. Disse vil helt sikkert vække stor glæde hos de mindste, som er bekendte med nogle af disse meget populære film.

Under ”Favoritter fra 80’erne og 90’erne” finder du et udvalg af figurerer fra film og tegneserier, der var store dengang – figurer, mange voksne også vil kunne genkende fra deres egen barndom. Du får blandt andet mulighed for at lave din helt egen version af Klokkeblomst fra Peter Pan, den talende kop fra Skønheden og Udyret eller Alvin, det søde jordegern iført sin røde hættetrøje.

Til sidst finder du i afsnittet ”Tidløse favoritter” en masse skønne karakterer fra klassiske film, tegneserier og bøger. Her finder du nuttede, hæklede bamser, der blandt andet forestiller det umage par Tom & Jerry, den rejsende bjørn Paddington med sin karakteristiske røde hat og blå frakke, den lille prins fra den franske børneklassiker og karakterer fra den højt elskede Junglebogen. Disse figurer er helt sikkert skønne som nuttede krammedyr. Men de kan også sagtens indgå som sjove, popkulturelle indslag i enhver indretning

Lær at hækle med bøger fra Legind
Med bøger som Den magiske hæklebog og Mine bedste hæklede venner for altid kan du med garanti finde en masse inspiration til søde og humoristiske hækleprojekter, som kan sprede glæde hos alle uanset alder. Bøgerne henvender sig til alle hæklere. Den garvede hækler kan hurtigt kaste sig over projekterne og fremtrylle de fineste små figurer. Og er du ny udi hækleverden, eller har du ikke meget erfaring med at hækle figurer, så frygt ej!

Hæklebøger fra Legind indeholder nemlig altid gode teknik-afsnit. Her kan du med hjælp fra udførlige beskrivelser og gode illustrationer blive guidet gennem alle trin af hækleprocessen, lige fra opstart med luftmasker eller magisk ring til afslutning og finish med broderede detelajer. Du finder også en forklaring på alle de forkortelser, der indgår i bøgerne, så du hurtigt kan gennemskue opskrifterne. Alle opskrifterne er desuden markeret med en sværhedsgrad, enten enkel, middel eller svær, så du på forhånd ved, hvad du kaster dig ud i.

Så uanset, hvor vant du er til at svinge hæklenålen, så kan du med sikkerhed kreere de fineste figurer – til dig selv eller en, du har kær – med en hæklebog fra Legind.

Garnalternativ: Det kan du bruge økologisk merino til
Håndarbejdsklubbens Økologiske Merino er et skønt basisgarn, som kan bruges til et utal af forskellige projekter. Garnet er meget blødt, og derfor er det både velegnet til børn, uldsarte og alle os, der bare elsker et blødt kram af en uldsweater. Her har jeg samlet de forskellige modeller fra kendte designere, som vi har fået strikket op af vores merinogarn. Men mulighederne rækker langt ud over denne liste.
Du kan både strikke med en tråd, to tråde eller sætte merinoen sammen med en følgetråd, eksempelvis silkemohair.
Strikkefasthed (10 x 10 cm glatstrik)
1 tråd: 28 m x 42 r på pind 3,0 mm
2 tråde: 21 m x 32 r på pind 4,0 mm
1 tråd merino + 1 silkemohiar: 21 m x 30 r på pind 4,0 mm

A Girl’s Best Friend
1 tråd økologisk merino i farven Sennep
Strikket på pind 3,5 mm
Garnforbrug:
Ensfarvet: 4 nøgler
Trefarvet: 5 nøger
2 nøgler til grundfarven
2 nøgler til den ene konstrastfarve
1 nøgle til den anden kontrastfarve

Bregne Tee
1 tråd økologisk merino i farven Sennep
Strikket på pind 3,5 mm
Garnforbrug:
XS: 4 nøgler
S-L: 5 nøgler
XL-3XL: 6 nøgler
4XL-5XL: 7 nøgler

Havre-slå om
1 tråd økologisk merino i farven Aske
Strikket på pind 3,5 mm
Garnforbrug:
0-1 mdr: 2 nøgler
3-6 mdr: 3 nøgler
9-18 mdr: 4 nøgler
24 mdr: 5 nøgler

