Vores allesammens Kimmie Munkholm gør det igen!
Du kender formentlig allerede Kimmie Munkholm – måske har hun ligefrem lært dig at strikke. Kimmie står nemlig bag en række populære teknikvideoer, som hun deler på YouTube. Og nu har hun også samlet dem i en ny app, der samtidig fungerer som en digital strikkejournal, du altid kan have med i lommen.
På en grå majdag godt og vel en måned efter lanceringen af apppen Min Strikkejournal spurgte jeg vores allesammens strikke-støttepædagog, Kimmie Munkholm, hvordan det hele begyndte, hvordan hun fik ideen til en strikkeapp – og alt derimellem.
Hvorfor begyndte du at lave teknikvideoer?
Der var en periode, hvor rigtig mange nystrikkere ville strikke raglan. Jeg forklarede det om og om igen på skrift, når folk spurgte mig, men oplevede, at det var lidt svært at forklare på skrift. Det ville jo være meget nemmere lige at vise det. Så en dag prøvede jeg simpelthen at filme det. Jeg filmede i mit køkken og anede hverken, hvordan man klippede i en video, eller hvordan man lagde den på YouTube. På YouTube kom den dog, og der ligger den stadig – med i omegnen af 400.000 afspilninger.
Så lavede jeg et par videoer mere, sådan lidt løbende, og opdagede hurtigt, at jo flere videoer man har, jo flere mangler man. Min drøm er nu, at man kan finde alle gængse teknikker hos mig.
Hvis man har set flere af dine videoer, er man ikke i tvivl om, at der ligger megen forberedelse og arbejde bag. Hvor lang tid bruger du på den enkelte video?
Jeg bruger ugen på at gå og gennemgå i hovedet, hvordan man får forklaret noget på den mest simple måde. Om fredagen filmer jeg så de videoer, jeg har gået og forberedt og strikket op til. Når jeg strikker op, nørder jeg virkelig. Gør det rigtigt, gør det omvendt, gør det forkert. Nogle gange opdager man noget smart og nyt ved at prøve forskellige ting af. Nogle videoer tager virkelig lang tid at forberede. Fx har jeg lige lavet en masse på patent. Også hvordan man samler en tabt maske op. Så jeg brugte lang tid på at tabe masker og prøve at forstå maskebilledet, så jeg kunne samle dem op igen.
Jeg tror altid, jeg når 5 videoer, men når kun 2-3 stykker på sådan en dag. En simpel video på et par minutter kan snildt tage en time. Hvis jeg føler, at en sætning bliver sagt lidt rodet, bliver det taget om. En mere kompliceret video kan jeg sagtens bruge 2 timer på. Jeg kan ikke forklare, hvor tiden forsvinder hen. Jeg er helt i flow og væk fra tid og sted, når jeg filmer.
Når vi andre skal lære en ny teknik, søger vi gerne hjælp hos dig. Men hvad gør du selv, når du skal lære en ny teknik?
Helt i begyndelsen, da jeg skulle lære at strikke, lærte jeg det på YouTube. Nu lærer jeg typisk en ny teknik fra en opskrift. Jeg har meget sjældent problemer med at omsætte skrift til fingrene, men ved, at andre hellere lærer visuelt.
Det kan også være andre strikkere, der fortæller mig om noget smart. Folk skriver tit til mig og fortæller, hvordan de gør et eller andet på en smart måde. Jeg er simpelthen så vild med det fællesskab, der er omkring vidensdeling.
Har du en yndlingsteknik – og hvorfor?
Jeg er ret vild med teknikken Judys magiske opslag. Den er virkelig magisk. Jeg lærte teknikken i en hueopskrift for flere år siden. Da jeg ville filme den, nørdede jeg længe og fandt faktisk ud af, at det kunne gøres lidt mere enkelt, end jeg havde lært tidligere. Sådan noget elsker jeg. Det skal være så nemt som muligt.
Som noget nyt har du lanceret en app, hvor du blandt andet har samlet dine teknikvideoer, så man altid har strikkehjælp ved hånden. Hvordan fik du ideen til at lave en app?
Jeg har igennem tiden fået rigtig mange søde beskeder fra folk, der efterspurgte en måde at støtte mit arbejde på. Det er jo helt overvældende sødt, men jeg vidste ikke lige, hvordan jeg skulle gribe det an.
En aften blev jeg rigtig træt af, at jeg aldrig kunne finde rundt i alle mine noter til opskrifter på telefonen, og mange ting fik jeg aldrig noteret, fordi jeg manglede et system. Så jeg tænkte, at man måtte kunne gøre noget smartere! Og 3 dage efter ringede jeg til et firma, der laver apps. Jeg var så heldig at ramme nogle virkelig søde appudviklere, men det var virkelig mere held end forstand.
Så det er en blanding af flere ting, der gjorde, at jeg kastede mig ud i projektet.
Det er endt med en app, hvor jeg har samlet alle mine videoer i kategorier, så man nemt kan finde rundt i dem, samt en slags digital strikkejournal, hvor du kan notere alle dine projekter, garnlager, strikkeprøver osv. Der er også en omregner til garnforbrug, en ud- og indtagningsberegner og alle de omgangstællere, du har brug for.
Er alt gået som planlagt her godt og vel en måned efter lancering? Er du fx stødt på uforudsete udfordringer eller kommet på nye ideer til appen?
Jeg havde på ingen måde forestillet mig, hvor omkostningsfuldt det er. Det er nok godt, jeg ikke vidste det fra start, men da jeg først sad der med en færdig plan, kunne jeg ikke bare smide idéen væk igen.
Og så har jeg lært, at en app aldrig bliver færdig! Jeg har masser af nye idéer og drømme for appen. Man bliver bare nødt til at arbejde lidt i etaper. Jeg har allerede min første opdatering i test her en måned efter udgivelse.
Min læringskurve det sidste halve år har været stejl og kostet blod, sved og tårer. Men det har også været en vanvittig sjov proces, når man sidder der med et produkt, man er pisse stolt af.
Strikkebog sætter fokus på truede dyrearter
Nogle bøger har bare mere på hjertet end andre. Sådan en bog er "R:E:D:", der ikke kun opfordrer til hygge med garn og pinde. Nej, den rækker langt ud over vores lille strikke-univers og sætter gennem 33 strikdesign fokus på truede dyrearter fra hele verden.
Det er svært at finde ud af, hvor man skal starte, når man skal beskrive den 320 siders moppedreng, der går under navnet "R:E:D:". Der er så meget at tage fat på – fra de flotte illustrationer og layoutet, der er en coffee table book værdig, til forordet af den ikoniske zoolog Jane Goodall og navnet, der ikke kun er en forkortelse af bogens egentlige titel, "Rescue Endangered by Design", men også en henvisning til IUCN’s rødliste. Men skal det siges helt kort, har forfatter Lisa Renner, Dorte Rørmann og Polly Cevallos med "R:E:D:" skabt en imponerende samling strikdesign inspireret af 17 truede dyrearter fra hele verden.
Fra pingvin til striktrøje
Næsten alle bogens 17 dyrearter har inspireret to design – et til børn og et til teenagere/voksne. Alene koralen har kun en enkelt opskrift tilknyttet. Bag opskrifterne er et dygtigt designteam bestående af etablerede designere som Charlotte Kaae og spændende, nye designtalenter. Hver af designerne har sin egen stil, men når man ser på modellernes spændende konstruktioner og sjove detaljer, er det tydeligt, at ingen af dem er bange for at gå anderledes og legende til værks.
Mens designene til teenagere/voksne er den helt rigtige blanding af cool og elegant, er mange af børnemodellerne som skabt til at lege og opleve i. For eksempel har børnetrøjen inspireret af den guldtoppede pingvin ikke bare fået smækket en pingvin på maven. Nej, den er derimod prydet med lange, gule fjer, der står ud til siden, når man tumler og hopper. Og da pygmædovendyret bærer sin unge på maven, har børnesweateren selvfølgelig en stor dovendyr-formet lomme, hvor den dertilhørende bamse kan bo i.
Dyrevelfærd på dagsordenen
Selvom "R:E:D:" i sin inderste kerne er en strikkebog, er dyrene hovedperson. Derfor er dyrenes velfærd også i fokus fra start til slut.
Taler man om strik og dyrevelfærd, vil de fleste tænke på garnet – og ikke mindst de dyr, der har givet os de skattede fibre. Det gør damerne bag "R:E:D:" selvfølgelig også. Derfor kommer alt garnet i bogen fra dyr – får, geder, kaniner, yakokser, pungrotter, lamaer og silkeorme – der har fået en human behandling.
Men "R:E:D:" går skridtet videre og forbinder strik og dyrevelfærd på en helt ny måde: De 33 design er nemlig bygget op omkring fortællinger om dyrene, hvorfor den enkelte art er truet, og hvad vi kan gøre ved det – både hvad der skal gøres politisk, og hvad man kan gøre som individ. Ved at strikke et design får man ikke blot denne historie ind under huden: Når man går med den færdige sweater, tager man også fortællingen med ud i verden og kan give den videre, når der bliver spurgt ind til sweaterens flotte farver, mønstre og sjove detaljer … Jeg sagde jo, det var en bog med meget på hjertet.
R:E:D: – Rescue Engangered by Design
Af Lisa Renner, Dorte Rørmann og Polly Cevallos
Cashmere
320 sider
Udkommet i september 2019
OBS: Bogen er på engelsk
Strik dig til en mindful pause
Længes du efter at bremse tankemylderet? Med bogen "Strik en pause" lærer forfatter Lene Krüger dig, hvordan du sænker pulsen, reducerer stress og oplever større ro – alt imens du sidder med strikkepindene.
Du har formentlig allerede hørt, at strikning gavner det mentale helbred og almene velbefindende – måske har du ligefrem mærket det på egen krop. Men hvad er det, der sker, når vi griber strikkepindene? Det giver forfatter Lene Krüger svaret på i bogen "Strik en pause".
Bogen introducerer kort og forståeligt mindfulnessbegrebet for dig, der er ny til disciplinen og bare gerne vil i gang. Her forklares det også, hvordan mindfulness og strik spiller sammen. Vil du mere i dybden, bliver strikningens psykiske, fysiske og sociale fordele senere uddybet i et længere kapitel baseret på anerkendte teorier, internationale undersøgelser og forfatterens mere end 40 års erfaring med strik.
Fra teori til praksis
Med bogens 11 strikkepauser kan du omsætte teori til praksis, idet teknikker fra mindfulness-meditation kobles sammen med strikketøjet. Otte af strikkepauserne har fokus på henholdsvis rytme, masker, garn, strikkepinde, hænder, mønstre, farver og musik, mens de tre sidste er beregnet til at blive udført udendørs, på farten eller ved akutbehov – kort sagt er der strikkepauser for enhver smag og til enhver situation. Derudover finder du afspændingsøvelser og 18 strikkeopskrifter, som er særligt udviklet til mindful strik og understøtter strikningens afstressende og beroligende effekt.
Du finder også kapitler om garn, strikkepinde og farver, som guider dig gennem et bugnende marked, så du på et oplyst grundlag kan vælge de materialer og redskaber, der sansemæssigt optimerer dine strikkepauser.
En anderledes strikkebog
"Strik en pause" er ikke, som strikkebøger er flest. Hvor fokus normalt er på strikkeopskrifterne, er de 18 strikkeopskrifter i ”Strik en pause” gemt væk i slutningen af bogen. I stedet byder den på spændende og nørdet læsning for dig, der ønsker at bruge strikketøjet til at skabe afstressende pauser. Du behøver hverken at være mesterstrikker eller have forudgående kendskab til mindfulness: Den eneste forudsætning er, at du kan lide at strikke.
Strik en pause: Din guide til mindful strik
Af Lene Krüger
Knitters Agenda
189 sider
Udkommet i december 2020
Nyt design-selv-værktøj sætter strikkeren fri
Kender du det med at finde en opskrift på en flot sweater, hvor halsen ikke er helt rigtig? Eller hvor du gerne vil strikke med en anden strikkefasthed, end opskriften er beregnet til? Løsningen har Kira og Agnes, kvinderne bag det nye design-selv-værktøj AlmaKnit. Her bliver du som strikker sat fri til at bygge dit eget design tilpasset egne mål – helt uden at skulle have lommeregneren frem.
Det lyder næsten for godt til at være sandt, men den er god nok: Med AlmaKnit har de to strikkere og matematikere, Kira og Agnes, gjort alt det hårde arbejde for os. Som strikker skal du blot vælge, hvilke designfeatures du foretrækker, og indtaste dine mål og din strikkefasthed i det garn, du vil strikke i. Bum – så har du din skræddersyede opskrift! Det var jeg nødt til at høre mere om, så på en varm forårsdag tog jeg kontakt til de to iværksættere for at blive klogere på deres innovative design-selv-værktøj.
Hvordan vil I beskrive AlmaKnit for læsere, der ikke kender jer?
AlmaKnit står bag en ny og noget anderledes måde at lave strikkeopskrifter på. Helt kort kan man sige: Du designer, vi beregner. Det betyder, at du hos AlmaKnit selv designer din strik. Du sammensætter dit design, som byggede du med klodser: Du vælger bærestykke, krave, ærmer, kanter osv. Opskriften beregner vi til dine mål og til dit garn. På den måde vil vi gerne sætte strikkeren fri til selv at bestemme, men samtidig være tryg ved at vide, at det ender med et rigtig godt resultat.
Men vi lader ikke kun strikkeren bestemme selv: Vi frigør dem også fra at skulle ramme en specifik strikkefasthed eller skulle vælge et bestemt garn. Du angiver nemlig selv den strikkefasthed, du har i det garn, du har tænkt dig at strikke i.
Vi synes både strikkeren og garnet fortjener at komme i forgrunden, og vi tror på, at der er masser af strikkere, som selv har designideer, men måske bare ikke tid til, mod på eller lyst til at bygge et design op helt fra bunden. Det vil vi gerne hjælpe dem med.
Hvor kommer navnet AlmaKnit fra?
Vi har ladet os inspirere af hønsestrikkens moder, Kirsten Alma Hofstatter. I 70’erne gjorde hun op med de stramme strikketraditoner og normer: Man skulle følge opskriften, og der skulle strikkes i dét og dét garn. Kirsten var en pioner, idet hun viste folk, at det kunne de jo ærligt talt selv bestemme. Kirsten brød med de snævre strikkenormer og gjorde strik meget mere tilgængeligt. Dertil var der også et feministisk budskab, som ikke rigtig lader sig skjule i mange af hendes mønstre.
Vi håber at kunne følge i Kirstens fodspor ved at sætte strikkeren endnu mere fri. Fri til selv at vælge, hvor der skal være en flæse, om der skal være ballonærmer, og ikke mindst fri til selv at vælge garnet. Vi synes, der skal være plads til både at strikke specifikke design og til at lave sit eget. Vi har derfor som et lille kip med hatten taget Kirstens mellemnavn, Alma. At det så passer som fod i hose med ALgoritmer og MAtematik – som er det fagområde, vi begge har vores rødder i, og som vi også trækker utrolig meget på i opbygningen af vores program – ja, det er jo bare helt perfekt.
Hvordan spiller jeres matematiske og teknisk baggrund sammen med strikdesign?
Vi har kunnet udnytte vores baggrund til at bygge et solidt matematisk fundament for programmet. Der er nemlig utroligt meget matematik i strikdesign for at få alle maskerne til at gå op. Ikke mindst når det skal gøres dynamisk for forskellige strikkefastheder, mål og design. Desuden har vi begge både gennem studie og i tidligere jobs været vant til at programmere i forskellige sprog. Det har givet os en kombination af viden om og mod på at kaste os ud i det ret store og teknisk udfordrende univers, vi nu bruger al vores tid i.
Vi har skullet lære en masse nyt om it-arkitektur og infrastruktur. Ja, bare det at vælge, hvilket programmeringssprog vi skulle benytte, har været noget, vi skulle lære, men det har ikke været så fremmed for os. Designet lader vi være op til strikkerne, men vi skal med vores program nok sørge for, at det bliver til en god, sammenhængende og letforståelig opskrift.
AlmaKnit er støttet af Innovationsfonden. Hvad har det betydet for jer?
Alting. Det at udvikle et så omfattende program med så mange kombinationsmuligheder er en kæmpe stor og enormt tidskrævende opgave. Selvom vi gerne ville lægge fritid og opsparing i projektet, var det ikke muligt for os at tage et år uden løn ud af kalenderen sådan uden videre. Det har Innovationsfonden kunnet give os – tid.
Hvad byder fremtiden for AlmaKnit på? Kan vi se frem til nye designfeatures?