Retrillecardigan, børn
2 tråde økologisk merino i farven Sennep
Strikket på pind 4,5 mm
Garnforbrug:
2-4 år: 4 nøgler
6 år: 5 nøgler
8 år: 6 nøgler
10 år: 7 nøgler

Unidragt
1 tråd økologisk merino i farven Due
Strikket på pind 3,0 mm
Garnforbrug:
3 mdr: 3 nøgler
6 mdr: 3 nøgler
9 mdr: 4 nøgler
12 mdr: 5 nøgler
18-24 mdr: 5 nøgler
2-3 år: 6 nøgler

Ankers Dragt
1 tråd økologisk merino i farven Pudder
Strikket på pind 3,0 mm
Garnforbrug:
1-3 mdr: 2 nøgler
3-6 mdr: 2 nøgler
6-9 mdr: 3 nøgler
9-12 mdr: 3 nøgler
12-18 mdr: 4 nøgler
18-24 mdr: 5 nøgler

Ankers Trøje My Size
2 tråde økologisk merino i farven Due
Strikket på pind 4,0 mm
Garnforbrug:
XS: 9 nøgler
S: 9-10 nøgler
M: 10 nøgler
L: 11 nøgler
XL: 12 nøgler
2XL: 13 nøgler
3XL: 14 nøgler

Hipster Hue
2 tråde økologisk merino i farven Marine
Strikket på pind 3,5 mm
Garnforbrug:
Baby: 2 nøgler
Barn: 2 nøgler
Dame: 2-3 nøgler
Herre: 2-3 nøgler

Sunday Tee
1 tråd økologisk merino i farven Marine
Strikket på pind 3,0 mm
Garnforbrug:
XS: 4 nøgler
S-M: 5 nøgler
L-XL: 6 nøgler
2XL: 7 nøgler

Bore Sweater
2 tråde økologisk merino i farven Røg.
Strikket på p 4,0 og 4,5 mm.
Garnforbrug:
XS: 11 nøgler
S: 11-12 nøgler
M: 12 nøgler
L: 13 nøgler
XL: 13 nøgler
2XL: 14 nøgler
3XL: 15 nøgler
Strik scrunchie af rester
Forvandl dine mohair-rester til smukke og feminine scrunchies, der matcher dit strik.
Denne scrunchie strikkes rundt i glatstrik og afsluttes med en feminin picotkant. Foretrækker du et mere enkelt look, kan picotkanten nemt erstattes af fastmasker.
Opskriften kan varieres i det uendelige: Strik retriller, perlestrik eller et helt tredje mønster. Du kan også tilføje striber i forskellige farver, bittesmå glasperler eller en tynd glimmertråd, hvis du ønsker en scrunchie med ekstra 'pizzazz'.
Et hurtigt og nemt projekt, der kan laves på én aften.
Garn
To tråde Silk Mohair – eller anden rest (ca. 15 g)
Her er brugt to tråde Organic Brushed Alpaca fra KAOS YARN i farven Brilliant.
Strikkepind
3 mm, 40 cm rundpind
+ tilsvarende hæklenål
Strikkefasthed
28 m = 10 cm
Andre materialer
Hårelastik, helst en uden metalforstærkning
Strik scrunchien
Slå 100 m op med to tråde Silk Mohair – eller anden rest. Strik rundt i glatstrik, til arbejdet måler ca. 8 cm (eller ønsket længde). Luk af, og hæft ende.
Nu har du et glatstrikket rør. Vend vrangen ud, og sæt elastikken rundt om røret, så det sidder ca. midtpå. Fold røret vrang mod vrang ned omkring elastikken, så opslagnings- og aflukningskant mødes.
Picotkant
Nu hækles opslagnings- og aflukningskant sammen således: Sæt to tråde Silk Mohair – eller anden rest – til med 1 fastmaske, 3 luftmasker, 1 kædemaske i masken for foden af luftmaskekæden (hvor du satte garnet til med 1 fastmaske), 1 fastmaske i næste maske, *1 fastmaske i næste maske, 3 luftmasker, 1 kædemaske i masken for foden af luftmaskekæden, 1 fastmaske i næste maske*, gentag fra * til * hele vejen rundt. Slut med 1 kædemaske i 1. fastmaske. Luk af, og hæft ende.