Vi har masser af gode ideer og planer i støbeskeen, når det kommer til nye features. V-halsen er det næste, der sker. Den skal i test her i foråret, og vi håber at kunne slippe den fri allerede til sommer. I den forbindelse tænker vi også at tilføje muligheden for en dybere såkaldt scoop neck.
Alternative kanter til krave, ærmer og krop er også på planen. Vi vil gerne lave i-cord, ombukket glatstrik og flæser. Vi har selvfølgelig også endnu større projekter på tapetet, f.eks. runde bærestykker og mønsterstrik. Kun tiden sætter grænser.
Plantefarvning
Om sommeren forvandler den danske natur sig til et sandt skatkammer af naturlige farvematerialer, som du kan farve dit eget garn med. Men hvor begynder man, hvis man aldrig har plantefarvet før? Det guider forfatter Sofie Meedom dig igennem i den smukke bog “Plantefarver”.
De fleste af os oplever, at lysten til at strikke svinder, i takt med at temperaturerne stiger. Betyder det, at vi går tre måneder med garn-abstinenser og urolige hænder i møde? Nej, selvfølgelig ikke – men det kan kræve lidt fantasi at holde strikkegejsten oppe, når det er for varmt til at sidde med tykke sweatre på skødet. Heldigvis er sommeren det perfekte tidspunkt at udforske en anden garn-relateret hobby: plantefarvning.
En nem guide til et gammelt håndværk
Plantefarvning er kort sagt farvning af uld eller andre tekstilfibre med planteudtræk. Det er et gammelt håndværk, der ikke har ændret sig ret meget gennem tiden. Måske netop derfor har plantefarvning ry for at være vanskeligt og noget, der kræver stor erfaring for at få et godt resultat. Men sådan behøver det ikke være.
I Sofie Meedoms smukke bog “Plantefarver” får du en praktisk guide, der ikke bare tager dig ved hånden i køkkenet, når garnet skal farves, men også i naturen, når planterne skal indsamles. Du bliver hjulpet godt i gang med plantefarvning på en enkel og overskuelig måde med korte trin for trin-beskrivelser og 32 forslag til planter, du kan begynde med. Heraf er langt størstedelen almindelige og nemme at finde i den danske natur.
Planter, planter og atter planter
“Det starter med lange ture i naturen. Glæden ved at lede efter og finde farveplanterne – og magien, når du senere løfter garnet op fra gryden efter et farvebad med en helt ny plante.” Sådan begynder “Plantefarver”. Allerede med de første ord slås det fast, at taler man om plantefarvning, er der én ting, man ikke kommer udenom: planterne, selve farvematerialet.
Er du ligeså grøn i planternes verden, som jeg er, kan selve planteindsamlingen virke som lidt af et benspænd. Men bare rolig: Foruden at give forslag til, hvilke planter der er gode at begynde med, bliver det også beskrevet, hvor den enkelte plante kan findes, hvornår den kan indsamles, og hvordan den anvendes.
Sofie Meedom har lavet 8-16 farveprøver med hver af bogens 32 planter, der ikke bare illustrerer, hvilken farve du kan forvente at få med den pågældende plante: Prøverne giver også en indikation af, hvilke nuancer du kan få, hvis du fx farver med bær frem for blade, blødt vand frem for hårdt vand eller hanrakler frem for hunrakler. Vidste du fx, at lyng både kan give rosa, gule, orange og brune nuancer alt efter, hvilke dele af planten der farves med, hvor hårdt vandet i farvebadet er, og hvordan garnet bejdses?
Alle regnbuens farver
Noget af det mest charmerende ved plantefarvning er, at det er uforudsigeligt. Selvom man kender fremgangsmåden, kan man aldrig vide helt præcis, hvad udfaldet bliver. Der vil altid være forskellige forhold, der påvirker det færdige farveresultatet, fx vandets hårdhed, hvornår plantematerialet er blevet indsamlet, og hvilke dele af planten der bruges.
Det siger sig selv, at garnet, der farves på, også har betydning for det endelige resultat. Farver du på gråt eller brunt garn, får du helt andre resultater, end hvis du farver på hvidt. Men også her hjælper “Plantefarver” dig godt på vej: Bogen indeholder nemlig flere farvetavler, bl.a. en, der viser, hvilke resultater man kan forvente, hvis man farver en bestemt farve på garner med forskellige grå eller brune nuancer.
Farveprøver farvet i samme farvebad, men på vidt forskellige garnkvaliteter, viser desuden, at ikke alle garner optager farven på samme måde, fx giver superwash-behandlet uld og strømpegarn med nylon klarere farver end nonsuperwash uld. Når man vælger garn til plantefarvning, er det værd at have for øje.
Får man på trods af den grundige guide alligevel en farve, man ikke kan lide, kan man korrigere den efterfølgende, fx ved overfarvning med de naturlige farvestoffer kochenille, krap, indigo eller blåtræ, som købes tørret. Overfarvning kan også bruges bevidst til at skabe farver, der ellers er svære at opnå, som grøn. Også her illustrerer Sofie Meedom de forskellige muligheder med overskuelige farvetavler, som efter min mening er en af bogens helt store genistreger. For det er her regnbuen virkelig folder sig ud.
Sådan gør du
Opskrifterne bringes efter aftale med forfatter Sofie Meedom.
Opret et medlemskab her for at få adgang til opskriften.
Er du allerede medlem og ser dette, log da blot ind på din konto og vend tilbage til siden.
Plantefarver – En guide til farvning af garn med naturens egne farver
Af Sofie Meedom
175 sider
Forlaget Vingefang
Udkommet i juni 2017
Vask strik, og pas på dine uldskatte
De varme temperaturer er på vej, og det er ved at være tid til at pakke de tykke uldsweatre væk. En sommerferie i skabet lyder måske ufarligt, men vasker og behandler du dit strik forkert, inden det pakkes væk, er det langt fra tilfældet. I skabets, kælderens og loftets mørke kroge venter fjender som møl og skimmel. Men med nogle få foranstaltninger skal dine uldskatte nok klare skærene.
1. Vask med omtanke
Noget af det bedste, du kan gøre for dine uldskatte, er, at lufte tøjet og kun vaske, når det er nødvendigt. Men når uldsweatrene skal pakkes væk for sæsonen, kommer man ikke udenom en vask. Usynligt snavs og bakterier er nemlig et festmåltid for møl og andet utøj.
Se altid vaskeanvisningen på banderolen, inden du smider din nystrikkede sweater i maskinen. Anbefales håndvask, bør det efterfølges (ellers skal man i hvert fald kende sin vaskemaskine rigtig godt … eller bare være ekstremt modig).
Uanset om man vasker i hånden eller i maskinen, skal man være opmærksom på, at kombinationen af sæbe, varme og friktion kan få uld til at filte. Vælg derfor altid et skånsomt uldprogram, hvis du vasker i maskine, og undlad at røre for meget ved den våde sweater, hvis du vasker i hånden. Vær desuden opmærksom på, at uld heller ikke tåler temperaturskift ret godt. Fyld derfor baljen op, inden du forsigtigt lægger uldsweateren i, når du vasker i hånden.
2. Brug uldvaskemiddel
Almindeligt vaskemiddel indeholder enzymer, som ødelægger ulden. Brug derfor altid et særligt udvaskemiddel – allerhelst ét, der indeholder lanolin, som er det naturlige fedtstof i uld, fx Eucalan. Lanolinen er nemlig med til at bevare uldens naturlige egenskaber og blødhed.
Når uldskattene skal pakkes væk hen over sommeren, kan man med fordel vælge et uldvaskemiddel med en duft, der beskytter mod møl, fx lavendel eller eukalyptus.
3. Lad liggetørre
Den våde sweater rulles ind i et håndklæde, og vandet presses ud – uden at vride sweateren ud af form. Sørg for at støtte hele sweateren, når du løfter den over på håndklædet, så den ikke strækker sig.
Når det overskydende vand er presset ud, lægges sweateren over på et tørt håndklæde. Tjek, at der ikke er mærkelige folder, og at sweateren har de mål, den skal. Og så er det bare at væbne sig med tålmodighed og vente på, at den tørrer. Har du et rum med gulvvarme, kan du med fordel lægge dit våde strik der – så går det lidt hurtigere.
4. Affnug
Al uld fnugger i større eller mindre grad – det kan ikke undgås, men giver desværre en ellers flot sweater et lidt trist udtryk. Heldigvis kan du nemt give dit strik nyt liv ved hjælp af en uldkam eller en elektrisk uldshaver. Kør blot kammen/uldshaveren over sweateren med let hånd, og de løse fnug forsvinder. Så er der pludselig en sæson mere i dén sweater.
5. Pas på skimmel
Sørg for, at dit strik er helt tørt, inden det lægges i skabet – og der menes virkelig helt tørt. Er uld bare en lille smule fugtigt, kan det blive jordslået og få skimmel. Og det lugter altså ikke særlig godt.
6. Opbevar strik korrekt
Strik har ikke godt af at hænge på bøjle i længere tid ad gangen, da sweaterens tyngde gør, at den vil trække sig ud af form. Fold i stedet dine uldskatte sammen, og opbevar dem fx i en kommode eller på hylderne i skabet.
7. Beskyt mod møl
Møl trives i mørke miljøer – og sprækker i bunden af et klædeskab er det perfekte sted for møl at lægge deres æg. De nyudklækkede larver spiser fibre og kan lynhurtigt forårsage store huller i en hel stak uldsweatre.
For at være sikker på at dine uldskatte overlever deres sommerferie i skabet, er det derfor en god idé med foranstaltninger mod møl. Lugten af lavendel og cedertræ har begge en afskrækkende effekt på disse små monstre, der må være enhver strikkers værste mareridt. Læg derfor lavendelposer og cedertræskugler ind på hylden med strik. Voila – ingen møl, kun en dejlig frisk duft, når sweatrene findes frem igen til efteråret! Et tip, som i øvrigt kan overføres til garnlageret.
Strik scrunchie af rester
Forvandl dine mohair-rester til smukke og feminine scrunchies, der matcher dit strik.
Denne scrunchie strikkes rundt i glatstrik og afsluttes med en feminin picotkant. Foretrækker du et mere enkelt look, kan picotkanten nemt erstattes af fastmasker.
Opskriften kan varieres i det uendelige: Strik retriller, perlestrik eller et helt tredje mønster. Du kan også tilføje striber i forskellige farver, bittesmå glasperler eller en tynd glimmertråd, hvis du ønsker en scrunchie med ekstra 'pizzazz'.
Et hurtigt og nemt projekt, der kan laves på én aften.
Garn
To tråde Silk Mohair – eller anden rest (ca. 15 g)
Her er brugt to tråde Organic Brushed Alpaca fra KAOS YARN i farven Brilliant.
Strikkepind
3 mm, 40 cm rundpind
+ tilsvarende hæklenål
Strikkefasthed
28 m = 10 cm
Andre materialer
Hårelastik, helst en uden metalforstærkning
Strik scrunchien
Slå 100 m op med to tråde Silk Mohair – eller anden rest. Strik rundt i glatstrik, til arbejdet måler ca. 8 cm (eller ønsket længde). Luk af, og hæft ende.
Nu har du et glatstrikket rør. Vend vrangen ud, og sæt elastikken rundt om røret, så det sidder ca. midtpå. Fold røret vrang mod vrang ned omkring elastikken, så opslagnings- og aflukningskant mødes.
Picotkant
Nu hækles opslagnings- og aflukningskant sammen således: Sæt to tråde Silk Mohair – eller anden rest – til med 1 fastmaske, 3 luftmasker, 1 kædemaske i masken for foden af luftmaskekæden (hvor du satte garnet til med 1 fastmaske), 1 fastmaske i næste maske, *1 fastmaske i næste maske, 3 luftmasker, 1 kædemaske i masken for foden af luftmaskekæden, 1 fastmaske i næste maske*, gentag fra * til * hele vejen rundt. Slut med 1 kædemaske i 1. fastmaske. Luk af, og hæft ende.
Farvepsykologi, bæredygtighed og kulørt garn
Du forbinder måske KAOS YARN med kulørt, håndfarvet garn. Men sidste år blev tingene vendt på hovedet, da Pia Bojer, kvinden bag KAOS YARN, trådte væk fra farvegryderne og i stedet satte sit eget garn i produktion – selvfølgelig stadig med smæk på farverne. Jeg har spurgt Pia, hvad der ligger bag denne udvikling, og hvordan den påvirker hendes eget forhold til farverne.
Da du startede KAOS YARN var det med fokus på håndfarvning, men du har nu helt droppet dette og producerer i stedet dit eget garn. Hvad skyldes denne udvikling?
Da jeg startede med at håndfarve, var det med et ønske om at kunne formidle hele produkter: Design af strik var det første, jeg kastede mig over, men det blev hurtigt spændende at kunne levere garn også. Jeg var meget hooked på farverne i det håndfarvede garn, som på det tidspunkt var det mest farverige på markedet. At producere i så stor skala, som jeg gør nu, var dengang mere, end jeg troede, jeg kunne opnå, og med min baggrund som tegner og animator lå det at "male på garn" lige til højrebenet for mig.
Mit lille håndfarvede firma fik vind i sejlene, og jeg fik mere og mere travlt med at farve. Samtidig blev jeg klogere på, at jeg faktisk var mest interesseret i ensfarvet garn, og at det det kan farves mere bæredygtigt, når man gør det i stor skala. Derudover blev jeg også grebet af at have mere kontrol over selve garnet og fibrenes oprindelse.
Hvordan påvirker det dit eget forhold til farverne, at du ikke selv står over farvegryderne?
Det er et rigtig godt spørgsmål, for jeg tror, mit svar er modsat af, hvad man kunne forvente: Jeg har et langt tættere forhold til farverne nu, fordi jeg har tid til at nørde nuancen på hver enkelt farve nu, hvor jeg ikke længere skal klemme udvikling ind imellem produktion. Jeg har selv lavet prototyperne til alle farver i mine gryder, for det var vigtigt for mig, at det var mine farver og ikke blot farver, jeg valgte fra et farvekort.
Når man håndfarver, bliver garnet ikke ens fra gang til gang, og der kan også nemt ske fejl. Det er charmen ved håndfarvet garn, men for mig var det faktisk et forstyrrende element, som kunne tage toppen af glæden en gang imellem. Det generede mig, at jeg ikke kunne garantere helt ens garn, uanset hvor meget jeg styrede processerne.
KAOS YARN er for mig kendetegnet ved pangfarver, men du har også en håndfuld mere rolige farver i sortimentet. Hvad er tankerne bag paletten?
Inden for håndfarvet garn er der en tradition for specielle navne, og for mig var det naturligt at blive i denne tradition, også efter jeg bevægede mig væk fra håndfarvning. Jeg mærkede hurtigt, at navnene på farverne poppede op som stemninger undervejs i udviklingen. Det gjorde mig nysgerrig på at dykke ned i farvepsykologi. Jeg kunne se, at jeg faktisk havde kaldt mine farver mange af de ord, der blev vedhæftet de forskellige farver indenfor farvepsykologien.
Jeg bruger lang tid på at dykke ned i både farvens stemning og også i farvepsykologiens bud på, hvad farver fortæller os, inden jeg navngiver. Mit udgangspunkt er altid farvens positive værdier, da vi jo kun vælger at bruge farver, vi kan lide, og derfor synes, at farven giver os noget godt.
Har du et godt råd til, hvordan man kombinerer flere farver? Er der nogle dos and don'ts?
Der er faktisk ikke nogen don'ts i min bog – andet end vores egne præferencer. Hvis vi kigger på nogle af de største strikdesignere, så arbejder de ofte med "grimme" kombinationer, fordi der opstår et spændingsfelt imellem farver, der modarbejder hinanden lidt. Personligt forsøger jeg at udfordre mig selv ved at sætte farver sammen, som jeg normalt undgår at sætte sammen. Jeg går på opdagelse i, hvorfor en kombination generer mig, og om jeg kan ændre på det ved at tilføre flere farver.
Der er meget farveteori, der kan gøre os kloge på, hvorfor noget ser mere harmonisk ud end andet – og for nogle er det harmoniske kedeligt, for andre er det trygt. Der er mange måder at sætte farver sammen på, men det vigtigste for at skabe en flot dynamik og harmoni er, at farverne ikke "råber lige højt": Der skal være forskel i lysstyrken på de farver, der sættes sammen, så der er lyse toner, mellemtoner og mørke toner, og der skal være et ulige forhold mellem arealet af de tre toner. Det gælder, uanset om man kaster sig over naturtoner, pangfarver eller mixer dem sammen. Hvis det er svært at vurdere lysstyrken, kan man tage et sort-hvidt billede af farverne sammen – det afslører farvernes valør (lysstyrke). Når man tilfører pangfarver, kan det dog forskyde "larmen" lidt, så det er kun en generel rettesnor – og det er spændende at gå mod reglerne. Det allersjoveste ved farver og strik er, når man finder en fed kombination, man bare MÅ strikke!
Har du en opstrikker i maven?
[NB! Opstrikkere fundet. Tak for interessen]
I første omgang får vi brug for et par hurtige strikkepinde, når de første nøgler kommer fra spinderiet (vi krydser fingre for april).
Du vil komme til at strikke nogle af de udstillingsmodeller op, vi skal bruge på messer. Som tak for hjælpen giver vi et gavekort til Håndarbejdsbøger.dk på:
- 400 kr. for babymodeller og små accessories som huer, vanter og halsedisser.
- 700 kr. for børnemodeller, babytæpper og større accessories som små sjaler.
- 1000 kr. for voksenmodeller, tæpper og store accessories som store sjaler.
Derudover får du selvfølgelig tilbudt at få modellen tilbage, hvis vi på et tidspunkt bliver færdige med at bruge den som udstillingsmodel!
Du skal kunne strikke efter opskrift, kunne overholde en strikkefasthed og strikke jævnt. Og så skal du selvfølgelig kunne overholde en deadline.
Det er en fordel, hvis du har mulighed for at hente garn og aflevere de opstrikkede modeller på vores kontor i Århus C.
Er det noget for dig, så kontakt camilla@bogoo.dk, og fortæl, hvad du foretrækker at strikke (det kan fx være sweatre, børnetøj eller sjaler; hulmønstre, flerfarvestrik eller patent) sammen med et par billeder af dine strikkerier eller et link til din Instagram-profil. Du må også gerne notere, hvor mange modeller du kan og – ikke mindst – har lyst til at strikke op om året.
[NB! Opstrikkere fundet. Tak for interessen]
Strikkeskader: Sådan undgår du dem
Vi har hørt det igen og igen: Det er sundt og afstressende at strikke. Men strik er også monotone bevægelser. Hvis man ikke passer på, kan man overbelaste kroppen og få en strikkeskade, der i værste fald betyder, at man må lægge strikkepindene på hylden.
For at hjælpe strikkerne med at undgå skader har personlig træner Martha Miehe-Renard og strikdesigner Pernille Cordes skrevet wellness-strikkebogen ‘Strik & stræk‘.
‘Strik & stræk‘ indeholder 11 strækøvelser inspireret af AIS (Active Isolated Stretching), som er en særlig form for mobilitetstræning, der smidiggør led og muskler, opbygger styrke og forebygger skader. Bagerst i bogen er øvelserne inddelt i overskuelige 5-minutters strækprogrammer, som kan bruges før, under og/eller efter en strikkesession.
Mellem øvelserne finder du strikkeopskrifter, der inspirerer til wellness og fordybelse. Du får blandt andet opskrifterne på de vævestrikkede benvarmere og den praktiske pulsvarmer med lynlås, du ser i brug på billederne nedenfor.
Bryst-stræk
Et dejligt 2-i-1-stræk. Retter op på din foroverbøjede holdning og strækker brystet, nakken samt øvre del af ryggen.
Forberedelse
A) Sid rankt på en stol med let spredte ben, og aktiver din core.
B) Sæt hænderne på baghovedet, og tag en dyb indånding.
Action
A) Klem albuerne sammen foran ansigtet, og kig nedad, indtil der mærkes et stræk i nakken, den øverste del af ryggen og mellem skulderbladene.
B) Bevæg så albuerne helt bagud, og løft hovedet, indtil du mærker et stræk i brystet og på forsiden af skuldermusklerne.
C) Udfør strækkene på en udånding, og hold dem kun i 2 sekunder. Gentag 8-10 gange.
Finger-stræk
Et effektivt lindrende stræk for ømme fingre. Forebygger eller retter op på krogede fingre.
Forberedelse
A) Hvil højre håndflade på et bord eller i skødet.
B) Placer venstre håndflade under en finger, og støt hele fingeren under strækket. Tag en dyb indånding.
Action
A) Løft fingeren opad ved hjælp af venstre hånd, indtil du mærker et stræk på undersiden af fingeren.
B) Hold strækket i 2 sekunder, mens du ånder ud. Før fingeren tilbage til startposition, og gentag strækket 8-10 gange. Strækket laves fra lillefinger til pegefinger.
Tommelfinger-stræk
Vævet mellem tommel- og pegefinger strækkes meget effektivt med denne øvelse. Det er en af vores favoritter, når vi er trætte i hænderne og tommelfingrene.
Forberedelse
A) Sid med håndfladerne på bordet, og slap af i underarmene.
B) Sæt tommelfinger- og pegefingerspidserne sammen, slap af i resten af fingrene, og tag en dyb indånding.
Action
A) Pres fingerspidserne mod hinanden, indtil du mærker et stræk i vævet mellem tommel- og pegefinger.
B) Hold strækket i 2 sekunder, mens du ånder ud. Før fingrene tilbage til start, og gentag strækket 8-10 gange.
#lav21i21
“Mennesker er vanedyr, så derfor gør vi ofte, som vi plejer, og som vi først har lært. Det er altid et dårligt udgangspunkt for at lære nyt.”
Sådan står der i Lene Holme Samsøe og Charlotte Kaaes nye bog ‘Strik’ – og jeg er nok ikke den eneste, der kan nikke genkendende til det med at gøre, som man plejer. Jeg har helt sikkert en komfortzone, når det kommer til strik: ensfarvede basissweatre – typisk bordeaux – designet af den samme lille håndfuld designere. 2021 skal være året, hvor mønsteret brydes.
For at gøre årets strik mere alsidigt har jeg lavet en liste med 21 ting, som forhåbentligt vil give grund til at lære noget nyt … Og jeg tænker, at vi da skal have gang i en samstrik (nu skriver jeg sam“strik”, men hæklere er selvfølgelig også velkomne – listen er sat sammen, så alle kan være med).
For at deltage downloader du ganske enkelt bare listen og krydser af, efterhånden som du i løbet af 2021 laver tingene på listen. Festlighederne kommer til at foregå på Instagram, hvor du viser os dine kreationer ved at bruge hashtagget #lav21i21.
Der kommer selvfølgelig præmier på spil – ofte noget med bøger, men en gang imellem kunne der også snige sig lidt garn ind. Præmierne bliver der trukket lod om i løbet af året, så det er bare med at holde sig til.
“Reglerne”
Vi strikker og hækler i forskelligt tempo, og mens nogle snildt laver 21 projekter på et år, er det for andre (mig selv inklusive) helt uoverkommeligt. Det skal der være plads til. Derfor er der to måder at gå til denne samstrik (og -hækling vel at mærke). Vælg den, der passer bedst til dig.
Den første mulighed er at se hver linje i skemaet som et individuelt projekt – altså 21 projekter i alt. Dvs. at strikker du et par vanter fra bogen ‘Vanter fra Letland’, sætter du kun ét flueben; det kan fx være ved “Vanter”, “Flerfarve”, “Efter diagram” eller “Udenlandsk designer”.
Den anden mulighed er at sætte alle de flueben, som det enkelte projekt kvalificerer dig til. Dvs. at strikker du en af de mønsterstrikkede sweatre fra bogen ‘Strikkesaga’, sætter du flueben ved både “Sweater”, “Flerfarve”, “Efter diagram” og “Udenlandsk designer”. Har du aldrig før strikket noget af Tove Richter, der har står bogens modeller, kan du også sætte flueben ved “Designer, der er ny for dig”. Skal sweateren gives væk, sætter du flueben ved “Gave” – osv.
Når det er sagt, er der dog intet krav om at lave alle 21 projekter: Man har mulighed for at vinde en præmie, hver gang man poster et projekt – færdigt som ufærdigt – med hashtagget #lav21i21. Og det uanset om man har sat flueben ved alle felter eller blot nogle få. Det eneste krav for at deltage er faktisk, at du skal have slået op i 2021.
Kribler det i fingrene for at strikke PetiteKnits eller My Favorite Things Knitwears nyeste design, gør du selvfølgelig bare det. Men som den bogorm jeg er, vil jeg gerne opfordre til at bladre nogle af de mange håndarbejdsbøger igennem. Der er nogle helt fantastiske, men desværre lidt oversete, skatte derude. Og hvem ved: Måske står den cardigan, du altid har drømt om, hjemme på reolen?
Håndarbejdsbøger, der er et hit under juletræet
Strik
Normalpris 399,00 kr.Strikkebiblen for nørder og novicer
Dugfrisk fra tryk er Strik allerede blevet en fuldstændig uundværlig del af min bogreol. Jeg har længe (vi snakker flere år) været på udkig efter den perfekte grundbog om strik. Sådan en, man kan slå alt op i. Nu har jeg endelig fundet den – og den var hele ventetiden værd.
De 270 sider i Strik er fuldstændig spækket med information om alle de grundlæggende teknikker samt tips og tricks. Den forklarer grundigt og udførligt alt det, man skal vide som ny strikker, men er også god at have ved hånden, når man lige skal tjekke, hvordan man strikker drejet vrang eller laver en syet aflukning. Strik er intet mindre en guldgruppe af viden, og jeg kommer til at bladre, læse og slå op i den mange gange i fremtiden.
Witre design
Normalpris 299,95 kr.Et must for helårsstrikkeren
Når jeg leder efter ny strikkeinspiration, er En strikkers år den første bog, jeg finder frem. En fuldstændig gennemført bog, hvor det er tæt ved umuligt at afgøre, om det er opskrifterne eller bogens stemningsfulde billeder, der er den virkelige hovedperson. I hvert fald synes jeg selv, at den er lige så velfungerende som coffee-table book. Faktisk boede den i en lang periode på mig sengebord, fordi jeg brugte den som aften”læsning”.
Opskrifterne i En strikkers år er primært til kvinder, men med enkelte indslag til mænd og børn. Og som noget ret unikt indeholder bogen ikke kun opskrifter på sweatre, trøjer og varme huer, men også et væld af kjoler, nederdele, sommertoppe og bukser. Jep, du læste rigtigt: Der er et par vide, strikkede sommerbukser iblandt opskrifterne. Så er din vintergarderobe ved at være fyldt op med tykke sweatre, er En strikkers år et must.
Moderne broderi på strik og tøj
Normalpris 279,95 kr.Broderi for de genbrugsglade
Som halvt strikkebog, halvt broderibog må Moderne broderi på strik og tøj være en af de mest kreative håndarbejdsbøger, jeg har set. Bogen er ikke bare fyldt med inspiration til, hvordan man kan give garderoben nyt liv ved at brodere på nyt og gammelt tøj: Den har også en række strikkeopskrifter, der i mine øjne gør sig lige så godt uden broderi. Bogens absolutte stjerne er dog de feminine broderimønstre, og det er svært ikke straks at gribe nålen og kaste sig over alt, hvad man kan komme i nærheden af af striktrøjer, hengemte t-shirts og plettede skjorter.
Intet fundet.
Nye udfordringer for hækleren, der er træt af bamser
Inden jeg for alvor kastede mig ud i at strikke, hæklede jeg. Og jeg hæklede rigtig meget. Men der gik ikke lang tid, inden jeg havde hæklet bamser til samtlige børn i omgangskredsen … og hvad skulle man så lige finde på? Det virkede, som om der var umådeligt langt mellem gode opskrifter på ting, jeg rent faktisk selv kunne bruge – indtil jeg faldt over finske Molla Mills og hendes bog Hækleri.
Hækleri er proppet med moderne, grafiske design til hjemmet, og til når man er på farten. Jeg er især vild med de mange tæpper og tasker med Molla Mills’ karakteristiske mønstre, men det kribler også i fingrene for at prøve kræfter med bogens vejledning til at snitte sin egen hæklenål. Som prikken over i’et afsluttes bogen med en række strækøvelser, der kan løsne ømme muskler op efter lange hæklesessioner. Og det er der behov for, for med alle de inspirerende mønstre, er det svært at stoppe igen.
Intet fundet.
Hæklerier for de naturglade
Jeg skal ærligt indrømme, at jeg har et særligt forhold til Et hæklet mikrokosmos. Jeg havde nemlig æren af at oversætte den til dansk i sin tid. Men allerede inden den landede på mit skrivebord, var jeg faldet pladask for bogens smukke sommerfugle og farverige biller. Der findes et hav af hæklede bamser, den ene sødere end den anden, men de små insekter i Et hæklet mikrokosmos er ikke bare søde: De er også ualmindeligt klogt designet. Vingerne sidder nemlig på et bælte, som kan tages af, så man står tilbage med en larve. Til den kan man hækle et æg, hvor larven udklækkes, og en puppe, hvor den endelig forvandling finder sted. På den måde kommer man igennem hele livscyklussen. Smart, ikke?
Tre garner, du kan bruge som alternativ til Silk Mohair
Uanset om man hører til dem, der elsker eller hader mohair, ser det ud til, at det luksuriøse fiber er kommet for at blive. Desværre har dyreretsforeningen PETA kunnet afsløre, at mohair-industrien er præget af nogle mildest talt chokerende forhold, hvor især dyr lider stor overlast. Heldigvis findes der flere fine alternativer til mohair. Bag nogle af disse er KAOS YARN og CaMaRose.
“Da jeg håndfarvede garn, havde jeg en bæredygtig Silk Mohair i mit sortiment. Men da min daværende leverandør skiftede spinderi/leverandør, og garnet stadig blev beskrevet som værende fra samme bæredygtige producent, fik jeg en dårlig mavefornemmelse. Kunne jeg stole på produktet?” spørger Pia Bojer, der står bag KAOS YARN.
“I forvejen skulle jeg til at udvikle mit eget økologiske merino, men mine tanker og tvivl om mohair åbnede mine øjne for, at jeg nok skulle tænke lidt større end bare lidt nyt merino. Jeg kontaktede de største producenter af mohair for at få mere viden om bæredygtigheden og muligheden for økologisk produktion, men jeg var skeptisk overfor de svar, jeg fik. De udviste modvillighed over for GOTS, og det kunne jeg ikke helt få til at passe med, hvad jeg kender fra økologiske produktioner andre steder. Det gik op for mig, at jeg nok skulle tænke ud af boksen.”
Også Trine Bertelsen, der står bag CaMaRose, fremhæver forholdene, som mohair produceres under, som en afgørende faktor for at udvikle et alternativ til mohair:
“Det, at dyrene ikke bliver behandlet ordentligt under produktionen af mohair, er noget, der har gået mig meget på, men det er ikke noget, der bliver talt ret meget om. Sådan er det jo desværre ofte, når der er mange penge i noget, og det må man jo sige, at der er i mohair. De frygtelige forhold nogle mohair-geder bliver udsat for, gjorde mig så led og ked af branchen, at jeg i første omgang tænkte på, om jeg ikke skulle finde på noget andet at lave. Men efter et stykke tid tænkte jeg, at det var bedre, at jeg blev og i stedet udviklede et alternativ til mohair.”
Et mere bæredygtigt alternativ
Faktisk endte det med, at CaMaRose ikke bare fik ét, men hele to alternativer til mohair i sortimentet:
“I første omgang blev det til Månestråle, der består af en hel del alpaka, non-mulesing merinould og en diskret tråd lurex, der tilfører garnet lidt glimmer. Men så fik jeg lyst til at gå skridtet videre og udvikle en kvalitet, som ikke kun tog hensyn til dyr, men i højere grad også miljø. Jeg var i tæt dialog med mit spinderi i Italien, og de sendte først nogle prøver med silke, men silke er også noget, jeg tager afstand fra, på grund af måden det produceres. Til sidst kom jeg frem til, at der skulle det bæredygtige fiber tencel i, og det blev så til Midnatssol,” fortæller Trine Bertelsen.
Pia Bojer gik ligeledes den bæredygtige vej, og også hun endte med at bruge alpaka. Faktisk gik hun all in på alpaka og lavede det første 100 % økologiske børstede alpaka-garn på markedet:
“Min merino-producent er egentlig specialiseret inden for alpaka, men på daværende tidspunkt fandtes der, så vidt jeg ved, ikke GOTS-certificeret alpaka. Helt tilfældigt viste det sig, at de havde den første sending GOTS-certificeret alpaka på vej, da jeg begyndte at snakke med dem om muligheden for at lave et 100 % økologisk børstet alpaka-garn,” forklarer Pia Bojer, der samme med sin producent fik udviklet garnet Organic Brushed Alpaca.
De bløde alpaka-fibre
“Til Organic Brushed Alpaca har jeg valgt de helt bløde alpaka-fibre, der på grund af sin blødhed kaldes babyalpaka. Jeg er selv ret uldsart, og det var vigtig for mig, at garnet kunne bruges af alle, også mine børn,” fortæller Pia Bojer.
Også Trine Bertelsen fremhæver, at da både Månestråle og Midnatssol primært består af alpaka, er det to dejligt bløde garner, der er behagelige at have på, selv helt tæt på huden.
Pia Bojer påpeger, at større blødhed ikke er den eneste forskel på Organic Brushed Alpaca og Silk Mohair. For når man skifter et fiber ud med et andet, vil det selvfølgelig aldrig blive helt det samme:
“Alpaka-kernen i Organic Brushed Alpaca gør, at garnet fælder betydeligt mindre, end Silk Mohair gør. Det gør dog også, at der er færre lange fibre til at give ’fluff’, hvorfor min Organic Brushed Alpaca er lidt mindre ’fluffy’, end en typisk Silk Mohair er. Men jeg er for længst holdt op med at sammenligne med Silk Mohair. Jeg ville bare have et slutprodukt, jeg var glad for og tilfreds med. Mængden af ’fluff’ var ikke væsentlig for mig; det var kun et kriterium, at garnet skulle have samme løbelængde og strikkefasthed som Silk Mohair, og også rigtig gerne samme løbelængde som min Organic Soft Merino, så de to var et oplagt makkerpar,” forklarer hun.
Forbrugerne bestemmer, hvad der sælger
Der ligger altså rigtig mange tanker og overvejelser bag garner som Organic Brushed Alpaca, Midnatssol og Månestråle, men Trine Bertelsen understreger, at det ikke kun er producenterne, der skal tænke sig om. Også forbrugerne har et ansvar:
“Jeg synes, det er rigtig vigtigt, at vi grossister tager ansvar og sørger for, at forholdene er i orden. Det er selvfølgelig ikke altid til at gennemskue, men det, vi kan undersøge, har vi pligt til at undersøge. I sidste ende er det dog forbrugerne, der bestemmer, hvad der sælges. Derfor skal vi som forbrugere virkelig tænke os om, når vi handler ind til projekter. Mit bedste råd er: Se på banderolen, hvor garnet er produceret. Det skal egentlig stå der, men hvis det ikke gør, så spørg i den butik, du har købt det. Hvis de heller ikke ved det, må de jo spørge os grossister,” fortæller hun og påpeger, at bæredygtigt håndarbejde dog ikke kun afhænger af garnvalget:
“Midnatssol er en kvalitet, man kan strikke i med god samvittighed, men som strikkere og hæklere skal vi stadig tænke over ikke at overproducere … Vi behøver jo ikke at have 20 sweatre af den samme model, blot i forskellige farver.”
… og det har hun jo ret i. Her er pointen i hvert fald taget til efterretning.
Juleminder på pindene
Thea Rytter er aktuel med sin tredje bog, ‘Strikket julepynt’. Inspirationen er hentet i den klassiske julekasse og får bogen til at emme af nostalgi, traditioner og gensynsglæde i den mest julede forstand.
I Thea Rytters nye bog, ‘Strikket julepynt’, får klassiske julekugler, hjerter og stjerner selskab af et par mere finurlig indspark og en god portion glimmer, perler og broderi, som får ornamenterne til at lyse op i julenatten. Tilgangen er på en gang traditionel, legesyg og personlig og afspejler en klar forestilling om, at julepynt ikke bare er noget tilfældigt skrammel, man samler sammen, som årene går, men noget ganske særligt … ja, man fristes næsten til at sige “magisk”.
Jeg har spurgt Thea, hvad julepynt er for hende.
I bogen finder man både traditionel julepynt og mere utraditionel julepynt inspireret af naturen. Hvad er julepynt for dig?
Jul for mig handler især om både forventnings- og gensynsglæde, to ting, der ofte går hånd i hånd i julen, fordi man glæder sig til, at alt er, som det plejer. Som barn holdt vi altid jul hos min mormor og morfar, og jeg kan huske det der med at gå ind i deres stue og se træet, når vi ankom. Hvert år skulle det være præcis, som det plejede at være, og vi kunne genkende kuglerne fra år til år. Min mormor lever stadig, men nu holder vi jul hos mine forældre, som har arvet julekuglerne fra min mormor, og jeg bliver stadig glad, når jeg ser dem. Jeg håber, at ornamenterne i ‘Strikket julepynt’ også kan være med til at starte små traditioner rundt omkring.
At nogle af tingene er inspireret af naturen handler både om min egen smag i forhold til indretning og oppyntning, og at vi jo bor i et land, hvor vi halvdelen af året ikke er synderligt meget ude, så der skal vi selvfølgelig have naturen ind i stedet for. Jeg synes også, at de mere naturinspirerede ting gør, at man kan forlænge oppyntningsperioden lidt i begge ender, da der både er agern, svampe og blade iblandt de strikkede sager, og de kan jo fint pynte i både oktober og februar også.
Du er ikke bleg for at brodere på strik og har også pyntet flere af ornamenterne i bogen med perler og broderi. Hvad har dine overvejelser om pynt og udtryk været?
Broderi og perler er med til at løfte pynten fra “lille ulden genstand” til at være glitrende pynt. Broderierne og perlerne fanger lyset og reflekterer det på samme måde som traditionel julepynt som lametta og julekugler med bladguld. Derudover er det også en måde at sætte sit eget personlige præg på tingene, og det synes jeg altid er sjovt.
Der blev lagt sidste hånd på bogen i sommer, hvor billederne blandt andet blev taget. Hvordan fangede du julestemningen, selvom kalenderen sagde højsommer?
Jeg fandt et rigtig fint keramikerværksted i den by, hvor jeg bor, og spurgte keramikeren, om jeg måtte flytte ind i hendes lokale med mit julestads. Hendes værksted ligger i et smalt stræde og har småsprossede vinduer og kalkede vægge. Der er vi igen tilbage til det med traditionerne, for bygningen ligner virkelig noget fra en julekalender, så det var simpelthen den association, jeg handlede på. Derfra handler det selvfølgelig om at style med de rekvisitter, som vi alle forbinder med december: gran, kogler osv.
Strikket julepynt er din tredje bog, og du er allerede i gang med en fjerde, som kommer til at handle om strikket påskepynt. Du udgiver også løsopskrifter under navnet VaskavullaKnit og har lavet strikkeopskrifter til magasiner. Hvordan vælger du, hvilke ideer der skal blive til en bog, og hvilke der passer bedre til et andet format?
Det sjove ved at lave bøger frem for enkeltopskrifter er, at man kan udforske en ide til bunds – fx julepynt eller påskepynt. Man kan arbejde med et samlet udtryk, og der er også plads til at fortælle en historie undervejs og sætte en stemning. Mine bøger er derfor lavet ud fra et tema. Det kan være på teknikplan – fx var min første bog, ‘Ingen strikkedarer’, lavet ud fra en ide om, at alle skulle kunne strikke opskrifterne deri, selv hvis de først lige havde lært at slå op – men i ‘Strikket julepynt’ ligger temaet i selve de ting, man strikker. Sådan bliver det også i bogen om påskepynt. Der er derfor tale om en anden proces, da en bog måske starter med 20 ideer, som så undervejs indsnævres, så man ender op med dem, der definerer temaet bedst. Det skal derfor også være et tema eller en ide, jeg kan “holde ud” at være i længe, og som jeg synes har substans nok til at bære en hel bog. Løsopskrifterne er mere impulsive og kan udkomme umiddelbart efter, de er blevet til, mens bøger laves noget tid før og skal passe både med den årstid, hvor de udkommer, og med forlagets kalender osv. Der er altså flere ting, der skal gå op.
- Thea Rytter er redaktør på kreamagasinet ‘Maries ideer’ og kvinden bag VaskavullaKnit.
- Hun er aktuel med bogen ‘Strikket julepynt’ (Turbine forlaget, 2020) og har nu en bog om strikket påskepynt på tegnebrættet (Turbine forlaget, 2021).
- Hun har tidligere skrevet ‘LUN’ i samarbejde med Jeanette Bøgelund Bentzen (Forlaget Bøgelund, 2018) og ‘Ingen strikkedarer’ (People’sPress, 2018).
KlompeLOMPE inviterer til strikkefest
Den norske designduo Hanne Andreassen Hjelmås og Torunn Steinsland er klar med deres sjette bog, ‘KlompeLOMPE strikkefest’, der byder på et væld af strikkeopskrifter med en sjælden bred spændvidde.
Den norske designduo bag KlompeLOMPE er klar med deres sjette bog, der byder på alt fra simple teknikker til mere intrikate modeller. Her er noget til hele familien – både hvis familiens yngste medlemmer skal have et par bløde bukser, hvis mor mangler varmt vintertilbehør, eller hvis bedstefar ønsker sig en klassisk striktrøje. Især de mindste bliver klædt varmt på.
De mange opskrifter i ‘KlompeLOMPE strikkefest’ er delt op i seks temaer: klassisk strik i den velkendte KlompeLOMPE-stil, flot, men nem begynderstrik, koftestrik med traditionelle flerfarvemønstre, enkel, men imponerende strukturstrik, sjove dyremønstre og elegante hulmønstre.
De seks temaer er et godt eksempel på bogens brede spændvidde. Er du ikke til de traditionelle kofter, er du måske til fin hulstrik eller legesyge dyremønstre. Er en leopardprikket cardigan omvendt ikke lige dig, finder du formentlig noget, der vil gå rent ind hos de mindste, når du bladrer kapitlet med dyremønstre igennem. Mine egne nevøer ville i hvert fald klappe i hænderne over at kunne iklæde sig en elefanthue, der forvandler dem til en glubsk T-rex med tænder og pigge.
Kapitlet dedikeret til begyndervenlige projekter gør ‘KlompeLOMPE strikkefest’ til et godt sted at starte, hvis du lige har lært at strikke. Derudover er samtlige af bogens opskrifter inddelt i sværhedsgrader, som gør det nemt for begynderen gradvist at vove sig ud i mere udfordrende teknikker.
Med et stort udvalg af modeller til hele familien er ‘KlompeLOMPE strikkefest’ en velkomponeret fest for os strikkere, hvor der er tænkt på alle lige fra begynderen til den øvede strikker. Dog kunne voksenmodellerne, der typisk går fra XS til XL, med fordel have inkluderet endnu flere størrelser.
KlompeLOMPE strikkefest
Af Hanne Andreassen Hjelmås og Torunn Steinsland
Oversat til dansk af Vibeke Warthoe
People’sPress
184 sider
Udkommet i september 2020
Restegarn: 10 ideer til, hvad du kan bruge det til
Enlige fed, halve garnnøgler og de der små dunter, der er alt for fine til at smide ud. Man skal ikke strikke eller hækle ret længe for at akkumulere en god portion restegarn. Men hvad skal man bruge det til?
Sweatre, veste og huer til de mindste kræver sjældent ret meget garn, men har man ikke en lille i familien – eller har man bare ikke lyst til at strikke endnu en babykyse – er det straks sværere at finde ud af, hvad man skal stille op med restegarnet.
Jeg har bladret i bogklubbens hækle- og strikkebøger og fundet 10 bøger med opskrifter på gode resteprojekter, du selv kan få glæde af.
1. Sweater i restegarn
De sidste par år har dygtige damer som Lærke Bagger og Stine Hoelgaard introduceret os til det ultimative resteprojekt: spraglede sweatre strikket i alskens restegarn. Selvom de ser komplicerede ud, er en opskrift på en god basissweater, en stor bunke restegarn og lidt tålmodighed alt du skal bruge for at lave dit helt eget take på den populære sweater. Vil du gerne have lidt mere at støtte dig op af, er Rub og stub din ven.
2. Pulsvarmere
De små pulsvarmere i strikkebogen Vanter fra Letland kræver kun ganske lidt uldgarn. Et halvt nøgle i bundfarven og ganske få gram af mønsterfarverne er rigeligt. Og hvorfor ikke forkæle dig selv med et par af bogens mange vanter eller halvvanter, hvis du har større rester?
3. Pandebånd
Det kan være svært at finde et lille projekt til sine mohairrester, men i Moderne broderi på strik og tøj finder du et fint, strikket pandebånd, der bruger en tynd følgetråd til at skabe et tykt og blødt pandebånd med et luksuriøst udtryk.
4. Hue
Hvis du har et enligt nøgle uldgarn liggende, har du måske nok til en lille dame- eller herrehue. Og dem er der masser af i KlompeLOMPE strikkefest. Her er alt fra moderne huer med leopardmønster, glimmer og mohair til de mere traditionelle af slagsen med strukturer og flerfarvemønstre.
5. Sokker i restegarn
På det sidste har strikkede sokker nærmest ikke været til at komme udenom. Er man en af dem, der er hoppet med på vognen – eller har man allerede strikket sokker i flere år – har man formentlig adskillige rester af strømpegarn liggende. Med disse rester kan man give det næste par sokker hæl, tå og rib i en kontrastfarve, eller man kan lave et helt par kun i rester. Det er jo nærmest som at få et par gratis sokker! Har du ikke allerede en god basisopskrift på strikkede strømper, er der hjælp at hente i Lene Randorffs nye bog Strik en hæl og strik en tå.
6. Kopvarmer
De stribede kopvarmere i strikkebogen Harry Potter – Magi på pindene er et lille, overskueligt projekt. Så lille, at man kan lave 6-8 kopvarmere, hvis man har et helt nøgle af bundfarven. I bogen har kopvarmerene Hogwarts' kollegiefarver, men ved et resteprojekt vil det være oplagt at lave striber i andre, og måske endda endnu flere, farver.
7. Klud
Klude bruger sjældent mere end et enkelt nøgle bomuldsgarn, men har du mange bomuldsrester er Vores yndlingsklude ekstra god at have ved hånden. Hvad enten du er hækler eller strikker, er her rig mulighed for at få opbrugt enlige nøgler eller sætte to eller flere rester sammen til farverige striber. Ja, der er endda en strikket klud, der er designet til at opbruge de der helt små stumper, som kan være fristende bare at smide ud. Og har du ikke nok til en hel klud, kan du med bare 3 g gøre noget godt for miljøet og hækle dine egne genanvendelige rondeller.
8. Amigurumi
Amigurumi er ikke nødvendigvis ensbetydende med krammedyr, men kan også pynte rundtom i hjemmet. Det beviser innovative designere som Vanessa Mooncie. Hendes bog Hæklede fugle er fyldt med opskrifter på fugle, der er så livagtige, at de næsten ser udstoppede ud ved første øjekast. Især småfuglene, som den lille musvit, passer perfekt til restegarnet.
9. Køleskabsmagneter
I Twinkie Chan’s hæklede lækkerier til boligen er der flere sjove og anderledes projekter, som kun kræver små rester i forskellige farver. Min favorit er de søde køleskabsmagneter, der er inspireret af dagligvarer som broccoli, æg og brød. Magneterne – og i øvrigt også bogens andre småprojekter – er perfekte til at få bugt med de helt små rester, da der oplyses, hvor mange meter af den enkelte farve du skal bruge.
10. Julepynt
Passer hæklede fugle og sjove køleskabsmagneter ikke ind i dit hjem, er klassisk nordisk julepynt måske mere din kop te. Og her er heldigvis rigeligt med småprojekter at vælge mellem, både for strikkeren og for hækleren. Med Thea Rytters spritnye bog Strikket julepynt kan strikkeren pynte juletræet med restegarn, mens Heidi B. Johannesen og Pia H. H. Johannesens Hæklet nordisk julepynt er et must for den juleglade hækler.
Ny redaktør: Camilla Lyng
Det her har jeg glædet mig til!
Min navn er Camilla Lyng, og som bogklubbens nye redaktør vil det fremover være mig, der fodrer dig med nyheder her på kanalen. Faste læsere vil kunne genkende nogle ting, andre ting vil få et lille twist. Men jeg vil fortsat holde dig opdateret på aktuelle håndarbejdsbøger, fortælle om nyheder fra garnverdenen og dele de tips og tricks, jeg selv har haft glæde af.
Jeg er 29 år og arbejder freelance med tekstforfatning og korrekturlæsning. Jeg har blandt andet været med til at lave flere af de bøger, du finder her på siden. Selvom jeg nok hører til den yngre generation af strikkere, har det at nørkle og arbejde med hænderne altid været en stor del af mit liv. Som barn havde jeg dog alt for travlt til at fordybe mig i noget som helst, og jeg har ikke tal på, hvor mange gange min tålmodige mor har lært mig at strikke – eller hvor mange skæve retstrikkede halstørklæder det resulterede i. Først da jeg læste på universitetet, fandt jeg for alvor glæden ved håndarbejde. I starten var det mest hækling, så begyndte jeg at brodere lidt i ny og næ, og nu er det primært strikkepindene,
der gløder.
Jeg holder altid øje med nye tendenser, bøger, og nyheder fra garnverdenen – og jeg glæder mig til at dele dem med dig, når det første nyhedsbrev fra min hånd lander inden længe.
